5 vigtige ting at vide om nytår

Et barn får hjælp til at tænde en raket på

Fra 1800-tallet kendes således talrige historier om, hvordan store drenge og unge mænd smadrede gamle lerpotter mod døre og mure eller bare bankede på vinduer og døre, inden de løb deres vej for at fortsætte deres løjer. Her får et barn får hjælp til at tænde en raket på nytårsaften.

Hvorfor fyrer vi fyrværkeri af? Hvorfor fik man oprindeligt nytårstorsk til middag nytårsaften, og hvor gammel er nytårstalen? Bliv klogere på nytårets traditioner her

Når juledagenes fred og ro har lagt sig, er det for mange tid til at feste mere larmende end juleaften, og når det gamle år afløses af det nye, er det forbundet med faste traditioner. Kristendom.dk bringer her fem vigtige ting for at forstå, hvordan vi fejrer nytår.

Larm og ballade mod ånde ånder

Et årsskifte er en overgang, og overgange mente man tidligere var farlige for mennesket, da onde kræfter lå på lur for at få fat på sjælen, når man skulle gå fra det ene til det andet. Så det gjaldt om at skræmme de mørke og farlige kræfter væk med larm og ballade. 

Fra 1800-tallet kendes således talrige historier om, hvordan store drenge og unge mænd smadrede gamle lerpotter mod døre og mure eller bare bankede på vinduer og døre, inden de løb deres vej for at fortsætte deres løjer. De voksne mænd kunne finde på at affyre deres bøsser op i himlen for at markere nytåret. Ja, der findes også historier om, hvordan der endda er blevet affyret ind i huse med mere.

Nytårstalen fra regenten

Det var Christian d. 10., der indførte den årlige nytårstale i 1941. Dengang foregik det i radioen, og sådan fortsatte det, indtil hans søn Frederik d. 9. i 1958 flyttede nytårstalen til tv. Men nytårstalen er først for alvor blevet berømt under den nuværende regent Dronning Margrethe d. 2, der har gjort nytårstalen til regentens meget sete og ivrigt kommenterede årlige status over situationen i det danske rige - og i den danske kongefamilie.

Nytårstorsk eller nytårsluksus?

Nytårstorsk var indtil for et par årtier siden den foretrukne mad på nytårsbordet, og der er mange, som stadig spiser torsk til nytår, om end stadig flere fortrækker krabber, hummere eller andre dyre råvarer til forret og forskellige og tit dyre udskæringer af okse til hovedret. Alle er dog enige om, at selve årsskiftet kl. 24 skal fejres med kransekage og champagne eller andre mousserende bobler. For et årsskifte skal være en fest med plads til luksus.

Fyrværkeri for hele folket

Indtil for lidt over 100 år siden var fyrværkeri ved lov i Danmark forbeholdt kongelige og fyrstelige, men så fik alle mulighed for at købe fyrværkeri, og nok var troen på de onde ånder, som stod på lur, kraftig på retur, men de farvestrålende sole og høje brag ville man ikke gå glip af. Det vil nutidsdanskerne heller ikke. Præcis som at mange også stadig hopper ned fra stolen og ind i det nye år – og på den måde snyder de onde kræfter ved at hoppe over den farlige overgang fra det ene år til det andet.

Nytåret er en verdslig fejring

Det kalendermæssige nytår er verdsligt og ikke teologisk. Kirkeligt nytår fejres 1. søndag i advent. Alligevel holder kirkerne verdslige nytårsgudstjenester, og Grundtvig har også digtet en version af ”Vær velkommen, Herrens år” til brug ved det kalendermæssige nytår, ligesom at han lavede en version af salmen til det kirkelige nytår.