Kirke danner ramme om sjælesorg i grupper

Den franske skulptør Auguste Rodins "Skyggen": Det moderne liv bærer ofte en invaliderende og uklar flertydighed med sig. Foto: Wikimedia Commons

Skt. Matthæus Kirke på Vesterbro i København har med succes startet en samtalegruppe om tilværelsens veje og afveje

Interessen for sjælesorg er igen til stede i folkekirken, om end i en lidt anderledes form end den klassiske tomandssamtale mellem præste og sognebarn.

Disse samtalegrupper er med til at supplere den klassiske sjælesorg, hvor gudstjenesten eller en personlig samtale med den lokale præst var hovedingredienserne. Her stod særligt Bibelens ord som det eneste centrum for forklaring og terapi af menneskelivets op- og nedture.

En af de kirker, der har oprettet en samtalegruppe er Sct. Matthæus kirke på Vesterbro i København,. Her har man allerede gennemført 2 af 5 planlagte samtalesessioner, som ikke har Bibellæsning i forgrunden, men en mere almenmenneskelig tilgang. Det lader til at have været en succes, da alle seks oprindelige deltagere stadig er tilmeldte.

Samtalegruppen er på seks faste personer, og der er knap en måned imellem hver session. Hver session varer imellem halvanden til 2 timer. De få pladser garanterer, at alle deltagerne kommer ordentligt til orde.

Sognepræsten bag initiativet, Birgitte Kragh Engholm, fortæller, at de deltagende er bare kommer ind fra gaden. Der er tale om mennesker, som hun har talt med forinden:

”Fælles for deltagerne er, at de tumler med livets spørgsmål: skam, tvivl, skyld og livssammenhæng. Deres problemer er ikke begrundet i noget helt konkret, som for eksempel dødsfald. Flere af de deltagende har gået til psykolog før, men følte ikke, at det slog til,” siger hun.

For Birgitte Kragh Engholm er det let at integrere Bibelen på en flydende måde, fordi kristendommen er så dybt forankret i almenmenneskelige- og tidløse grundvilkår.

Det er for hende et menneskeligt grundvilkår, at vi som mennesker er smidt ud af Paradis, og at vi skal lære at komme overens med livet. Ifølge hende opfordrer Bibelen til at tage det givne liv på os, bevare håbet og give det hele et forsøg mere.

Hun mener endvidere ikke, at der en konflikt mellem klassisk samtaleterapi og sjælesorg:

”Når man kommer til en præst, ved man, at man taler med én, som henter forståelse fra kristendommen. Jeg forsøger at væve Bibelens fortællinger og trøst ind i det, som deltagerne fortæller. De bibelske fortællinger kan de så bruge til at spejle sig i, men vi sidder ikke og bladrer i Bibelen efter svar.”

Denne nyere tilgang til sjælesorg, som blandt andet Sct. Matthæus Kirke er eksponent for, kan Marlene Ringgaard Lorensen, professor på Afdeling for systematisk teologi på Københavns Universitet, nikke genkendende til:

"Når en gruppe mødes i deres lokale sogn med det formål at have en mere eller mindre krisebaseret, eksistentiel samtale kan betydningen af det kristne symbolunivers, de bibelske fortællinger og præstens rolle som forkynder ikke overvurderes. Selvom præsten ikke henviser direkte til det bibelske univers og det kirkelige fællesskab klinger det med og sætter et fortegn for mødet og samtalerne." 

"Matthæuskirkens samtalegruppe kan ses som udtryk for en tendens til sjælesorg i grupper fremfor den traditionelle samtale på tomandshånd. Inden for de seneste år er der oprettet et stigende antal sorggrupper (omkring 100 sogne) og både menighed og præster beskriver disse grupper som meget værdifulde," påpeger hun.

For Marlene Ringgaard Lorensen er disse samtalegrupper også udtryk for, at de mennesker, der tager imod kirkens tilbud, har en ærlig interesse for at forstå deres liv i et bibelsk perspektiv. 

Sognepræsten i Sct. Matthæus Kirke er meget bevidst om spændingsfeltet mellem psykologi og teologi:

”Jeg går ikke ind og diagnosticerer deltagerne psykologisk. Jeg beskæftiger mig med, hvad deltagerne i gruppen lægger frem, og spørger dem, hvad jeg kan hjælpe med."

Hvis problemerne er mere konkrete, så er Birgitte Kragh Engholm hurtig til at kende teologiens grænser:

”Jeg spørger ofte, hvad det er de gerne vil have af mig, fordi det er vigtigt for både dem og mig, at gøre klart, hvad det er jeg kan og hvad det er jeg ikke kan. Der er absolut noget, som er uden for min rækkevidde. Det er jeg meget bevidst om.”

En ny samtalegruppe starter til efteråret. Indtil da opfordres man til at deltage i kirkens mindfulnessgudstjenester, musikandagter eller at kontakte én af sognepræsterne til en personlig samtale.