Julekort og Christmas Pudding: Sådan fejrer Københavns biskop jul

Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen var i ni år sømandspræst i engelske Hull. Det har sat sine spor af tørret frugt, julekort og den engelske dronning på familiens juledage

Der er snart 20 år siden, at Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen vendte hjem fra England, hvor han i ni år var sømandspræst i byen Hull på den engelske nordøst-kyst. Ni år, der har varige spor i hans og hans families julefejring.

Blinkende julelys og stearinlys
Den britiske jul er med Peter Skov-Jakobsens egne ord festlig og farverig, hvad man for eksempel ser i juletræerne, der langt tidligere end i Danmark kommer ind i stuen, hvor de pyntes med farvestrålende kugler og ligeså farvestrålende lys, der endda gerne må stå og blinke.

”Lide den del vænnede vi os aldrig til. Vi brugte – og bruger – levende lys på juletræet. Noget, som briterne nærmest anser som livsfarligt. Men som skandinav kan man slet ikke forestille sig julen – og den mørke tid i det hele taget - uden levende lys. Der sker noget, når man tænder et stearinlys. Sådan har jeg det i hvert fald allerede fra om efteråret, når de første lys findes frem. Så ved jeg, at der venter en lang, mørk vinter med ro og tid til eftertanke på en helt anden måde end om sommeren,” siger Peter Skov-Jakobsen, der til gengæld blev meget begejstret for den britiske tradition med at synge de smukke Christmas Carols på gader og stræder, og hvor man ellers samles i juletiden.

Julefejringen
”Dem synger vi også stadigvæk, når vi samles i julen, som starter hos os, når vores to døtre – der nu er i 20´erne – pynter juletræet lillejuleaften. Juleaften spiser vi kalkun – noget vi faktisk altid har gjort, også før tiden i Hull – og danser om juletræet og åbner de danske gaver. Gaverne fra vores oversøiske venner gemmer vi nemlig til vi samles igen 1. juledag og spiser rester og hygger. Det sker som regel ud på eftermiddagen, da vi jo er nogen, der arbejder 1. juledag,” fortæller biskoppen med et lunt smil.

Dengang familien boede i Hull var julen anderledes. Juleaften blev holdt sammen med op til 60 mennesker i kirken, hvor der blev spist flæskesteg, mens englænderne rendte rundt og lavede skæg og ballade på gaderne - eller var på pub. Deres store julefejring er jo som bekendt d. 25. december, hvor der er gaver om morgenen og den store julemiddag kl. 13, hvor der er fællesspisning af kalkun i hele Storbritannien.

”Men sådan har det ikke altid været. Det er faktisk en skik, der er vokset frem for alvor i de seneste cirka 30 år. Tidligere spiste mange også kylling – og ellers både Christmas Cake, Minced Pie og Christmas Pudding,” fortæller Peter Skov-Jakobsen, der selv er så glad for især Christmas Pudding, at han gerne spiste den i stedet for ris a la mande juleaften - og også foreslår familien det hvert år. Men indtil videre er han blevet nedstemt hver gang – men han kan så til gengæld tage revanche juledag, hvor det engelske jule-bagværk er sikre retter på julebordet.

Det var de frugtfyldte desserter også i Hull, hvor der ved julebordet som regel også altid var en strandet sømand eller to – eller måske en student, der ikke kunne komme hjem. Det var altid så dejligt, husker biskoppen.

Dickens, The Queen og julekort
Andre faste juletraditioner hjemme hos Peter Skov-Jakobsen er Dickens Juleeventyr og at se Hendes Majestæt Dronning Elizabeth i fjernsynet, når hun holder sin årlige juletale.

”Det sker som regel ved 15-16-tiden 1. juledag, og det er ikke helt ligeså højtideligt, som når vores egen Dronning Margrethe holder sin tale nytårsaften, men næsten – og The Queen hører sig til vores 1. juledag,” siger Peter Skov-Jakobsen, der i dag nyder 1. juledag. Det gjorde han ikke som dreng.

”Nej, dengang var 1. juledag en forfærdelig dag, som jeg bare skulle igennem. For nu var der næsten et helt år til det blev jul igen. Det var så sørgeligt, at jeg næsten ikke kunne bære det,” fortæller han og siger, at sådan har hans to døtre, der til dels er opvokset i Hull, det heldigvis ikke.

Når man vokser op i Storbritannien, lærer man også at skrive julekort. Alle skriver nemlig julekort til hinanden, selv til dem, som de skal holde jul med og selv til ens nærmeste familie.

”Som dansker kan det virke mærkeligt at børn skriver julekort til deres forældre og omvendt. Men det gør man altså – dog på en anden måde end i Danmark, hvor julekortene tit er personlige og har en særlig hilsen eller måske endda en lille beretning om, hvordan året er gået. Sådan er det ikke i Strobritannien. Der skriver man kun ens navn på,” fortæller Peter Skov-Jakobsen og siger, at julekortene på den måde også bliver en metode til at vide, om alle man kender har det godt efter devisen ”jo, jeg har fået et julekort fra ham og hende, ja, men så ved jeg, at alt er i orden.”

”For når alt kommer til alt, så handler julen netop om det. Om kærlighed mellem mennesker - og om den forvandlende handling det altid er, når et barn kommer til jorden. At det er en glæde, og at der dermed fødes en ny virkelighed med de muligheder, som det giver hele verden. Det geniale ved kristendommen er netop, at den bruger det almenmenneskelige, det som vi alle kan forstå til at sige det væsentligste om Gud,” slutter han.