- Konfirmationen er anledning til at stille livets store spørgsmål

-- Fogh gennemførte i løbet af sine første 100 dage hele sit program med en hastighed, så ingen fagministre kunne nå at forelske sig i deres områder. Da han oplevede, hvor nemt det var, lagde han grunden til otte års magtpolitik og lagde nøglen til magten i Pia Kjærsgaards lomme. Der ligger den stadig, siger Margrethe Vestager. --

Margrethe Vestager mener, at konfirmationen kan være betydningsfuld for unges dannelsesproces. Foto: Leif Tuxen.

Margrethe Vestager

Margrethe Vestager (f. 1968) er uddannet cand.polit fra Københavns Universitet i 1993, har været medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre siden 2001, er fhv. undervisnings- og kirkeminister og har været formand for partiet siden juni 2007. Hun er gift og har tre piger.

relevante temaer

Konfirmationen handler om aktivt at vælge den dåb til, som ens forældre bar en til, siger formand for det Radikale Venstre Margrethe Vestager

Hvorfor blev du konfirmeret?
- Det var ikke et stort eksistentielt spørgsmål for mig, hvorvidt jeg skulle konfirmeres eller ej. Det blev man bare. Hele min klasse blev konfirmeret, vi havde nok hørt om nogen, der ikke blev konfirmeret, men det var ret fremmed.

- I dag oplever jeg, at det er meget anderledes. De unge tager i dag i langt højere grad stilling til, om de vil konfirmeres. Jeg tror blandt andet, det handler om, at mange forældre i dag tilbyder deres børn en fest, også hvis de ikke vil konfirmeres. Det synes jeg er godt. Man kan sige, at det giver de unge større mulighed for reelt at vælge konfirmationen fra og til. Og det er værdifuldt! Konfirmationen handler jo om aktivt at vælge den dåb til, som ens forældre bar en til. 

Hvad betyder din konfirmation for dig?
- Jeg har lidt svært ved at skille min konfirmation ud som noget særligt. Der skete så meget andet i den tid, og det handlede også meget om fest og gaver. I virkeligheden betragter jeg nok min dåb som det helt unikke. Her tog mine forældre et valg for mig om, at jeg skulle være Guds barn. Dåben er det kategoriale, det er den, der gør forskellen.
 
- Jeg tænker generelt, at konfirmationen og forberedelsen til den, er betydningsfuld for den dannelsesproces man som teenager er i gang med. Her skabes der rum for igen at beskæftige sig med nogle af de spørgsmål, som man frimodigt stillede som barn. Den periode er til de store spørgsmål, og derfor har konfirmationen, forberedelsestiden, kirkegangen og selve ceremonien meget at bidrage med i overgangen fra barn til ung.   

Hvad husker du særligt fra din konfirmationsdag?
- Jeg blev konfirmeret i Ølgod Kirke. Jeg gik i 7. klasse og var 13 år gammel. Min far er præst, så det var ham, der konfirmerede mig.

- Jeg kan huske, at der var rigtig godt vejr på selve dagen og så husker jeg tydeligt min kjole. Den var lang og havde korte ærmer, elastik i livet og en flæse forneden. Jeg var helt sikkert rigtig fin, men lidt misundelig på de piger, der havde valgt en kjole, der kunne bruges bagefter. Jeg tror måske, vi havde købt min kjole brugt. Jeg var til konfirmation her i weekenden, og i dag er det jo helt anderledes. Mange af konfirmanderne ligner små brude i kjoler af en anden verden.

- Mine forældre lavede et konfirmationshæfte til mig, hvor der blandt andet stod noget om kirken, jeg blev konfirmeret i, og hvor de skrev mit konfirmationsvers i. På den måde kom det til at handle knap så meget om penge, fest og gaver.   

Hvad fik du i gave?
- Jeg fik et strikketøj, altså garn og strikkepinde. Så fik jeg smykker, jeg tror det var da, at jeg fik en rav-halskæde af min mormor. Også fik jeg rigtig mange telegrammer.

Sidsel Leth Hegnsvad

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

TILGIVELSENS BOG

kr. 249,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

LIVET ER I DET MINDSTE EN HISTORIE VÆRD

kr. 249,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.