Konfirmand-undervisning og kirken

Religionsundervisningen i skolen kan ikke kaldes for kirkelig

Man kan ikke betegne skolens undervisning i kristendom og religion som en kirkelig funktion

I kronikken "Hvad vil vi med konfirmationen" her i bladet den 13. september af pastor Finn Malthe Madsen hæfter jeg mig ved følgende citat: "Undervisningen i kristendom er som bekendt lagt i skolens hånd" og et par linjer senere, men det har aldrig været meningen, at konfirmandundervisningen skulle være et supplement til skolens kristendomsundervisning". Historisk er det vel korrekt, men i dag kan man ikke betegne skolens undervisning i kristendom og religion som en kirkelig funktion. Det er urealistisk og heller ikke i overensstemmelse med lovgivningen. Uafhængig af såvel pietisme som Luther så må man sige, at en kirke, der døber, også skylder at give undervisning i, hvad kirke og kristendom er, dåbsundervisning. Her har vor kirke ikke taget konsekvensen af den aktuelle situation, så undervisningen i konfirmandperioden er da i høj grad relevant. Mange sognemenigheder har da også ved indførelse af den såkaldte minikonfirmandundervisning erkendt, at kirken må supplere det eneste undervisningstilbud, som konfirmandforberedelsen er. Der er sikkert en række pædagogiske og psykologiske emner omkring denne undervisning, der kan og nok også bør drøftes. Måske er der, jvf. den aktuelle debat her i bladet om travle og trætte præster, behov for ansættelse af supplerende undervisningspersonale.

Kristian Jensen,

fhv. skolepsykolog, Kærvangs Allé 34, Aalborg. /Kristeligt Dagblad/