Kommentaren

Dyremose: Lad folkekirken få ro

Det cirkus, vi oplevede omkring vielse af homoseksuelle, må aldrig gentage sig. Her satte regeringen sin egen mærkesag og promovering forud for den kirkepolitiske tradition. Forslaget blev trukket ned over hovedet på kirken, skriver tidligere kirkeordfører (K) Charlotte Dyremose til de nyvalgte kirkepolitikere. Foto: RUNE JOHANSEN

Kære kommende kirkepolitikere. I må føre kirkepolitikken tilbage til den tid, hvor ministeren var kirkens pedel - ikke kirkens chef. I bør give hinanden håndslag på, at der skal være ro om folkekirken, skriver tidligere kirkeordfører (K) Charlotte Dyremose

Kære kommende kirkepolitikere

Folkekirken har under den seneste regering været udsat for uset politisk pres bestående i en række diktater fra oven. Sådan har vi ikke tradition for at føre kirkepolitik.

I må føre kirkepolitikken tilbage til den tid, hvor ministeren var kirkens pedel - ikke kirkens chef. I bør give hinanden håndslag på, at der skal være ro om folkekirken. Skal der føres politik, så lad den vokse nedefra - ud af idéer fra kirkens egne folk og ikke ud af politiske manifestationer.

Der behøver ikke stå ét eneste ord om tiltag på kirkeministeriets område i et kommende regeringsgrundlag. I stedet bør der stå, at regeringen vil fastholde den sædvane, som er opbygget over årtier: At lytte til kirkens egne folk og alene gennemføre tiltag, som kommer nedefra, og som nyder bred opbakning. Den første lange tid bør en ny minister derfor bruge på at lytte frem for at tale.

Regeringen skal ikke blande sig i kirkens indre anliggende 

Det cirkus, vi oplevede omkring vielse af homoseksuelle, må aldrig gentage sig. Her satte regeringen sin egen mærkesag og promovering forud for den kirkepolitiske tradition. Forslaget blev trukket ned over hovedet på kirken. Og biskopperne blev pålagt at lave et nyt ritual. Det var grov indblanding i kirkens indre anliggende.

Det paradoksale er, at ønsket om at vie homoseksuelle allerede var godt på vej i kirkelige kredse. Rigtig mange præster og biskopper var positive, og stærke kræfter i kirken arbejdede for at få etableret en eller anden form for vielse af homoseksuelle.

Der var tilmed ved at opstå konsensus internt i folkekirken om, at det var (mere eller mindre) navngivne kirkefolks skyld eller fortjeneste (alt efter øjnene, der ser), at kirken trak i den retning. Havde regeringen udvist tålmodighed, havde vi i dag såmænd nok haft vielse af homoseksuelle alligevel - helt uden utidige politiske diktater.

Også regeringens storstilede forsøg på at oprette et kirkeråd var et klart brud på den kirkelige tradition. Godt nok var der i visse kredse et ønske om at få ændret folkekirkens styre. Men også her fejlede regeringen ved at gøre en ændret styringsstruktur til mærkesag, frem for at afvente om en sådan var ønsket i det kirkelige landskab. Der viste sig da også at være total splittelse i det kirkelige landskab, når man altså inddrog andre aktører, end dem regeringen selv havde udvalgt. Tiden var ikke inde til et kirkeråd.

Mød folkekirken 

Så hvad skal der ske nu? Det vil jeg foreslå, at I nye kirkepolitikere slet ikke begynder at gætte på. I skal mødes med folkekirkens medlemmer, med menighedsrådene, med præsterne, med alle der har interesse for kirken og kristendommen. I skal selvfølgelig tale med organisationerne; men tal nu også med menigmand på gulvet. De ved nemlig, hvad der rører sig i den danske folkekirke.

En ting ved vi dog med sikkerhed: En undersøgelse har vist, at mange af landets kirker oplever store udfordringer med at få konfirmationsforberedelsen til at spille sammen med skolereformen. Her skal I hjælpe. Her er det nemlig lovgivningen og fortolkningen af loven, som står i vejen.

Det er jeres opgave at holde fast i det tilsagn, partierne bredt gav hinanden i kirkeudvalget inden valget: I må og skal sikre, at der er plads til konfirmationsforberedelsen indenfor skoletiden på en måde, hvor der sikres timer nok til forberedelsen og rum til resten af kirkens opgaver. Hvis ikke det kan rummes i skolereformen, må reformen tilpasses.

Det handler om rammerne for folkekirkens liv. Dem skal I være med til at forsvare. Så skal kirkens egne folk nok putte indhold i dem - og bede jer om at gøre noget, hvis de ser ting, som bør laves om. 

Charlotte Dyremose er tidligere kirkeordfører (K), menighedsrådsformand og skriver kommentaren på kristendom.dk.