Kasper sagde ja til kirken og nej til at stifte familie

Ved sin præstevielse i marts sagde 27-årige Kasper Baadsgaard-Jensen ja til den katolske kirke og samtidigt nej til at stifte familie. Han er vokset op i den katolske kirke i Danmark, men det var studier i Rom, der gjorde ham klar over, at han skulle være præst

Efter tre år på Handelsskolen i Høje Taastrup begyndte Kasper Baadsgaard-Jensen på Handelshøjskolen CBS i København. Ligesom andre unge forestillede han sig, hvordan hans liv ville forme sig med job og familie. Men efter seks måneder holdt han op på sit studie. For selvom han var glad for sit liv, var der noget andet, der trak i ham:

”Jeg følte aldrig, at det rigtigt var mig. Tværtimod fandt jeg stor trivsel og glæde i mit frivillige arbejde i foreningen Danmarks Unge Katolikker, og overvejelsen om at blive katolsk præst begyndte langsomt at vokse frem.”

Kaspers forfader var katolsk præst

Man taler nogle gange om, at et personlighedstræk eller et gen kan ”springe et generation over”. Eller springe skævt, så det går i arv fra tante eller onkel til nevø eller niece. Hvis en katolsk præstetitel skal gå i arv, er den nødt til at springe skævt. Og det er netop sket i familien Baadsgaard-Jensen. Kasper Baadsgaard-Jensens formoders broder var katolsk præst i Danmark i 1800-tallet, og i marts blev Kasper Baadsgaard-Jensen som 27-årig selv præsteviet i Jesu Hjerte Kirke i København.
 
”Som katolik mødes man ofte af klassiske spørgsmål om cølibat, homoseksualitet og abort, og det skal der også være plads til. Jeg vil for eksempel komme til at leve et liv uden at få min egen familie, men det oplever jeg ikke som noget problem. Der er så mange andre mennesker og relationer, som fylder, så det er kun godt at være alene indimellem,” siger han.

Fraværet af muligheden for at blive gift og få børn fylder tit rigtig meget, når han taler med ikke-katolikker. I hans eget hoved har fravalget imidlertid ikke fyldt ret meget:

”Det betyder så lidt for mig. Mit kald ligger et andet sted, så det er ikke særlig svært eller noget, som spiller en rolle i mit daglige virke. Den eneste gang om året, hvor jeg mærker snerten af en manglende familie er til jul, hvor jeg ikke er sammen med mine forældre og mine søskende, som bor i hovedstadsområdet, mens jeg bor i Jylland. Så kan jeg godt savne dem lidt, når messen er slut, og alle andre går hjem til deres familier,” siger han.

Kasper Baadsgaard-Jensens familie består af far, mor, to søstre og en bror. Mange katolikker i Danmark har en såkaldt blandet baggrund, hvor en af forældrene eller nogle af bedsteforældrene kommer fra et af de store, katolske lande i Europa som Polen, Spanien, Italien eller Frankrig. Men det gælder ikke Kasper Baadsgaard-Jensen, der er født ind i en dansk, katolsk familie, der siden religionsfrihedens indførelse har været danske katolikker.
 
Han er derfor også katolsk døbt og har generelt haft en klassisk, dansk, katolsk opvækst med bøn, kirkegang, sakramenter og besøg af præsten i hjemmet. Det lå dog alligevel ikke automatisk i kortene, at Kasper Baadsgaard-Jensen skulle give sit liv til den katolske kirke.

At være præst var en skræmmende og glædelig tanke

”At være præst var både en glædelig – og en skræmmende og uoverskuelig tanke. For hvor skulle jeg så bo, og måske skulle jeg også lære et nyt sprog,” siger han og fortæller, at det begyndte at lysne, da den katolske biskop i København Czeslaw Kozon gav ham lov til at tage til Rom og læse for bispedømmet.

Det er nemlig sådan, at man som katolik ikke bare kan melde sig ind på teologi-studiet. Jo, man kan godt melde sig ind og læse teologi og filosofi, men er ønsket at blive præst, skal man have tilladelse fra et bispedømme eller en orden om at læse for dem, som det hedder.

”Og det fik jeg så, hvilket gjorde mig meget glad, også selvom jeg stadig ikke var helt sikker på, at det her skulle ende med mig som katolsk præst. Men jeg tog til Rom og læste dernede i fem år.”
 
Det var under studierne i Rom, at klarheden kom:

”Jeg fandt langsomt ud af, at det var præst, jeg skulle være,” siger Kasper Baadsgaard-Jensen, der sidste år kom hjem fra Rom og blev diakon-viet. Siden hjemkomsten har han virket og virker et halvt år endnu i de katolske kirker i Vejle og Fredericia.

Herefter skal han to år tilbage til Rom for at læse til kandidat, og derfra vides det ikke, hvor han skal hen i verden. Sandsynligheden for, at det bliver et sted i Danmark er dog ret stor, da der er mangel på danske præster i den katolske kirke i Danmark. Men det er noget, som den katolske biskop i København bestemmer – og som Kasper Baadsgaard-Jensen har det fint med er overladt til biskoppen.

”For nu har jeg givet mig selv og mit liv til Kristus og til kirken, så det er helt, som det skal være,” mener han.

Selve præstevielsen, som var den helt store dag, fandt sted d. 19. marts i år i Jesu Hjerte i København. Forinden var Kasper Baadsgaard-Jensen på en uges lang retræte på et kloster i England, hvor tiden blev brugt på bøn og samtale med Gud.

”Der var en ro og en mulighed for fordybelse på klosteret. Forud var jo gået mange år med forberedelser, og nu skulle det hele snart ske, og så skulle jeg være helt klar. Det blev jeg, også selvom selve dagen var så stor og bevægende en oplevelse, at jeg slet ikke kunne kapere det i mit hoved,” fortæller Kasper Baadsgaard-Jensen, der følte det, som om at han blev ført ind i præstegerningen af kirken selv og dens medlemmer.

Ja, det var så overvældende, at han stadig her små tre uger efter præstevielsen kan føle det uvirkeligt, når han står og forretter messen.

”Nu har jeg i mange år kigget på præsten til messen, og nu er det mig selv, der er præsten. Det er et stort privilegium, og jeg håber, at jeg i mange år fremover vil føle samme gejst ved at udfolde mig i præstegerningen, som jeg gør nu,” siger han.

Kasper føler sig hjemme i den katolske kirke 

Kasper Baadsgaard-Jensens tilhørsforhold til den katolske kirke ligger dybt og er kun blevet stærkere med tiden:

”Jeg føler mig ualmindelig godt tilpas i den katolske kirke, og det gør jeg selvfølgelig til dels, fordi jeg er født ind i den. At være katolik er for mig et lige så naturligt valg, som det er for de fleste andre danskere at være medlem af folkekirken. Det ligger dybt – også på det følelsesmæssige plan," siger han.

Derudover har studierne også givet ham mulighed for at dykke ned i de teologisk problemstillinger:

"I Rom kunne jeg gå kritisk til kirken og teologien. Så min tilslutning til den kirke, som jeg er født og opvokset i, handler også om, at den tro og den teologi, som den katolske kirke repræsenterer, giver mening for mig.”
 
Men når det er sagt, er det vigtigt for den nye katolske præst at slå fast, at folkekirken også bidrager med mange gode ting. Kasper Baadsgaard-Jensen er nemlig en stor tilhænger af det økumeniske samarbejde.

”Vi kristne er fælles om en Gud, der elsker os, og vil os det godt. Og det skal vi snakke om – og tale højt om sammen – og synge om sammen, som for eksempel når vi i den katolske kirke synger Grundtvigs dejlige salmer, hvad vi gør stort set hver eneste søndag.”

Kasper Baadsgaard-Jensen mener, at den katolske kirke har en opgave i at komme danskerne i møde, og i at komme med svarene inden spørgsmålene bliver stillet – og det vel at mærke på letforståeligt dansk.

”Det centrale er, at vi tilhører den samme Gud. Man vil derfor også se den katolske kirke tage del i reformations-jubilæet. Pave Frans kommer for eksempel til Lunds Domkirke, hvilket også vil have en afsmittende effekt i Danmark,” slutter Kasper Baadsgaard-Jensen.

Der er dog særligt én ting, som Kasper Baadsgaard-Jensen sætter pris på i den katolske kirke og savner i folkekirken – og det er Tabernaklet, det vil sige den katolske kirkes tro på, at Kristus er fysisk tilstede i nadverbrødet.

”Ja, det rører mig dybt hver gang jeg går til nadver og tænker på, at Kristus reelt er fysisk tilstede i min kirke,” siger han.