Tro og frivillighed baner vejen for nye kirker

"Det at Bellahøj fik sin egen kirke er alligevel en ganske særlig præstation, for før den blev bygget var der nemlig ingen kirke. Mange ville gerne have en, og mange troede også det var muligt. Der var frivillige som "solgte" mursten til byggeriet og det var frivillige, som i høj grad med til at bane vejen for kirke-byggeriet," skriver Asser Skude, som her er fotograferet på Roskilde Festival for et par år siden. Foto: Malene Korsgaard

"De, som kom til tro efter opvækkelsen af Lazarus, var de levende stene, som var med til at etablere de første kristne forsamlinger og menigheder," skriver sognepræst Asser Skude og drager en parallel til bygningen af Bellahøj Kirke for 50 år siden

Beretningen om Lazarus bringer det glædelige budskab: Gud hjælper. Det samme som navnet Lazarus også betyder.

Dette glædelige budskab forkyndes over det ganske land 16. søndag efter Trinitatis, og altså i år allerede næstkommende søndag, søndag den 23. september.

I vores lokale kirke, Bellahøj, i København, er det også denne særlige beretning, som fylder og danner rammen for højmessen og forkyndelsen den søndag. Og det endda på en ganske særlig dag. For Bellahøj kirke fylder 50 år.

Frivillige banede vejen for kirken
For nogen lyder det måske lyder det ikke af særlig meget. Og det er rigtigt, at 50 år ikke er nogen alder for en kirke. Det gør stadig Bellahøj til en ret moderne kirke. Men det at Bellahøj fik sin egen kirke er alligevel en ganske særlig præstation, for før den blev bygget var der nemlig ingen kirke. Mange ville gerne have en, og mange troede også det var muligt. Der var frivillige som solgte mursten til byggeriet og det var frivillige, som i høj grad med til at bane vejen for kirke-byggeriet.

Kirken blev bygget af mursten, men kirken opstod i lige så høj grad fordi der fandtes disse levende stene, disse ildsjæle, som mente at Bellahøj måtte have sin egen kirke. Bellahøj, som er et af de områder udenfor København, som var blevet markant udbygget i årene efter krigen endda med nogle af landets første og største beboelseshøjhuse (Bellahøjhusene) og med moderne offentlige svømmebad og skole osv. Og af indlysende grunde mente mange at der var behov for en kirke til alle dem, som var flyttet til og som udgjorde den nye bydel Bellahøj.

Levende stene gjorde kirkebyggeriet muligt. Gode kræfter, ildsjæle. Inklusive den daværende kvindelige kirkeminister Bodil Koch, som siges at have fremskyndet processen. I øvrigt var hun ikke alene landets første kvindelige minister hun var også verdens første kvindelige kirkeminister!

Datidens kirkebyggeri er værd at markere og fejre. Frivillige, unge som gamle, høj, som lav, borgere, politikere, embedsmænd, minister og Kirkefondet og mange flere gjorde det muligt, det som skeptikerne betvivlede.

Det er muligt at skabe rammer for kirken
For mig at se er historien om Bellahøj kirkes tilblivelse et glædeligt budskab, der vidner om at det er muligt at skabe rammer for kirkens liv og vækst.

Derfor er det også mit håb, at folk og kirke i Bellahøj, og alle vegne, vil gøre enhver skeptiker og dommedagsprofet til skamme. At gode kræfter vil gøre det muligt at være kirke til alle steder og tider.

Beretningen om Lazarus 16. søndag efter Trinitatis er for mig at se en beretning, som understøtter denne ukuelige optimisme og tro på fremtiden:

De to søstre Martha og Maria havde mistet deres bror, alligevel blev han opvakt fra døden. Derved etableredes igen familierelationen, sammenholdet og det økonomiske fundament for de tre søskende. Men samtidig blev der også bygget kirke. Opvækkelsen af Lazarus havde mange vidner, som også måtte lade paraderne falde og lade sig gribe af det under, som var sket.

Og de, som kom til tro - sammen med alle de øvrige, som kom til tro på Ham, var netop de levende stene, som var med til at etablere de første kristne forsamlinger og menigheder. Og med tiden måtte de bygge kirker, for de var blevet så mange, at de ikke længere kunne være i deres egne private huse, når de samledes.

Derfor er det også evangelium for os, som er kirke og menighed i Bellahøj og alle andre steder, her to tusinde år efter, at se folk gå i kirke og samles om budskabet om Ham. Ligesom de allerførste første forsamlinger og menigheder skød op, og de allerførste kirker blev bygget, så vil der altid være håb for folk, som samles om Hans ord og budskab.

Asser Skude er sognepræst i Bellahøj og Utterslev kirker