Nonne og mor: Jesu Moder er altid levende i mine tanker

Mariadøtrerne - Nonnekloster Kollund - (Foto: CLAUS FISKER/SCANPIX DANMARK

I Danmark har Mariadøtrene en Mariagård i Kollund i Sønderjylland. Man kan både være søster og medsøster. En søster er en, der har aflagt et livslangt løfte, går i blå dragt og bor på Mariagården, mens en medsøster har et borgerligt liv ved siden af og bor udenfor Mariagården. Her ses Mariadøtrerne i klosteret i Kollund Foto: CLAUS FISKER/SCANPIX DANMARK 2011 Scanpix Denmark

Mariadatter Lene

Mariadatter Lene Vinkel bestræber sig på at leve et forsoningens og kærlighedens liv med Maria som forbillede. Foto: Privatfoto

Mød en dansk kvinde med mand og job, som samtidig også er medsøster hos de protestantiske Mariadøtre

Det er basal børnelærdom for de fleste, at nonner bor i klostre, lever i cølibat, er katolikker og meget glade for jomfru Maria.  
 
Men i denne sidste artikel i serien om jomfru Maria skal vi høre om en dansk kvinde, der er medsøster hos de protestantiske Mariadøtre og meget glad for Maria – men som også er gift, har job og er medlem af et menighedsråd.  

Kvinden hedder Lene Vinkel, er 55 år og bor i Kolding. Hun er gift med Steen med hvem hun har to voksne sønner, arbejder som social- og sundhedsassistent på et socialpsykiatrisk bosted og er menighedsrådsmedlem i Simon Peters Kirke i Kolding. Og så er hun medsøster hos Mariadøtrene, som har hjemme i Kollund i Sønderjylland.

Hvad er Mariadøtrene?

Mariadøtrene er en bevægelse i de nordiske kirker, hvor kvinder lever et klosterliv midt i verden indenfor rammerne af protestantismen, som den praktiseres i de nordiske kirker.

Der er Mariadøtre i Danmark, Finland og Sverige, og bevægelsen er grundlagt af Paulina Mariadotter fra Sverige, der levede fra 1903 til 1985, og som sammen med to andre udformede livet på ”Den Evangeliske Mariavej”. En vej, der handler om et liv med Gud i dagligdag, stilhed og bøn.

I Danmark har Mariadøtrene en Mariagård i Kollund i Sønderjylland og et samarbejde med Simon Peters Kirke i Kolding.  Man kan både være søster og medsøster. En søster er en, der har aflagt et livslangt løfte og som bor på Mariagården, mens en medsøster har et borgerligt liv ved siden af og bor udenfor Mariagården. En medsøster går også i almindeligt tøj, mens en søster har en blå dragt på.

Men hvordan endte Lene Vinkel som Mariadatter og medsøster?
 
 ”Jeg voksede op i en ganske almindelig kultur-kristen familie med dåb og konfirmation som en selvfølgelighed, men ellers ikke med kirkegang og trosliv. Jeg har dog aldrig været i tvivl om Guds eksistens og lærte som lille at bede Fadervor. På et tidspunkt som voksen deltog jeg i et bibelmaraton og begyndte samtidig så småt at interessere mig for pilgrimsvandring. I 2007 mødte jeg Jette Dahl, som senere på en retræte på Sostrup Slot gav os en morgenbøn skrevet af Paulina Mariadotter, der grundlagde Maria-døtrene,” siger hun.

Fik en åbenbaring af Maria som moder

Det var en bøn, der vækkede noget i Lene Vinkel, som også havde hørt om noget med en nutidig klosterorden. Hun læste om det hele, og i 2009 besøgte Lene Vinkel Mariadøtrene i Kollund for første gang.
 
”Og her fandt jeg, hvad jeg hele tiden havde søgt. Nemlig kærlige og hjertevarme søstre og et ”klosterliv” med tidebønner og den månedlige stillebøn. Ret hurtigt begyndte jeg også at komme regelmæssigt i Mariagården, og i 2011 tog jeg for første gang til Mariadøtrenes ”hjertepunkt” i Vallby i Sverige,” fortæller hun. 
 
Det blev et helt særligt ophold, ja et vendepunkt for Lene Vinkel.  
 
Hun siger: ”Jeg var først noget uforstående over, at jeg havde taget den for mig drastiske beslutning at tage alene til Sverige – i en hel uge. Men så besluttede jeg mig for at stille spørgsmålet: Hvorfor er jeg hér nu? Jeg gik ind i kirken og hen til Maria-statuen, som har Paulina Mariadotters ansigstræk. Og på hendes grav faldt mit blik på hendes efternavn. Mariadottor. Eller Marias datter på dansk." 

"Det gjorde altsammen noget ved mig, så jeg opsøgte Maria-kammeret, der er et lille træhus indrettet som et ”Maria-andagtsrum”. Her knælede jeg ved Mariabilledet, og så kom en ny bevidsthed, nærmest en åbenbaring over mig. En åbenbaring, der sagde, at også jeg kunne modtage Jesu Moder Maria som min mor. Det lille andagtshus blev nærmest som en livmoder, hvor jeg kunne forestille mig Jesus som min bror og Gud som min far, men det nye var, at jeg også havde fået en mor. At Maria også var blevet min mor.”

Noget, der blev bekræftet af samtaler med de andre søstre og et besøg dagen derpå i Uppsala i en kirke, som Lene Vinkel ikke længere husker navnet på.
 
”Men ved synet af Maria-ikonen i dén kirke i Uppsala fik jeg bekræftet min oplevelse, og jeg havde dermed fået et helt nyt livsperspektiv og en ny mor, og det på et tidspunkt, hvor min egen kødelige mor er ved at forsvinde ind i sin demenssygdom. Og ja, jeg er helt bevidst om det psykologiske aspekt i det, og i at jeg måske - ubevidst – søgte efter en erstatningsmor. Men for mig handlede - og handler - det om en meget større bevidsthed, om at der er tale om en spirituel oplevelse og om erfaret tro,” siger hun.

Forener familieliv og klostertanker

Lene Vinkel gik derefter i gang med at opbygge sin egen andagtspraksis, sin egen Maria-vej, hvor hun bestræber sig på at leve et forsoningens og kærlighedens liv med Maria som forbillede. Det handler om at bede og om at gøre som Maria, der dels opfordrer til at høre på og gøre, hvad Jesus siger - og dels at tage vare på de mennesker, som vi møder på vores vej i vores hverdag.

Eller som Mariadøtrenes stifter Paulina Mariadotter siger det:
 
”Kristi sejr i hvert menneskes liv hver dag!
Det er jo netop livet i de almindelige, små daglige forhold,
det gælder for os at leve.
Netop dér leve med Gud,
som dén der leder os – og som vi lyder.”

 
”For moder Maria er altid levende i mine tanker, og jeg spørger altid mig selv, når jeg står i en livssituation: Hvad ville Marias holdning være nu? For som kvinde kan jeg hele tiden spejle mig i Maria, både i moderrollen og ellers. Og jeg stræber altid efter at blive som Maria, selvom jeg godt ved, at jeg også rummer Eva-tendenserne, altså det der får mig væk fra Gud og gør, at jeg afviser de gode råd,” siger Lene Vinkel.
 
For som Maria-medsøster – og gift med job - lever Lene også i den moderne verden. En verden der er noget mere kompleks end en traditionel klosterverden.

”Jeg er som sagt en gift kvinde. Så det er selvfølgeligt for mig at se mænds og kvinders forskellighed som en gave. Vi har forskellige muligheder og begrænsninger, og vi skal ikke stræbe efter at blive ens. Men det er måske mest nærliggende for os kvinder og mødre at spejle os i Jesu Moder Maria – i hendes livsholdninger. Og hvis vi gør det, så får det en afsmittende og positiv virkning i familierne. Jeg tænker også, at vi som familier samlet med fordel kan spejle os i Maria og Josef. For Josef lytter også til Gud og påtager sig sin rolle og opgaver,” siger hun.
 
Samme tanke kan man finde blandt katolikker, som jo bruger deres rosenkrans og Ave Maria meget, men det er ikke direkte sammenligneligt.

”For nej, jeg ved ikke af, at vi protestanter har noget, der kan sammenlignes med rosenkransen eller Ave Maria. Men vi må måske godt bruge dem alligevel. Halskæder med Jomfru Maria findes også. Og rent personligt holder jeg meget af den blå perle i Kristuskransen, som for mig er en ”Maria-Perle”. Blå er jo også Marias farve og Mariadøtrenes farve, og selvom jeg ikke er søster og går i den blå dragt, men er medsøster og går i almindeligt tøj, så har jeg ofte noget blåt på. Det føles naturligt for mig,” slutter Lene Vinkel.