Tegnsprogsbibel har følelsesmæssig betydning for døve

Under døvegudstjenesten vinker kirkegængerne som et udtryk for jubel. Det svarer til hørendes klapsalver. Her ses nogle af de 15 tilstedeværende ved Skanderup Kirkes gudstjeneste i søndags. – Foto: Palle Skov.

Det første hele evangelium på dansk tegnsprog blev udgivet i år, og nu er projektet finalist i Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence

Med en fjernbetjening skifter døvepræst Christina Ebbesen billede i det diasshow, som vises på en af væggene i Skanderup Kirke, Sydjylland. Frem kommer et fotografi af en hyrde og hans får et billede, der illustrerer søndagens prædiken om at følge den gode hyrde. Hvert ord i Christina Ebbesens prædiken udtales langsomt og tydeligt, så det passer med tegnene, hun laver for de 15 tilstedeværende i kirken i Lunderskov uden for Kolding.

Derefter klikker hun videre til et billede af to foldede hænder, indleder en bøn og afslutter med at slå højre hånd let ind i venstre håndflade: tegnsprogets amen.

Som noget nyt behøver de tilstedeværende i kirken denne søndag ikke længere at være afhængige af døvegudstjenester for at se Bibelens tekster fortalt på deres sprog. I over 10 år er bibeltekster blevet oversat, og i februar i år udkom Lukasevangeliet som det første hele evangelium på dansk tegnsprog. Det betyder, at de omkring 4000 døve i Danmark kan se videoer på internettet, hvor en kvinde fortæller tekster fra Bibelen på tegnsprog.

Arbejdet er finalist i konkurrencen Kristeligt Dagblads initiativpris, og det med god grund, siger Christina Ebbesen, der selv har hjulpet til med oversættelserne.

SE TEGNBIBELEN HER

Mange tager det som en selvfølge, men for døve er det svært at lære at læse, for de kan ikke høre ord og sætte tekst og lyd sammen. Derfor har Tegnsprogsbibelen en følelsesmæssig betydning for dem, da den er med til at anerkende deres læsevanskeligheder, siger præsten, som, selv når hun taler med Kristeligt Dagblads journalist, bruger både tale- og tegnsprog.

Oversættelsesarbejdet har dog også været omfattende, tilføjer hun. For hvor man tidligere har holdt sig til de lettere og mere konkrete tekster, var der i arbejdet med Lukasevangeliet tale om en oversættelse af det hele. Det endelige produkt kommer dog også hende selv og hendes kolleger til gode, mener hun.

LÆS OGSÅ:
Her er finalisterne - stem på din favorit

Da man startede arbejdet med Tegnsprogsbibelen, var en af grundene, at præster efterlyste hjælp til at sikre sig, at de videreformidlede Bibelens budskab med de korrekte tegn. Og med Tegnsprogsbibelen kan jeg nu se bibelteksten på forhånd og forberede mig efter den.

Efter gudstjenesten bevæger deltagerne sig fra kirken over i sognehuset, hvor der står kaffe, kage og brød klar. Da der ofte ikke er mulighed for at tale med andre døve i hverdagen, får de ekstra tid til at gøre det ved døvegudstjenesterne, forklarer Christina Ebbesen.

Over en kop kaffe bliver den nye tegnsprogsbibel også diskuteret med mimik, tegn og grin. En af de deltagende, Birgitte Vejbæk, er meget begejstret for initiativet.

Visuelt er Tegnsprogsbibelen lavet rigtig godt, hvilket både kan hjælpe præster til at gøre gudstjenester mere levende og sikre, at de fortæller det rigtige budskab til de tilstedeværende. Det sidste er vigtigt, for ellers får man et forkert forhold til religionen, siger hun.

Kjartan Kollstein, der er af sted med sin kone, Oddvör, glæder sig også over Tegnsprogsbibelen, men tilføjer, at han nok ikke er målgruppen.

Jeg tror, det primært bliver den yngre generation, der kommer til at gøre brug af den. De er dygtige til at bruge internettet, hvor jeg ikke kan følge med teknikken. Jeg tror, unge vil drage stor fordel af initiativet.

TEMA: Kristeligt Dagblads Initiativpris