På visit i Svenska Kyrkan: 5 kirker i Stockholm

Diakoni fylder meget i Hedvig Eleonora Kyrkan på Östermalm i Stockholm. Foto: Dorte J. Thorsen

Hvordan er det at gå i kirke i Sverige? Kom med en dansk kirkegænger på visit i fem af Stockholms stemningsfulde kirker

Hvor forskellig er den danske folkekirke egentlig fra Svenska Kyrkan målt på et almindeligt kirkebesøg? Kristendom.dk har besøgt fem kirker i Stockholm for at få et indblik i, hvad det vil sige at være kirke i Sveriges hovedstad. 

Svenska Kyrkan har nogle overordnede retningslinjer omkring tro, liturgi og holdninger til samfund og mennesker, som afgøres på det årlige kirkemøde i Uppsala.

Men hvordan det så skal udmøntes i praksis, bestemmes suverænt af den enkelte kirke – og det giver nogle meget forskellige kirker, også selvom de ligger indenfor en lille radius centralt i den svenske hovedstad Stockholm.

Fælles for alle er dog et kæmpestort og varieret udbud af musik fra kammerkoncerter og korkoncerter over viser og mere moderne musik til dans, gospel og meget mere. Et besøg i fem forskellige kirker beviste, at Svenska Kyrkans menigheder har både ligheder - og forskelle. 

Storkyrkan: International og kongelig
Lige midt i Stockholms ældste bydel Gamla Stan ligger Storkyrkan, som er Stockholms domkirke. Det er derfor også her, at Riksdagen (svarende til det danske folketing) mødes til gudstjeneste sammen med kongefamilien, når Riksdagen åbner i september.

Mange af Sveriges regenter er også blevet kronede og gifte i kirken. Ja, i den nuværende Bernadotte-slægt er mange regenter endda blevet gift samme dato, nemlig d. 19. juni. Det gælder også den nuværende konge og dronning – og kronprinsesseparret.

Men Storkyrkan er også stedet, hvor Stockholms Pride hvert år i august afholder deres store kærligheds- og regnbue-messe. Kirkens historie som fornuftens og tolerancens kirke går også langt tilbage.

Ikke alene blev der holdt en stor økumenisk messe i kirken allerede i 1925. Men det var også fra Storkyrkan, at hekseprocesserne stoppede i Sverige, fordi præsterne ved kirken gjorde et stort stykke arbejde for at stoppe angiveriet og det religiøse hysteri.

Storkyrkan er også en spændende kirke at besøge på grund af arkitektur og indretning. Præst ved Storkyrkan, Kristina Ljunggren, viser alteret frem og fortæller, at det faktisk består af to dele, som kirken fik med flere års mellemrum. Første del er hoveddelen, som primært består af sølv og lidt ibenholt, og som blev givet kirken af en rig, tysk købmand, mens den anden del er de store sidedele primært i sort ibenholt, der kan slås sammen som to døre. Det skal man vide. For det er ikke lige til at se - ikke engang tæt på.

Men der er også tid til børnene. To små drenge kommer op og vil spørge om nadveren, og straks henter Kristina Ljunggren nadverbrødet, som ligger i et stort paprør med skumgummi for enderne, så det kan holde sig.

Drengene vil gerne vide, hvor mange omgange nadver, der er til i et sådant et rør – og Kristina Ljunggren svarer pædagogisk, at der cirka er til 12 gange nadver - ligesom Jesus havde 12 apostle. Senere uddyber hun, at det selvfølgelig varierer efter antallet af kirkegængere, men at det typisk er mellem 10 og 14.
 
Jakobskyrkan er for pilgrimme
Lidt derfra og lige ved siden af Operaen ligger Jakobskyrkan, der er kendt som pilgrimskirke. Den bærer også apostlen Jakobs navn, og i kirken er der en træfigur af Jakob, som især katolske besøgende lægger muslingeskaller op til.

”Men derudover skal de også lige røre Jakobs fødder – ligesom de skal hen og røre ved jomfru Maria-billedet,” siger kirkens vagtmester Jorma Isomettä, der også er pilgrimsleder i Stockholms Domkyrkoförsamling.

”Og ja, det kan måske godt opfattes som lidt katolsk at have både en helgen og jomfru Maria i en evangelisk-luthersk kirke, men det er i orden, synes jeg. Det gør jo mennesker glade, og det er vel det, som det handler om,” fortsætter han og fortæller, at det i Sverige handler om friheden til selv at vælge sin måde at være kristen og kirke på, uanset om man vil vise film, spille fodbold, holde studiekreds eller gå pilgrimsvandring.
 
Bryllup i Katarina Kyrkan
Hver kirke er nemlig unik. Så dem, der arbejder i kirken er engagerede og glade, men også brugerne er begejstrede. Lørdag d. 28. maj blev det svensk-østrigske par Lena og Patrick gift i Katarina Kyrkan på Södermalm, der er den mest trendy og kreative bydel i Stockholm.

Den store, gule kirke på Mosebacke, der oprindelig er bygget som en barokkirke, men som brændte i 1990, er i dag stadig en barokkirke udenpå, men indeni er den langt mere moderne – og udover at danne ramme om en mængde koncerter og gudstjenester – og sågar yoga-timer - er den netop meget brugt til personlige ceremonier.
Således også af Lena og Patrick, der ikke bor i sognet, men som alligevel gerne ville giftes i netop Katarina Kyrkan, selvom de ikke generelt går ret meget i kirke.
 
”Det handlede så også om, at det var superpraktisk, da vi bor lige i nærheden. Men så er der også det, at kirken er meget smuk og passer fint ind i det billede, den drøm som vi havde om et klassisk bryllup,” lyder det med store smil fra de nygifte, mens de fotograferes udenfor kirken, hvor duften fra blomstrende kastanjer og syrener fylder luften sammen med glade råb fra de børn, der selvsagt også er med til brylluppet.

For i Sverige er bryllupper – også dem i kirken - i reglen en fest for alle generationer og både familie og venner.

Nødhjælp og mission fra Clara Kyrkan
Men også andre bruger Svenska Kyrkan – og på en helt anden måde.
 
Kun et par kilometer væk fra Södermalms bakkede gader ligger Clara Kyrkan med Centralen - det er Stockholms hovedbanegård på den ene side og Sergels Torg, der svarer til Rådhuspladsen i København, på den anden. Her ser man fra første parket den stigende nød i det svenske samfund, og hver dag kører man ud på Sergels Torg med trækvognen for at bespise op mod 200 hjemløse og andre nødlidende, både svenskere og udlændinge. Clara Kyrkan er så samtidig også en missionskirke, så med på ladvognen er også bøger og andet materiale om kristendommen – endda på flere sprog.

Sådan en praksis med mad og bøger koster mange penge, og derfor kan man inde i selve kirkerummet donere et beløb. I den opstillede kollektomat (altså en reel pengeautomat, hvor man blot indbetaler og ikke hæver) kan man nemlig ikke kun indsætte sit creditcard og betale en sum penge. Man kan også vælge, om man vil støtte udsatte kvinder, dagens kollekt, ungearbejdet, diakoni generelt - eller netop maden til de hjemløse.
 
Diakoni og en dansk klokke i Hedvig Eleonora Kyrkan
Hver kirke, sin profil – også barok-kirken Hedvig Eleonora Kyrkan, der ligger et par kilometer væk i den anden retning ude på det mondæne Östermalm, har sin egen rolle at spille. Her har indbyggerne penge nok, ja, de er for de flestes vedkommende blandt Sveriges rigeste, der bor i store lejligheder med udsigt over vandet, Kongeslottet og byens tårne og tage.

Alligevel har de også problemer. Så Hedvig Eleonora Kirken tilbyder i den kommende sommer samvær i cafeen og nogen at tale med for den, der føler sig ensom.
Diakoni fylder i det hele taget meget i Hedvig Eleonora Kyrkan, både hjemme i Sverige og ude i verden – og i forhold til Gud. For den, som længes efter at lære mere om tro og Gud via samtalen, kan også melde sig til det såkaldte ”Katekumenat”, hvor man i grupper på 4-10 personer taler om liv og tro.
 
Som dansker bider man også mærke i, at Hedvig Eleonoras store klokke lyder ualmindelig smuk i sin klang. Den er også et krigsbytte fra dengang i 1658, hvor den svenske konge tog Skåne, Halland og Blekinge – og altså også en stor klokke fra Kronborg Slot, som nu i mange århundreder har kaldt til gudstjeneste på Östermalm i Stockholm.

Storkyrkan er også en spændende kirke at besøge på grund af arkitektur og indretning. Præst ved Storkyrkan, Kristina Ljunggren, viser alteret frem. Foto: Dorte J. Thorsen
I Jakobskyrkan i Stockholm findes en træfigur af Jakob, som især katolske besøgende lægger muslingeskaller op til. Foto: Dorte J. Thorsen
Lena og Patrick blev gift i Katarina Kyrkan på Södermalm i Stockholm. Foto: Dorte J. Thorsen