Stender: Spild tiden i fasten
Børn og vokse vil få meget mere ud af livet ved at lære at spilde tiden. Fastetiden kunne være en god anledning til at øve sig på det. Jesus var god til at spilde tiden på den fede måde., mener præst Poul Joachim Stender
Kvinder og mænd født i 1930’erne, 40’erne og 50’erne er opdraget til ikke at spilde. Vi smider nødigt mad ud. Vi sørger så vidt muligt for, at der ikke er noget, der går til spilde i husholdningen. Det gælder også tiden. Man vil ikke spilde den. Den skal udnyttes til sidste dråbe.
Selv fritiden må ikke spildes på ingenting. Den skal fyldes med aktiviteter og gøremål. Når nogle spontant tager en enkelt dag fri og ikke foretager sig ret meget, siger de, at de river en dag ud af kalenderen. Men hvad er det, der gør, at kun aktive, virksomme, arbejdsomme dage tæller?
Hvis man er dybt fokuseret på ikke at spilde sine penge og sin karriere, er man kun fokuseret på det, som man ikke vil spilde. Det kan sammenlignes med børnelegen ægge-stafet. Barnet får et æg placeret på en teske og skal løbe gennem en smuk have fuld af blomster ned til en afmærkning og tilbage igen uden at tabe det. Men for at det skal lykkes, må barnet være dybt fokuseret på ægget. Det ser ikke haven og blomsterne, sådan som vi voksne ikke lægger mærke til, at vi lever, fordi vi har så travlt med ikke at spilde alt det, som vi bilder os ind er enormt vigtigt.
I vor tid er der på grund af den globale opvarmning kommet ekstra fokus på det at spilde. En kampagne hedder stop spild af mad. En anden kampagne fokuserer på, at vi ikke må spilde energien ved at bo i uisolerede huse. Alt sammen fornuftige initiativer. Men samtidig også nogle initiativer, der giver os en fornemmelse af, at alt, hvad der ikke udnyttes effektivt, er spild.
Selv i børneopdragelsen er der ikke plads til spild. Børn, der sidder og glor ud af vinduet, bliver aktiveret. I øjeblikket vil regeringen have igangsat en indlæringskampagne i børnehaverne, så børn kan lære tallene og bogstaverne. Men forfatteren Jean-Jacques Rosseau postulerede, at det vigtigste princip i pædagogikken består i at spilde tiden. Dermed mente han, at børnene ved at få lov til at spilde tiden på at kede sig og glo bliver modtagelige for indlæring.
Børn og vokse vil få meget mere ud af livet ved at lære at spilde tiden. Fastetiden kunne være en god anledning til at øve sig på det. Jesus var god til at spilde tiden på den fede måde. Gang på gang hører man om, hvordan han i Galilæa trak sig tilbage til ”et øde sted”. Vi formoder, at han bad på dette øde sted. Men lå han måske og gloede op i luften på skyerne på flugt over Genezerath sø?
Vi hører om, hvordan Jesus ofte trak sig tilbage til Oliebjerget, når han var i Judæa. Vi formoder, at han på dette sted havde travlt med at græde, lære sine disciple Fadervor, forudsige Jerusalems ødelæggelse og holde sine taler om de sidste tider. Vi ser gerne en effektiv Frelser. Men højst sandsynligt lavede Jesus også ingenting.
Børn og vokse vil få mere ud af livet, hvis de lærer at spilde tiden i den 40 dage lange fastetid. Det er ikke 40 dage, der rives ud af kalenderen. Det er 40 dage, der bliver givet til kalenderen. Den største gave, vi kan give andre og os selv, er tid. Og når man giver andre sin tid, er det aldrig tidsspild, selvom hus og have ikke bliver ordnet.
Mange vil sige: Jamen, vi har ikke tid. Sludder! Vi har tid til det, vi har lyst til. Og hvis vi ikke spilder vores tid i fasten på Gud, på vores kære, på ingenting, på at glo og på at bede, er det, fordi der er noget der vigtigere for os: karrieren, pengene og behovet efter at være et effektivt, kontrolleret menneske.
Poul Joachim Stender er præst og skriver kommentaren ved kristendom.dk.