Sekularisering er indbygget i protestantisk kristendom

Den bedste måde at skabe et religionsfrit rum er ved at fastholde kristendommens dominans i Danmark, mener folketingsmedlem (DF) Marie Krarup

Korset er blevet fjernet fra Kolding sygehus, fødselsblanketter udstedes af kordegne-kontorer uden kristne symboler, og man debatterer seriøst, om man kan tillade børnene at synge salmer i skolen. Der er en proces i gang frem imod et samfund uden religion. Eller i det mindste et samfund, hvor religion udelukkende er et privatanliggende, der foregår i de enkelte hjem, mens staten er religionsneutral.

LÆS OGSÅ: Blandet modtagelse af dom om religiøse symboler på jobbet

Det lyder umiddelbart som en fin ordning. Problemet er bare, at det ikke kan lade sig gøre. Det er en illusion, at man kan privatisere al religion og gøre staten religionsneutral.

Den bedste måde, at skabe et religionsfrit rum er ved at fastholde kristendommens dominans i Danmark. Det lyder bagvendt, men det er ikke desto mindre rigtigt. Min påstand bygger på det faktum, at sekularisering (det vil sige verdsliggørelse; at leve et liv uden hellige regler) er indbygget i den protestantiske kristendom i modsætning til andre religioner.

Jesu lignelse kan bruges til at skelne mellem tro og politik
Vi kender alle historien om skattens mønt, hvor en farisæer kommer og spørger Jesus, om det er i overensstemmelse med den hellige lov - jødeloven - at betale skat til kejseren eller ej. Jesus svarer som bekendt: Giv Gud hvad Guds er, og kejseren hvad kejserens er.

På baggrund af denne historie har protestanter i århundreder skelnet imellem tro og politik. Kejserens verden er jorden, den sekulære, og Guds er himlens og troens. Man kan ikke frelses ved at betale skat eller at nægte at betale skat. Skat er et 100 % jordisk anliggende, der ikke giver frelse. Den private, frivillige tro på Gud er i stedet i centrum. Vi har derfor ikke nogen hellige love, som vi holder øje med, om vi selv eller andre overholder for eksempel spiseregler eller påklædningsregler.

LÆS OGSÅ:Khader: Min grænse er nået, når man gør demonstrativt opmærksom på sin tro

Intet skel mellem rent og urent
Der er nemlig heller ikke et skel imellem rent og urent i kristendommen. Som Jesus siger i en anden historie i Det Nye Testamente, hvor hans disciple kritiseres for ikke at følge de jødiske renhedsregler, så er der intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent.

Den protestantiske kristendom er støvsuget for hellige love, regler om mad, påklædning og særlige handlinger. Gudsforholdet er dybt privat. Dermed er den protestantiske kristendom efter nogles mening slet ikke en religion.

Religion er ifølge en af de betydeligste religionssociologer, Emile Durkheim (1858-1917), kollektive forestillinger om rent og urent. Ifølge Durkheim er det simpelthen nødvendigt at dele forestillinger om, hvad der er rent og urent, rigtigt og forkert, for at have et samfund.

LÆS OGSÅ:5 store sociologer og deres syn på religion

Det særlige ved den protestantiske kristendom er, at der ikke er noget rent her på jorden - kun Jesus, og han er som bekendt ikke her på jorden, men i himlen. Derfor kan man godt kalde protestantisk kristendom for den religionsfrie religion. Og i hvert tilfælde kan vi observere, at religion bliver usynlig, der hvor protestantismen hersker.

Samfundet og menneskerne bliver sekulariserede i de protestantiske lande. Og så begynder folk at glemme, hvorfor det er, at vi er så sekulariserede. De begynder at tro, at det er på grund af oplysningen eller videnskaben eller udviklingen. Men i virkeligheden er det på grund af kristendommen!

Kun Jesus er hellig
Durkheim mener ikke, at det religionsløse samfund kan eksistere, og det er da heller ikke set nogensinde. Kun i protestantismen! Hvis vi fjerner kristendommen og vores enighed om, at kun Jesus - der ikke er her på jorden - er ren og hellig, så vil vi se religion i form af jordiske helligdomme spire frem overalt. Så bliver bestemte spiser, en bestemt opførsel og bestemte holdninger rene og andre urene.

Vi er allerede så post-kristne, at vi har lidt af det. Det rene er: hellige love i form af internationale menneskerettigheder, økologisk mad og løbeture og omvendt betragtes rygning, nationale traditioner og fedme som urent. De urene fordømmes, og de rene føler sig frelste.

Vi skal ikke lade den udvikling gå over gevind. Den skal bremses af ordet om, at kun Jesus er hellig. Derfor skal vi fastholde korset på Kolding Sygehus og i Dannebrog, og hvor det nu ellers er for at vi kan slippe for religion.

Marie Krarup er medlem af folketinget for Dansk Folkeparti og kommentarskribent ved kristendom.dk.