I London er advent og jul stadig to forskellige højtider

Engelsk jul: Mange steder i Storbritannien skelner man mellem adventssange – de såkaldte advent carols – og så julesangene, altså de kendte christmas carols, fortæller rejseleder og præst Mogens Hansen.

 Læs eller genlæs artiklen, der blev bragt første gang sidste år

Traditionen tro rejste omkring 25 danskere til London i dagene omkring 1. søndag i advent. Arrangøren af rejsen var Kristeligt Dagblad, og rejseleder var som i de sidste cirka 15 år pastor og mediemand Mogens Hansen, der har været mere end 25 gange i London – og som har et indgående kendskab til engelsk kirke- og musikliv.

De 9 læsninger
Det var således også Mogens Hansen, der sammen med salmedigteren og præsten Holger Lissner indførte ”De 9 læsninger” i Danmark for snart 20 år siden.

”De 9 læsninger” er en gudstjenesteform, hvor læsningen af bibelske tekster blandes med sang og musik – og den har i dag spredt sig til hele Danmark, hvor der i mange kirker landet over afholdes ”De 9 læsninger” i adventstiden. I Storbritannien, hvorfra ”De 9 læsninger” stammer, har man i øvrigt to versioner, en i adventstiden og en anden på selve juleaften – og man læser også gerne verdslige tekster.

”De 9 læsninger” var dog ikke en del af programmet på Kristeligt Dagblads læserrejse, da netop de gudstjenester ligger senere i december. Men det var så meget andet.

Blandt andet en sejltur på Themsen, som Mogens Hansen havde timet således, at selskabet kunne gå i land og op til Trafalgar Square om formiddagen 1. søndag i advent og høre klokkerne i Martin-in-the-Fields-kirken spille.

Verdensklasse i St Paul's Cathedral
”Selv sang vi af karsken bælg ”Blomstre som en rosengård”, og det giver en helt speciel stemning at stå der midt i metropolen London og synge denne smukke adventssalme,” siger Mogens Hansen og fortæller, at 1. søndag i advent er noget ganske særligt i London – og måske allermest om aftenen, hvis man er så heldig at være en af dem, der får plads i St Paul's Cathedral til den store adventsgudstjeneste, som er så besøgt, at man holder den to gange, selvom der er plads til 4000 mennesker i den store kirke, der for mange danskere er mest kendt som kirken, hvor Prinsesse Diana og Prins Charles blev gift.

Eller måske som kirken fra Disneyfilmen ”Mary Poppins”, hvor fugledamen sidder på trapperne og beder om en penny til de små, sultne fugle.

I St Paul's kunne man netop denne aften, med Mogens Hansens ord, opleve en helt særlig gudstjeneste, hvis lige man ikke kan finde noget andetsteds i verden – og hvor sangen og musikken er på så højt et niveau, at det er absolut verdensklasse.

”Men det særlige ved denne 1. søndag i advent er i grunden ikke, at man i St Paul's hører kor i absolut verdensklasse og selv deltager i noget helt fantastisk, men at lignende gudstjenester finder sted over hele England netop denne dag,” mener Mogens Hansen, der holder meget af den engelske advent – og den engelske jul.

Advent er ikke jul
”For der er stor forskel på de to højtider, selvom de flyder mere og mere sammen - og julen har en tendens til at sprede sig ind i adventstiden.

Da jeg var præst i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, kunne jeg se de store røde bogstaver på SAS-hotellet på Amager lyse gennem hele adventstiden med deres budskab om en god jul. Men når jeg stod op julemorgen – og julen først skulle til at begynde, var de slukkede, og de blev ikke tændte igen før næste advent,” siger Mogens Hansen og fortæller, at man flere steder i Storbritannien er meget bedre til at holde julen, når det reelt er jul, som det også synges i det kendte engelske julesang ”The 12 days of Christmas”, der jo netop dækker juletiden, altså dagene fra juledag til Hellig Tre Konger.

I Storbritannien skelner man ifølge Mogens Hansen derfor også meget mellem adventssange – de såkaldte advent carols – og så julesangene, altså de kendte christmas carols, som vi også kender i Danmark, selvom vi ikke længere går rundt fra dør til dør og synger, som man gør det i Storbritannien.

Salmer binder samfundet sammen
”Vi gjorde det også i bondesamfundets jul i 1800-tallet, men det er for længst væk her til lands. Mens det at gå rundt og synge advents- og julesange i er en så integreret del af den engelske advent og jul, at skikken samler alle på tværs af generationer, alder – og sågar religion.

Vores guide på Kristeligt Dagblads læserrejse Jacob Hartmann bor fx i en del af London, hvor omkring 80 procent af beboerne er pakistanere, men alligevel samles områdets indbyggere i den nærliggende kirke til Christmas Carol Singing,” fortæller Mogens Hansen og siger, at det også hænger sammen med, at den engelske kirke i langt højere grad baserer sig på frivillighed.

Samt på at binde samfundet sammen, hvad man også ser, når man ser de engelske tv-krimier som ”Barnaby” og ”Morse”, hvor den sidste - tiltrods for at han er erklæret ateist - alligevel synger i kirkekor, og gladelig stemmer i på både Messias og requimer. Morse som jo kommer fra Oxford - og det var netop fra Cambridges og Oxfords kollegier, at det med både korsang og "De 9 læsninger" stammer.

Den anglikanske kirke – og de engelske advents- og julesalmer - samler altså befolkningen, hvad Mogens Hansen mener også skyldes, at de engelske salmer er så gode og lette at synge med på, at også Mr. Bean gør det.

Modsat Danmark
”Det er lidt modsat Danmark. De engelske salmer og sange har hverken den teologiske tyngde eller den poetiske skønhed, som vores danske salmer har. Vi har også været velsignet med nogle fantastiske salmedigtere, der gør, at vi i dag har verdens smukkeste salmebog.

Men til gengæld kan vores salmer være svære at synge med på. Det er de engelske ikke. De er ligetil - og dér synges igennem,” siger Mogens Hansen, der altid selv har sunget og spillet – og som derfor sætter stor pris på musikken – og som godt kunne ønske, at danskerne blev endnu bedre til at synge og synge med.

”Men vi skal ikke være engelske. Vi er danske, og det skal vi blive ved med at være. Men at blive inspireret af hinanden, at åbne op og være hinanden til gavn og glæde – dét er altid en god idé, også i advents- og juletiden, som gerne må være lige dele jul og sul, som jeg altid skriver det i mine julehilsner,” slutter Mogens Hansen.