Reformationen fejres: Katharina Luther var på prædikestolen i Haderslev Domkirke

Reformationen fejres med et gennemført stykke teater. Her ses Annete Jahn i rollen som "Katharina Luther - Munkens brud" i fortællestykket, der kan ses rundt om i kirker i Danmark i løbet af det næste år. Foto: Dorte J. Thorsen

Fejringen af Reformationen blev skudt i gang med et brag, da teaterforestillingen "Katharina Luther - Munkens brud" havde premiere i Haderslev Domkirke

Der er forestillinger, der brænder sig ind i sindet og påvirker den måde, som et menneske opfattes på. Den dramatiske, rørende og meget musikalske forestilling ”Katharina Luther – Munkens brud”, som der var premiere på lørdag d. 15. oktober i Haderslev Domkirke, er en af disse forestillinger, hvor man fra start af får en dyb sympati for Martin Luthers i samtiden så udskældte hustru Katharina Luther

I dette Reformationens år har alle danskere mulighed for at nyde forestillingen, som spilles 120 gange i kirker over hele Danmark.

Reformatorens kone

At forestillingen havde premiere i den smukke, gotiske katedral, der oprindelig var indviet til jomfru Maria, der betød alverden for netop reformatorens kone Katharina Luther, var helt tilsigtet. Reformationen begyndte nemlig i Haderslev lang tid før den startede nogle andre steder i Danmark. Så forestillingen skulle have premiere dér, men begiver sig landet rundt i de kommende måneder, hvor danskerne i både små landsbykirker og i store katedraler vil kunne opleve dramaet.

Et drama, der udspillede sig i Wittenbergs Slotskirke, hvor en oprørt Katharina Luther i skikkelse af Anette Jahn fra Måle Fortælleteater var klar til med Luthers testamente knuget i hånden at kæmpe for sine børn, som hun ifølge loven ellers skulle miste værgeretten over efter Luthers død.

Men helt usædvanligt for den tid havde Luther testamenteret sin hustru både børn og jordisk gods, og det var dette ønske fra den store reformator, som hans hustru med brændende ord og glødende argumenter prøvede at holde borgere og magthavere fast på. Om ikke for hendes egen skyld, så for Luthers.

For Katharina Luther – født adelig under navnet von Bora – vidste godt, at hun ikke var populær.

Hun var den bortløbne nonne, der var lykkedes med at blive en førsteklasses forretningskvinde med base i Det Sorte Kloster, hvor hun boede med Luther, børn, plejebørn, studerende og alle de andre, der kom på besøg hos den berømte mand, der havde turdet tale paven og den katolske kirke imod. Men hun var også den eneste kvinde, der havde adgang til den berømte Lutherstube, hvor Reformationen blev udviklet, og hvor hun endda havde taleret, og hvor hendes ord også påvirkede både reformator og reformation.

En kvinde på prædikestolen

Det var derfor også helt naturligt, at Katharina Luther undervejs i forestillingen besteg prædikestolen og med knyttet næve brugte sin skabende vrede til ikke kun at hævde sin ret, men også at pege frem mod en tid langt væk, hvor kvinder og kvinders ord har ligeså meget ret på prædikestolen som mænds.

Så netop derfor var det passende, at hun i forestillingen brugte Luthers ord og ikke sine egne deroppe på prædikestolen. For i forestillingen var vi i 1500-tallet, hvor kvinder ikke kunne blive præster.

Og ret beset var det også Martin Luther, som stod på prædikestolen dengang, som det også blev sagt i forestillingen, mens Katharina Luther sad på kirkebænken og var stolt af sin mand, der kunne belægge sine ord. Men det glemte man hurtigt, når man så Anette Jahn stå fuld af følelse, kraft og dynamik på den gamle prædikestol i en håndsyet dragt magen til den, som Katharina Luther bærer på Cranachs berømte portræt af hende. For var det ikke i virkeligheden Katharina Luther - hr. Kathe - i egen høje person, som stod deroppe? Det var let at forestille sig.

En usædvanlig kvindeskæbne

For vi var fra start til slut som suget ind i 1500-tallet.

”Katharina Luther – Munkens brud” er nemlig en forestilling, som man bliver opslugt af og glemmer tiden i. En forestilling, som handler om lige dele ord, krop og musik. For Anette Jahn bruger hele sin krop og hele kirkerummet til fortællingen, og den anden medvirkende Tine K. Skau, der også har komponeret musikken, spiller på mere end 12 forskellige instrumenter, så hun musikalsk formidler både middelalder og reformation, men også bruger den musik, der findes i vor tid til at formidle stemninger og tanker.

Men først og sidst er det en forestilling om en helt usædvanlig kvindeskæbne, som man føler med og bliver rørt over. Anette Jahn er simpelthen Katharina Luther, uanset om hun spiller den lille 4-årige pige, der bliver afleveret hos nonnerne i klostret Marias Trone, den 16-årige teenager, der accepterer sin skæbne som nonne og Kristi brud, den 22-årige unge kvinde, der får overbevist otte andre nonner om det rigtige i Luthers tanker og flygter i en ildelugtende sildetønde – og til hun står som grandvoksen kvinde og må kæmpe endnu engang. Denne gang for at beholde sine børn, hvilket endda lykkedes.

Katharina Luther må livet igennem have været noget særligt i en tid, hvor kvinder kun fik lov til at føde børn og passe hus. For hvordan kunne hun ellers som kun 26-årig sige til den berømte 43-årige reformator, da han endnu engang brokkede sig over, at hun ikke ville gifte sig med nogen: "Kun hvis Luther vil have mig, siger jeg ja." Hun har været en stærk kvinde.

500 år efter Reformationen: Katharina var en foregangskvinde

Men forestillingen er ikke kun en kvindefortælling. Det er også en beretning om en tid og et samfund, som var meget anderledes, men som alligevel stadig definerer os og den måde, vi er religiøse på her 500 år efter Reformationen og den dag, da Luther satte sine teser op på kirkedøren i Wittenberg. Teser, som vi i øvrigt hver får udleveret en af ved forestillingens start. Det er et godt påfund. Det samme er den kædedans, som afslutter en forestilling, der ikke kun har Katharina Luther, men også jomfru Maria som centralt tema.

"For jeg vil gå i Marias fodspor," sagde Katharina Luther hele livet og hele forestillingen igennem, og det gjorde hun med både rosenkrans og bønner til Maria. Men ikke som det oprindeligt var tiltænkt i et liv som nonne, men som verdens første præstekone og en kvinde, der som en af de første fik værgeretten over sine børn. Det var de fodspor, som hun sejrede i for snart 500 år siden i troens og i kærlighedens navn, som også er de ord, der afslutter ”Katharina Luther – Munkens brud”.

Det er Anette Jahn fra Måle Fortælleteater, der spiller Katharina Luther og har skrevet manuskript. Musiker og komponist er Tine K. Skau. Peter Kunz har instrueret.

"Katarina Luther - Munkens brud". Foto: Dorte J. Thorsen Foto: Dorte J. Thorsen
"Katarina Luther - Munkens brud". Foto: Dorte J. Thorsen Foto: Dorte J. Thorsen