Et juleeventyr: Hjerter, genfærd og skygger i intenst samspil

Anmeldelse: Frilandsmuseets danske version af ”Et juleeventyr.”

Charles Dickens ”Et juleeventyr” fra 1843 er en af verdens mest elskede – og spillede – juleforestillinger. Nu har også Frilandsmuseet 
kastet sig over stykket i en fordansket version skrevet af Kåre Bluitgen, hvor scenen ikke er London, men København.

Tiden er således heller ikke 1800-tallet, men en blanding af 1920´erne og nutiden, hvor Scrooge, der i den fordanskede version hedder Albert Fetisen, taler om kapitalmaksimering, forandringsparathed og formaner kontoristen til at der ikke findes problemer, kun udfordringer.

Den rettidige omhu får således gennem hele forestillingen én på vinterfrakken – også når man betænker at Fetisens afdøde partner hedder Arnold Redersen. Noget, der leder tanken hen på en anden Arnold og en anden reder, nemlig skibsreder Arnold Peter Møller, grundlæggeren af A.P. Møller. 

Men holder det at blande dansk værdipolitik og lidt New Public Management ind i Dickens? Svaret er et rungende ja - lige så stort som det brøl fra Fetisen i Casper Crumps skikkelse, der starter forestillingen.

For uanset tid og sted så holder budskabet om, at hvis ikke verden skal blive ligeså tom, mørk og øde, som der er omkring Fetisen og det tredje genfærd, så må næstekærlighedens nødvendighed holdes i hævd overfor effektiv bundlinie-fokusering.

Såvel den gamle kompagnons spøgelse som de tre genfærd spilles i øvrigt med stor følelse og indlevelse – og det specielt fine er, at de tre genfærd ikke fremtræder ens. For præcis som at fortiden, nutiden og fremtiden er tre forskellige tider med tre forskellige muligheder, således er også de tre genfærd væsensforskellige, men alle med nærhed og nerve.

Kontoristen og hans kærlige familie, fra den ukuelige, men syge søn over den søde datter til hustruen, der er noget mere oprørsk end manden, går også lige ind i julehjerterne på den gode gamle folkekomedie-agtige facon.

Men de er og bliver dog alle bipersoner i forhold til Albert Fetisen, der spilles eminent af Casper Crump, der har publikum i sin hule hånd fra det første brøl over til en fantastisk scene, hvor han sidder med så meget havregrød i munden, at han ikke kan synke det - til han til sidst jublende af juleglæde danser rundt med julegaverne og krammer det lille tøjdyr, som har fulgt ham hele livet.

Casper Crump er en mange-facetteret skuespiller, og i ”Et Juleeventyr” får han lov til at bruge både sin stemme, sin mimik og sin fantastiske timing til at fremkalde hele spektret af følelser hos publikum, uanset om han kaster med øjnene, vredt siger vås, ryster af skræk eller prøver at betale sig fra det uundgåelige.

Forestillingen ”Et juleeventyr” er et levende og intenst samspil. Det er dramatik, men også i høj grad komik, der går op i en højere enhed i et teaterstykke, der handler om de skygger, som der let kommer ind i vores allesammens liv, når vi glemmer, at det er hjerter og kærlighed, der gør os til mennesker.

For i Frilandsmuseets ”Et juleeventyr” ligger en skjult opfordring til os alle om at fylde vores hjerter med mennesker, glæde og kærlighed. Om at vi har et grundlæggende valg - og at vi kan få vores livs skygger til at forsvinde, så kærligheden fylder det hele – hvis vi altså vil det.

En kristen næstekærlighed, der også kan læses som en rød tråd gennem Dickens forfatterskab, og som kommer til udtryk som denne forestillings pointe. Ikke som teologiske udsagn, men som diakoni og i den hjerternes julefest, der slutter forestillingen af. En lidt anderledes slutning end hos Dickens.

Men det giver god mening med en dansk julefest hos den gamle gnier, der nu er blevet god og gavmild, også over for de musikere, som er med gennem hele stykket, og som har netop hjertet og dets muligheder for at skabe lys og glæde i verden som det centrale i alle deres sange.

Aldersgrænsen for stykket er 8 år, og det er en god idé. For som i Dickens originalmanuskript er det også på Frilandsmuseet langtfra sød julehygge det hele.

Der er også plads til kras realisme og solid uhygge. Forestillingen spiller til og med 21. december – og udover Casper Crump er Benjamin Boe Rasmussen, Jonas Kriegbaum, Sidsel Siem Koch, Jesper Groth og Cécile Desaint på scenen. Musikere er Martin Seier, Mikkel Gomard, Søren Dahl og Thomas Raae. Det er Peter Darger, der har instrueret.