Hvad mon Dan Turéll tænker i sin himmel?

Det er fint, at der laves letfordøjelige oversættelser af Bibelen til ”et levende nudansk, der letter forståelsen”, og lad os ikke nøjes med fastfood-agtige oversættelser, der skal gøre forståelsen så let som mulig, mener freelancejournalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl. Foto:

At få nye øjne at se med. Det er vel, hvad vi kan ønske os for vores børn. Og for os selv. Her kan englene spille en rolle

Lad os ikke afskaffe ordet engel, fordi vi finder det befængt med romantiserende buttede fortolkninger af vingede væsner, skriver forfatter Malene Fenger-Grøndahl

Forleden var jeg ude at handle og kiggede lidt på hylderne med julepynt og julegodter. Jeg var på udkig efter et kalenderlys. Dem var der da også ganske mange af. Med nisser, hjerter og grangrene som motiver. Men ikke et eneste med hverken engle, kors eller andre tydelige kristne symboler. 

Jeg gik hjem uden kalenderlys. Det ender sikkert med, at jeg køber et med nisser eller grangrene på. Fint nok. Vi kan jo pynte op med engle og julekrybber andre steder, og vi kan finde Bibelen frem og læse på juleevangeliet og andre centrale tekster i adventstiden. Vi kan synge julesalmer og tale om, hvad julen betyder for os – som kristne.

LÆS OGSÅ: Engle er Guds ledsagere



Mine børn glæder sig især til morgen- og aftenstunderne i december, hvor vi plejer at tænde kalenderlys, åbne julekalendere og læse julehistorier af forskellig slags. Og selvfølgelig vil julestemningen også nok indfinde sig i år. 

Der skal såmænd ikke meget mere til end at synge ”Dejlig er jorden” eller ”Glade jul, dejlige jul”. For så sker det: engle daler ned i skjul, Helligånden åbner vores hjerter for julens budskab, og vi hører englene, som de sang den nat i Betlehem, hvor Gud lod sig føde som menneske. 



Jesus er meget mere end vores ven

Nogle vil måske mene, at mange af julens salmer med dens engle, lys og glæde er romantiserende og naive og repræsenterer en misforstået og tuttenuttet form for kristendom. Det er der noget om. Jeg husker tydeligt en børnejulegudstjeneste, som mine børn deltog i med børnehaven, og hvor præsten skyndte sig at afslutte fortællingen med at sige, at ”så blev Jesus født, og han blev vores alle sammens gode ven”. 

LÆS OGSÅ: Fra ærkeengel til skytsengel

Jo, tænkte jeg, det er vel ikke forkert at kalde Jesus vores ven. Men han var jo Guds søn, og da Gud lod sig føde som menneske med udsigt til at dø på korset som offer for menneskers værste egenskaber, var det en kærlighedshandling af en dybde, som ikke kan reduceres til udtryk for at være ’en god ven’.



Det er fint med nye oversættelser

På samme måde har jeg det med udskiftningen af ordet ’engel’ med det mindre billedskabende og snævrere ord ’sendebud’ eller ’udsending’, sådan som oversætterne har gjort i Bibelselskabets nye projekt Bibelen på nudansk. Det er fint, at Bibelselskabet løbende udgiver nye oversættelse af Bibelens forskellige skrifter, senest Første Mosebog (oversat til Begyndelsen) og Prædikerens Bog (oversæt til Tænkeren). 

Det er fint, at der laves letfordøjelige oversættelser til ”et levende nudansk, der letter forståelsen” – skrevet – ifølge Bibelselskabet – med 14-årige Patrick fra Herlev som målgruppe. Men lad nu ikke Patrick og alle de andre nøjes med fastfood-agtige oversættelser, der skal gøre forståelsen så let som mulig. 

Lad os ikke afskaffe ordet engel, fordi vi finder det befængt med romantiserende buttede fortolkninger af vingede væsner, eller fordi vi er forlegne ved at tale om den fulde skala af begrebet. For en engel er jo ikke bare en udsending, den kan være beskyttende, straffende, frygtindgydende. Den kan have mange funktioner og former, og det skal vi da turde udfolde, tale om og ikke mindst erfare.



Men kan vi det, hvis vi vælger at oversætte alt til nudansk? Det letter muligvis forståelsen, men fremmer det erkendelsen af budskabet i dets fulde dybde? Det tror jeg ikke, og jeg tror ikke, at Patrick fra Herlev er afskåret fra at erkende denne dybde. Faktisk tror jeg, at denne erkendelse kan opstå, når vi (ofte alt for pædagogiske voksne, der ønsker at fremme effektiv læring) mindst venter det. 

LÆS OGSÅ: Hvad er advent og adventstid?

At få nye øjne at se med

Mange af os kender formodentlig børn, der har set skytsengle og bestemt ikke omtaler dem alene som udsendinge og budbringere. Og mange kender sikkert også beretningen om Dan Turèlls særlige oplevelse med B.S. Ingemanns salme ”Lysets engel går med glans”.

Om oplevelsen skriver digterens kone Chili Turéll: ”Morgensang på Bakkegårdsskolen var normalt en kærkommen anledning til at gøre grin med de afsungne tekster. Til eksempel blev ' I al sin glans nu stråler solen' lynhurtigt omskabt til ' I al sin svans nu skråler skolen'. Men en dag sang man B. S. Ingemans 'Lysets Engel'.


Første vers lyder:

"Lysets engel går med glans

gennem himmelporte

For Guds Engels strålekrans

Flygter alle nattens skygger sorte"


Hvad skete? Dan Turéll så lysende sange af sølv i luften, lag på lag af verdener åbne sig. Han blev blændet. Han besvimede. Den slags kaldes Satori eller udvidelse af bevidstheden … Da han kom til sig selv, havde han fået nye øjne at se med.

"

At få nye øjne at se med. Det er vel, hvad vi kan ønske os for vores børn. Og for os selv. Her kan englene spille en rolle. Som budbringere og udsendinge. Men først og fremmest som engle. 

De kan lyse og oplyse. Så jo, jeg gør nok endnu et forsøg på at finde et kalenderlys med engle. Og jeg vil fortsat lade det være engle, der daler ned i skjul og sammen med os synger sjælens glade pilgrimssang. Og jeg tillader mig at tro, at Dan Turèll synger med i sin himmel.  

Malene Fenger-Grøndahl er freelancejournalist og forfatter.