Hvorfor har påsken så lidt folkelig appel?

Hvorfor mangler vi de traditioner, når det kommer til at markere historien om Jesu indtog i Jerusalem, lidelse, død og opstandelse? Ifølge Niels Henrik Gregersen er påskens mindre populære liv som kirkelig højtid et tegn på, at vi har svært ved at forholde os til dens komplekse budskab. Tegning af Jesu indtog i Jerusalem Foto: Tony Baggett - Fotolia

Påsken har ikke den samme kommercielle motor bag sig som julen. Derfor er påsken heller ikke særlig succesfuld som højtid
Frederik Preisler, kreativ direktør i reklamebureauet Mensch

Selvom påsken kaldes kirkens vigtigste højtid, har den svært ved at slå igennem som højtid. Udfordringen er, at påsken er kompleks, handler om døden og mangler kommercielt potentiale, forklarer en professor og en kreativ direktør

Påsken står for døren, men modsat juletiden er butikkerne ikke pyntet op, kirkegangen ikke mangedoblet og historien om Jesus ikke fortalt som en naturlig del af de fleste danskeres fejring. I stedet er det for mange ferietid mere end højtid. Forklaringen er, at påsken er svær at samles om, lyder det fra en professor og en kreativ direktør.

De fleste kulturkristne danskere har ikke etableret særligt faste ritualer omkring påske, siger Niels Henrik Gregersen, professor i samtidsteologi ved Københavns Universitet:
 
”Vi har ikke et påsketræ eller en tradition for at synge påskesange, som man eksempelvis gør det til jul. Det eneste, vi kan holde fast i, er påskeæg og de gule farver, som symboliserer solens og opstandelsens farver.” 

Påsken mangler økonomisk potentiale

Og de gule farver har ikke formået at sætte en industri i gang. Frederik Preisler, kreativ direktør i reklamebureauet Mensch, mener, at påsken kommercielt ikke har højt nok potentiale:

”Der kan afsættes langt flere varer i julen end i påsken, som ikke har meget andet at byde på end et par påskeæg, snaps og påskesild til en enkelt påskefrokost”, siger han. 

Julen kan noget helt særligt. I juletiden bruger vi svimlende beløb på julegaver, spiser flæskesteg i lange baner, køber juletræer, går til julefrokoster – listen over alt det, vi køber os til i december, er lang:

”Påsken har ikke den samme kommercielle motor bag sig. Derfor er påsken heller ikke særlig succesfuld som højtid,” siger Frederik Preisler.

Ifølge Frederik Preisler er det markedskræfterne, der bestemmer, hvad vi interesserer os for. Fordi markedskræfterne ikke ser nok potentiale i påsken, skaber den ikke fokus på og "hype" omkring denne højtid, og derfor finder vi heller ikke påsken interessant.

Den er simpelthen ikke kommerciel nok til at fange vores opmærksomhed.  

Samfundet tabuiserer døden

Men hvorfor mangler vi de traditioner, når det kommer til at markere historien om Jesu indtog i Jerusalem, lidelse, død og opstandelse? Ifølge Niels Henrik Gregersen er påskens mindre populære liv som kirkelig højtid et tegn på, at vi har svært ved at forholde os til dens komplekse budskab:

"Til jul samles vi og fejrer, at det går mod lysere tider. Desuden kan vi sammen glædes over en barnefødsel, nemlig Jesu fødsel. Men påsken har et langt mere komplekst budskab med mange forskellige følelser og handlinger i spil. Det gør den sværere at samles om," mener han.

Samtidigt forklarer han, at vi er ikke gode til at forholde os til døden og det hårde i livet, som påsken handler om:
 
”I påsken er der et dramatisk handlingsforløb, som man skal forholde sig til: først tiljubles Jesus af masserne, men senere vender man sig imod ham og ønsker ham død og korsfæstet. Judas forrådte ham, Peter fornægtede tre gange, at han havde noget med Jesus at gøre. Vi følger dette drama fra liv til død og det er der en ubehagelig selverkendelse i, som ikke er særlig rar,” siger Niels Henrik Gregersen.

Påsken har også et konkret budskab om døden, som kan gøre ondt, selvom opstandelsen giver livet sejren igen:

”Påskens manglende folkelige appel har noget at gøre med dødsfortrængning i samfundet, og jeg mener, at man kan tale om en tabuisering af døden i det moderne samfund, der drejer sig om effektivitet og performance. Død er et tema, vi ikke har lyst til at beskæftige os med, fordi det er ubehageligt. Mennesker, der kun vil være glade, opfatter det som nærmest smagløst.”