Dramatiker Anette Jahn tør godt danse med Katharina Luther

"Når hun ville leje en mark, så hun selv kunne holde dyr - fremfor at købe kød - så ville de lokale ikke leje hende marken. Fordi hun var bortløben nonne. Til trods for at hun var gift med deres store idol: Luther," fortæller dramatiker Anette Jahn i Katharina Luther-kostume er taget på Nationalmuseet i København. Foto: Jens Welding Øllgaard

Arbejdet med forestillingen ”Katharina Luther – Munkens brud” har ført manuskriptforfatter og skuespiller Anette Jahn vidt omkring. Hun er blevet bevidst om, hvordan det er at bede til Maria i den danske folkekirke og hvad det vil sige at være kvinde før og nu

I lørdags havde ”Katharina Luther – Munkens brud” premiere i Haderslev Domkirke. Forestillingen er en del af den officielle reformationsfejring og vil blive spillet mere end 120 gange i de danske kirker. 

Anette Jahn, der har skrevet manuskriptet og selv spiller Katharina Luther fortæller her, hvorfor Luthers hustrus styrke stadig kan tale til kvinder af i dag.

Hvordan skal vi forstå Katharina Luther i dag?
”Jeg opfatter Katharina som en form for kvindesagsforkæmper. Hun bliver først efterladt i et kloster, hvor hun skal leve et reduceret pige- og kvindeliv. Hun skal i den grad undertrykke sine menneskelige længsler. Men alligevel finder hun modet til at overtale otte andre nonner til at flygte med sig en påskemorgen, selvom de ikke har nogen andre at komme ud til end den munk, hvis ord de har læst. Og hvis de under flugten bliver opdaget, så bliver de udstødt. Ingen må hjælpe dem, for så kommer man i helvede. De kan ikke bo noget sted. Bliver de voldtaget, er der ingen som vil løfte en finger for dem."

Hvor får Katharina Luther sin styrke fra?
”Ja, hvor får hun sin styrke fra til at afslå de tilbud om ægtemænd, som Luther giver hende som bortløben nonne? Alle de andre otte nonner tager taknemmeligt imod tilbuddet om at gifte sig med Luthers venner. Men Katharina afviser. Hvordan tør hun? Selvom hun er kommet sikkert til reformationens Wittenberg, må en kvinde ikke leve alene. Hun skal enten giftes eller gå i kloster. Hun har skrevet til sin far, men han har ikke engang svaret. Katharina eksisterer ikke i slægten længere efter hun er flygtet."

”I ægteskabet med Luther bygger hun hele Sorteklosteret op. Hun er yderst dygtig. Han er ludfattig, da han gifter sig med Katharina, men da Luther dør, er det hendes dygtighed, der gør, at de nu ejer hendes slægtsgård samt to godser. Hun bygger en stor organisation op og kører det som en forretning.”
 
Hvad var det, Katharina Luther kunne?
”Da hun var blevet opdraget i et adeligt jomfrukloster, havde hun fået undervisning af nonnerne i skrivning, regning, læsning og latin. Hun havde lært om de helbredende urter. Hun havde hjulpet til med at holde regnskaberne i klosteret. Hun var med andre ord usædvanligt veluddannet for en kvinde af tiden at være. Luther skrev også breve til hende på latin, og hun deltog i reformationsdiskussionerne i Lutherstube”

”Alt det har jeg stor respekt for, men det er ikke det, som fascinerer mig. Dygtige kvinder i verdenshistorien har der været mange af. Heldigvis. Det virkelig fascinerende er, at hun er i stand til dette trods modstanden. Vi ved fra byens annaler, at der på bryllupsdagen blev udstedt bøde til en kvinde, der råbte grimme navne til Katharina på gaden. Når hun ville leje en mark, så hun selv kunne holde dyr - fremfor at købe kød - så ville de lokale ikke leje hende marken. Fordi hun var bortløben nonne. Til trods for at hun var gift med deres store idol: Luther. Sladderen var massiv og ondsindet.”

Hvor får Katharina Luther styrken til at leve midt i den modstand og alligevel virke for fællesskabet? 
”Hun er en kvinde, som virkelig tror på sin sag. Hun tror på reformationens sag. Og hun tror på, at hun som kvinde må tale i Lutherstube blandt reformationens store tænkere. Men hun får også sin kraft - tror jeg - fra sin stærke tro.

"Jeg tolker hende således, at hun mister sin mor som 4-årig, og bliver lukket ind i et kærlighedsløst liv. Men hun udvikler et stærkt spirituelt rum inde i sig selv. Hun etablerer et bånd til Maria, som giver hende styrke og overlevelseskraft. I min fortolkning bevarer hun sin kærlighed til faderen, som aldrig lader høre fra sig, efter han har efterladt hende i klosteret som 4-årig. Hun giver skylden til stedmoren i stedet for. Men kærligheden til faderen og moderen er ikke meget at leve et helt liv på, når hun ikke har set dem, siden hun var 4 år. Så i min tolkning er det Maria, som får denne plads i hende.

"Det er Maria-kraften, som giver hende styrken til at risikere flugten fra klosteret, at sige, at hun vil have Luther, at bygge Sorteklosteret så dygtigt op trods den ondsindede sladder overalt omkring sig - selv fra Luthers bedste venner. Og til at kæmpe for sine børn efter Luthers død.”
 
Hvordan har du arbejdet med mennesket og karakteren Katharina Luther?
”Personligt har det været nødvendigt at gå lidt i Katharinas fodspor for at kunne skrive manuskriptet og senere blive hende på scenen. Jeg er langsomt blevet mere og mere optaget af Maria. Det var et fortællegreb, at Katharina bad til Maria for derigennem at fortælle om sit liv på scenen. Men da jeg skulle lære teksten, overraskede det mig totalt, at jeg følte sådan modstand mod at bede til Maria. Som om jeg gjorde noget, jeg ikke må i min danske folkekirketro”.

”Jeg kan ikke sige andet end, at jeg idag kan mærke Marias kraft som en meget kvindelig ømhed. Så Katharina rummer denne blide side, men i min fortolkning er den gemt langt væk i et ensomt rum inde i hende selv. For samtidig er hun en kvinde, der er utroligt vred. Med god grund. Men det spændende ved at arbejde med Katharina har været, at hendes vrede er den skabende vrede.”

”Hun forstener ikke med sin vrede og forbliver bitter. Hun bruger vreden til at finde løsninger. Uden hende var Sorteklosteret ikke blevet centrum for reformationens tænkere. Det er naturligvis Luther, som var den store kraft og tænker i reformationen. Men hun skabte rammerne.”

Har det betydet noget for din egen selvforståelse at spille og være Katharina Luther?
”Personligt har det været voldsomt at arbejde sig ind i en kvinde, der rummer så stærk en kontakt til den ømme Mariakraft og samtidig lader sig fylde af den skabende vrede. Jeg er vel bange for begge dele i mig selv. For hvis jeg åbner op, forsvinder jeg så helt op i æteren og mister jordforbindelsen? Og bange for vreden, for kan også jeg gøre den til den skabende vrede? Tør jeg som Katharina stå så stærkt i mig selv: 'Her står jeg, og jeg kan ikke andet!' For nu at bruge reformatorens ord.

På denne måde er hun et stort forbillede for mig som kvinde idag. Hun gør mig en lille smule større - hvis jeg tør at danse med reformationens stærke dronning.”