Salmer vækker dementes minder

Ved sine demensgudstjenester oplever præst Lisbet Jacobsen ofte, at deltagerne både kan huske salmetekster, fadervor og personerne fra Bibelen. Hun håber, at gudstjenesterne dermed også kan få andre minder frem hos de demente. – Foto: Jens Bach.

Gudstjenesterne er med til at åbne låger til de ældres liv, som giver dem en erindring tilbage, siger sognepræst Lisbeth Jacobsen om demensgudstjenester i Voldhøj Kirke, som er i finalen i Kristeligt Dagblads Initiativpris

Der bliver hamret i tangenterne i fællesstuen på daghjemmet Lærkehuset i Struer.

Kvinden bag det elektriske klaver, Gunna Skov, er godt i gang med forspillet til Grundtvigs Morgenstund har guld i mund. Hun bliver færdig, når lige at begynde på første vers, men stopper så igen, da der ikke er mange, der synger med. I kort tid er der stille.

Måske var det lidt for tidligt at starte, hvis vi skal have alle med?, spørger hun og kigger mod de forreste stolerækker i fællesstuen, hvor ældre beboere sidder med deres hjælpere. Oppe forrest ved et lille alternativt alter med et trækors, to lange lysestager og et grønt stykke velourstof som baggrund står præst Lisbet Jacobsen.

Nej, jeg tror, vi er klar, svarer præsten, hvorefter Gunna Skov går i gang igen.

Efter endnu et forspil kommer første vers, og de omkring 25 tilstedeværende bryder ud i sang. Alderen har måske sat sine spor på stemmebåndet hos beboerne, men teksterne volder dem ikke besvær. Nogle kigger ikke engang ned i salmebøgerne.

Generelt svigter hukommelsen dog ofte for beboerne i Lærkehuset, som er et daghjem for demente. Det var her, at Lisbet Jacobsen for to år siden indledte sine nu månedlige demensgudstjenester på plejecentre og -hjem, hvilket også udviklede sig til to årlige gudstjenester for alle kommunens demente i Voldhøj Kirke. De gudstjenester er nu nomineret til Kristeligt Dagblads initiativpris og blandt de syv finalister.

Selv er kvinden, der indstillede initiativet, også til stede denne mandag formiddag i Lærkehuset. Else Marie Nielsen er frivillig i Voldhøj Kirke og var den, der foreslog gudstjenesterne for præsten.

LÆS OGSÅ:Initiativpris: Her er finalisterne - stem på din favorit

Jeg har selv arbejdet på et plejecenter og set, hvordan de ældre kan miste sproget og hukommelsen. Men salmerne kan de fortsat udenad, og det, syntes både Lisbet og jeg, var fantastisk. Samtidig hører jeg tit personalet sige, at de demente bliver så fredelige efter gudstjenesterne, og derfor satte Lisbet sig for at hjælpe de demente til at få lettere adgang til gudstjenester, siger hun.

Og fredeligt er det også ved den lille gudstjeneste denne formiddag. Der bedes fadervor, som beboerne også stadig husker, og efterfølgende kommer velsignelsen. Den modtages siddende, da flere ikke kan komme op, men Lisbet Jacobsen oplever ofte, at de ældre rører på sig, da de husker, at man normalt skal rejse sig.

Netop det faktum, at de demente husker meget fra gudstjenesterne, er en del af pointen med initiativet, siger Lisbet Jacobsen.

Gudstjenester er noget af det, den aldersgruppe særligt kender, og kirken får minder frem om vigtige tidspunkter i deres liv som konfirmation, bryllup, dåb og begravelser. Derfor tror jeg, gudstjenesterne er med til at åbne låger til deres liv, som giver dem en erindring tilbage.

Også de demente er glade for gudstjenesterne, oplever sygeplejerske og ansat i Lærkehuset Lene Henriksen.

De drøfter ikke oplevelsen lang tid efter, men det giver en god stemning i nuet, og jeg kan mærke, at det er noget, de gerne vil deltage i, siger hun og henviser til blandt andre Tove Fasterholt Olsen, som sørger for at kunne være med, når der er gudstjenester på daghjemmet eller i Voldhøj.

Det bekræfter den 81-årige beboer:

Jeg synes, det er en god måde at samle folk på, og jeg kan så godt lide Lisbet. Hun er god til at få folk til at komme og til at formidle.