Hvad er forskellen på at være grundtvigianer og tidehvervsk?

Når vi taler kirke og kristendom herhjemme, stilles det grundtvigske ofte op over for det tidehvervske. Men hvad er de vigtigste forskelle mellem at være "tidehvervsk" og at være "grundtvigianer"? Få fem bud her

Artiklen er blevet rettet den 29/6 kl. 18.00

Tidehverv holder sommermøde i disse dage. Mødet er sammen med tidsskriftet Tidehverv et af få tegn på, at det tidehvervske delvist er en organiseret bevægelse.

Men hvad er egentlig teologien og historien bag grundtvigianisme og Tidehverv?

Hvad er grundtvigianisme?

Grundtvigianismen bygger på Grundtvigs (1783-1872) tanker om mennesket, kirke og samfundsliv. Det centrale i grundtvigianismen er forståelsen af mennesket som skabt godt i Guds billede.

"Menneske først, kristen så" var og er et typisk udtryk for den grundtvigske tankegang. Grundtvigianismen understreger sammenhængen mellem det menneskelige og det kristelige, nemlig at være bevidst om menneskelivets vilkår som det afspejler sig i historien og som eksistensvilkårene tolkes i litteraturen.

Dette ses så i sammenhæng med en forståelse af evangeliets betydning i den menneskelige kontekst. Dialogen med samtiden, hvad enten man var enig eller uenig i tidsåndens idealer og etik, har altid været en hjørnesten i bevægelsen.

Hvad er Tidehverv?

Tidehverv blev til i 1926 som et opgør mod tidens "oplevelseskristendom" og kristelige idealisme. Tidehvervsfolkene hentede inspiration i en ny læsning af Luther og Kierkegaard og især hos den tyske teolog Rudolf Bultmann og den schweiziske teolog Karl Barth. Bultmann oversatte bibelske myter til et sprog, moderne mennesker kunne forstå, mens Karl Barth fremhævede det absolutte skel mellem Gud og menneske som kernen i kristendommen.

Det førte til et grundlæggende opgør med grundtvigianismens kristendom: Tidehverv hævede, at kristendommens store modsætning liggermellem evangeliet og menneskelivet. Tiderhverv bliver ofte beskrevet som udsprunget af "en vilje til opgør". Opgøret gjaldt især forestillingen om, at man kunne arbejde sig frem mod frelsen.

Siden er er "tidehvervsk" og "grundtvigianer" blevet en omtalt modsætning inden for folkekirken i dag.Her er fem væsentlige spørgsmål, som tidehvervske og grundtvigianere er dybt uenige om:

Hvad vil det sige at være kirke?

Det mener grundtvigianere om kirken
Kirken er et fællesskab. Kirken som fællesskab bliver til, hvor evangeliet forkyndes og sakramentet forvaltes. Ja, den opstandne Kristus er netop tilstedet i sit ord, ved dåben og i nadveren og danner et fællesskab. Et kirkeligt fællesskab har sin forudsætning i det folkelige fællesskab. Derfor er der sammenhæng mellem kirkeliv og folkelig oplysning, kirkeliv og kulturliv.

Det mener Tidehverv om kirken
Kirkens eneste opgave er at forkynde evangeliet. Kun i prædiken, i dåb og i nadver viser sandheden af Guds ord sig. Det sker altså ikke i indre oplevelser. Det forkyndte ord skaber valgets situation. Og valgets indhold er, at menneskets skal omvende sig fra sig selv til Guds ord om mennesket. Det er at blive tro mod den jord, man af Gud er sat på.

Der er afstand mellem Gud og mennesker. Den menneskelige eksistens er i sig selv udtryk for synden, ikke de moralske fejltrin.

Hvem er næsten?

Det mener grundtvigianere om næsten
Solidariteten har ikke rammer eller grænser. ”Til et folk de alle høre, som sig regne selv dertil”, hedder det i Grundtvigs digt "Folkeligheden" fra 1848.

Det er den gennemgående tolkning i grundtvigianismen, at indvandrere og flygtninge ikke er en trussel, men en berigelse af den danske kultur. Åbenhed for og solidaritet med den fremmede er det afgørende.

Det mener Tidehverv om næsten
Næstekærlighed er en spontant handling, der alene er bestemt af situationens krav. Der kan og skal ikke gives anvisninger på, hvad næstekærlighed konkret går ud på. Tidehverv understreger solidariteten med næsten og ansvaret for eget og næstens liv.

I de senere årtier har begrebet danskhed imidlertid i visse dele af bevægelsen spillet en rolle i opfattelsen af næsten. Solidariteten med næsten er udvidet til en solidaritet med folket og fædreland. Danskheden er den ramme eller den virkelighed, som vi står i som etisk ansvarlige. På denne baggrund er Tidehverv kritisk over for EU og indvandringspolitikken.

Skal kristendom og politik være i dialog?

Det mener grundtvigianere om forholdet mellem kristendom og politik
I Grundtvigsk Forum diskuteres udfordringerne fra klima og forbrug over den aktuelle flygtningepolitik. En gruppe af yngre grundtvigske præster har dannet en netværksgruppe, kaldet ”den grundtvigske midtbane" for at bringe Grundtvig ind i en dialog med samtiden. I øvrigt er grundtvigianismen et rum med plads til åben debat, hvor ingen hverken fra "højre" eller fra "venstre" får lov til at tage patent på, hvad grundtvigianisme er". Men generelt er grundtvigianismen i de senere år blevet mere venstreorienteret.

Grundtvig så også statens opgave som at være ramme for og garanti for kirkens indre frihed. Det står ifølge Grundtvigsk Forum, som er rum for den grundtvigske debat, ikke i modsætning til en positiv holdning til folkekirkens mulighed for selvstyre.

Det mener Tidehverv om forholdet mellem kristendom og politik

Efter 2. Verdenskrig opstod to fløje inden for Tidehverv, hvor den ene mente, at kristendommen indeholder en klar ide om, hvordan samfundet skal indrettes, og den anden anførte, at kristendommen ikke har noget at sige i indretningen af samfundet.

I forholdet mellem kristendom og politik er Luthers såkaldte to-regimentelære afgørende. Her ses statens og kirkens opgaver som adskilte.

Statens opgave er alene at være ramme om kirkens forkyndelse, mens kirken alene skal forkynde evangeliet om syndernes forladelse. Kirken kan ikke ikke tage evangeliet til indtægt for en politisk kritik. På den anden side skal staten ikke blande sig i kirkens indre liv, men alene sikre forkyndelsens frihed. Man er modstander af oprettelse af et kirkeråd og iøvrigt ethvert tilløb til et folkekirkeligt selvstyre.

Toneangivende Tidehvervsfolk som Søren Krarup og Jesper Langballe er samtidigt aktive i Dansk Folkeparti.

Skal kirken deltage i økumenisk samarbejde?

Det mener grundtvigianismen om økumenisk samarbejde
I forhold til samarbejdet med andre kirkesamfund har Grundtvigsk Forum ændret signaler i forhold til tidligere. Man var således en drivende kraft i etableringen af ”De himmelske dage”, kirkedagene i København i maj 2016. Arrangementet var også baseret på et økumenisk samarbejde med både den katolske kirke i Danmark og andre kirkesamfund i øvrigt.

Det mener Tidehverv om økumenisk samarbejde
Igen er det Luthers opgør med den katolske kirke og senere med døberbevægelsen og de reformerte kirker, der er bestemmende for en afvisning af samarbejde med andre kirkesamfund.