Den apostolske trosbekendelse er folkekirkens rygrad
Bekendelsesskrifterne har historisk haft afgørende betydning for, hvordan vi opfatter vores kristne tro. Og i dag er den apostolske bekendelse nøglen til fremtidens kirke, siger lektor i teologi, Hans Raun Iversen
Folkekirken har ikke færre end fem bekendelsesskrifter: Luthers Katekismus, den apostolske trosbekendelse, den augsburgske bekendelse, den athanasianske trosbekendelse og den nikænske trosbekendelse.
At der er så mange skrifter skyldes kirkehistoriske forhold op gennem tiderne, hvor især kirkemøderne i Nikæa i 325 og i Konstantionopel 381 samt det store skisma i 1054 og Reformationen i 1500-tallet spiller afgørende roller.
I Danmark har vi – siden Reformationen - primært benyttet os af Luthers lille Katekismus og den apostolske trosbekendelse.
Luthers Katekismus og Den apostolske trosbekendelse
Lektor i teologi på Københavns Universitet Hans Raun Iversen siger:
”I Danmark var især Luthers lille Katekismus en grundbog – i hvert fald indtil for 50 år siden. For i dag er den stort set ude af brug. Men i mere end 200 år, fra da konfirmationen blev indført i 1736 og yderligere da skoleloven blev vedtaget i 1814, var Luthers lille Katekismus en grundbog i kristen lære i Danmark. Ved siden af Bibelen er Luthers Katekismus derfor den vigtigste bog i vores kulturhistorie.”
Senere tiders forsøg på at lave en mere moderne katekismus som eksempelvis Jan Lindhardts har ifølge lektoren været velmenende og måske også nødvendige pædagogisk set, men uden at de har fået nogen særlig gennemslagskraft.
Til gengæld bruger vi stadig i folkekirken i stor stil den apostolske trosbekendelse til dåb, konfirmation og almindelig gudstjeneste, hvilket Hans Raun Iversen forklarer således:
”Den apostolske trosbekendelse fortæller flydende og levende, hvad det vil sige at være kristen. Og qua Grundtvig har vi netop i Danmark en tradition for den levende kristendom, det levende ord. Eller som Grundtvig selv siger det: Jesu egne mundsord, som primært høres i liturgien omkring dåb og nadver, og som er trosbekendelsen, fadervor og indstiftelsesordene. Her siger vi de ord, som Jesu selv sagde, og de skaber i os, hvad de nævner.”
Rygraden i den danske folkekirke
”Ved vores brug af den apostolske trosbekendelse bliver vi så også mere fundamentalistiske end nogen anden kristen kirke, fordi vi er den eneste kristne kirke i verden, der altid starter med forsagelsen. Det hænger igen sammen med Grundtvig, der mente, at man ikke kan sige ja til noget uden at sige nej til noget andet,” fortsætter Hans Raun Iversen, der beskriver den apostolske trosbekendelse som rygraden i den danske folkekirke – og det hvad enten den synges eller siges højt, hvad vi jo gør ved stort set alle lejligheder i kirken.
”For der sker noget, når vi selv siger – eller synger – noget. Det, man selv tager i munden, er 10 gange stærkere end det, som præsten siger alene,” mener Hans Raun Iversen og siger, at mange danskere – og i hvert fald de 70 procent, der stadig konfirmeres – får en sans for netop den apostolske trosbekendelse gennem konfirmandundervisningen – og ofte finder den både rytmisk og poetisk, god at tage i munden.
De tre andre bekendelsesskrifter er ikke særlig brugte i Danmark, om end den augsburgske bekendelse ifølge Hans Raun Iversen altid trækkes frem, når der er ballade og præstesager.
”Den augsburgske bekendelse er folkekirkens juridiske målestok, mens den Nikænske Trosbekendelse er noget mere tung og højkirkelig, og derfor især anvendes af den katolske og den anglikanske kirke. Den athanasianske trosbekendelse derimod er fuld af græsk filosofisk tankegang, der ikke alting giver mening i et nutidssamfund, også fordi mange ord forstås helt forskellige som for eksempel væsen og substans. Så den bruger vi heller ikke, ” forklarer han.
Angiver en retning
Men en trosbekendelse er mere end blot ord. Den kan også være en nøgle til fremtidens kirke ifølge lektoren.
Hans Raun Iversen siger:
”Trosbekendelsen har en virkning, uanset om du tror på den – eller du blot lader den virke i dig. Vi lever i en tid, hvor mange mennesker er indfældet i eget liv og egen eksistens i en grad, så de ikke kan se ud over deres egne erfaringer – og her giver det mening at sige de gamle tekster. For de har rygrad, og de angiver en retning. De gamle tekster er nemlig ikke tilfredse med: Hvad føler du selv? Trosbekendelsen lader i stedet troen og kirken træde i karakter og angive en retning.”
Det kunne folkekirken ifølge lektoren formentlig drage nytte af. For nok skal folkekirken være åben og sensitiv og tale til folket og ikke henover hovedet på mennesker. Men det, som folkekirken tilbyder, er hverken underholdning eller værdipolitik. Det er livsgrundlag og livsindhold.
”Folkekirken har en sand mangfoldighed af gudstjenester. Men måske kunne man med fordel forenkle disse, da de er rimeligt overfyldte. Så skal der synges, prædikes, siges fadervor og så videre. Mere enkle gudstjenester, hvor netop trosbekendelsen var mere fremtrædende, gerne i nye formsprog, kunne derfor være en god ide,” slutter Hans Raun Iversen.
Fakta om folkekirkens fem bekendelsesskrifter:
Den Apostolske Trosbekendelse
Den Apostolske Trosbekendelse er det ældste af de fem bekendelsesskrifter. Man mener, at Den Apostolske Trosbekendelse indgik i oldkirkens dåbsundervisning og dåbsliturgi. Bekendelsen anvendes i den danske folkekirkes gudstjenester og i forbindelse med dåb og konfirmation.
Den Nikænske Trosbekendelse
Den Nikænske Trosbekendelse stammer fra det første kirkemøde i år 325, hvor kristne kirkeledere blev enige om en fælles bekendelse, som alle kristne kirker kunne tilslutte sig. På et nyt kirkemøde i Konstantinopel i 381 blev denne revideret og udvidet. Folkekirkens gudstjenesteordning giver mulighed for at bruge Den Nikænske Trosbekendelse i højmessen i stedet for Den apostolske Trosbekendelse.
Den Athanasianske Trosbekendelse
Den Athanasianske Trosbekendelse er skrevet ca. år 435 og blev til på grund af uenighed om den rette forståelse af treenigheden. Den lægger dermed også op til det store skisma, altså den første deling af den kristne kirke i en ortodoks og en vestlig del.
Luthers lille Katekismus
Luthers lille Katekismus er en sammenfatning af den kristne tro og lære udlagt, som Luther mente, at den skulle være for almindelige mennesker. Den udkom første gang i 1529.
Den Augsburgske Bekendelse
Den Augsburgske Bekendelse er en beskrivelse af den lutherske teologi. Den blev skrevet af reformatoren Philip Melanchton og forelagt kejseren i 1530. Den er også kendt under navnet Confessio Augustana (CA).