Sådan opstod den allegoriske læsning af Det Gamle Testamente

Maleri af Gerard Dou fra omkring år 1630, som forestiller Rembrandt's mor i færd med at læse Bibelen. Foto: Wikimedia Commons

I 200-tallet blev den allegoriske læsning af Bibelen introduceret i kristendommen. Det betød, at Det Gamle Testamentes historier blev relevante for de kristne, fordi de viste, at Jesu komme hele tiden havde været bestemt af Gud

Allegori kommer af det græske allegoria, som betyder "at sige noget andet". Når Bibelen læses allegorisk, så søger man et dybere indhold end det, man umiddelbart præsenteres for.

Når vi i dag læser Bibelen, er vi klar over, at mange tekster kan tolkes på flere måder og rumme flere lag, og at vi derfor kan finde en mening bagved ordene, men i kristendommens første århundreder var det ikke givet, at Bibelen havde en dybere mening end den bogstavelige læsning gav. 

Læs også: Hvorfor ikke tolke Bibelen billedligt?

En jødisk filosof fra Alexandria i Jesu samtid, Filon, havde om Det Gamle Testamente hævdet, at det indeholdte en mening, som var dybere end der umiddelbart var udtrykt i det bogstavelige. Hvis man læste teksten nøje, og foretog en rationel eksegese, så kunne man finde frem til en dybere sandhed.  

Læs om: Eksegese

Klemens af Alexandria introducerede den allegoriske læsning

Klemens af Alexandria var en stor teolog, apologet (forsvarer for den kristne tro) og underviser i 200-tallet. Han oplærte mange kristne elever. Klemens lod sig inspirere af Filon, og introducerede den allegoriske læsning af Bibelen til kristendommen. Det var de jødiske tekster, der var i fokus i den allegoriske læsning, og på den måde blev Det Gamle Testamente relevant for de kristne på helt nye måder.

Læs også: Bibelen skal afkodes

I lyset af Kristus, kunne de kristne nu tolke de jødiske skrifter de kendte fra Det Gamle Testamente. Læste de Det Gamle Testamente i lyset af Kristus blev det tydeligt, at Kristi komme hele tiden havde været Guds plan. Eksempelvis brudgommen, der optræder i Højsangen, mente man var en allegori for Kristus. Derfor måtte Højsangen i virkeligheden handle om Guds søn, selvom jøderne ikke oprindeligt havde læst teksterne allegorisk. 

Læs også: Kan vi bare  tolke Bibelen, som vi vil? 

Origenes opfandt den firefoldige læsning af Bibelen

Origenes var elev af Klemens af Alexandria, men allerede som 18-årig overtog han bibelskolen i Alexandria, som havde til formål at oplære mennesker i troen, døbe dem til disciple og vejlede dem i kristenlivet. Senere grundlagde han en tilsvarende skole i Cæsarea. Ligesom sin lærermester Klemens, mente Origenes også at Bibelen kunne læses allegorisk, men han var den første til at fremstille en egentlig allegorisk teori. 

Læs også: 
Origenes (ca. 185-254)

I al korthed gik hans teori ud på, at Bibelen kunne læses på fire måder: 1. bogstaveligt, som mest omhandler det historiske, og hvor man ikke tillægger ordet en anden betydning end det umiddelbare; 2. Allegorisk, hvorved man finder frem til dybere sandheder bagved ordene, hvorfor ordene fortolkes og tillægges betydning; 3. Tropologisk, hvor man hæfter sig ved det moralske indhold i ord og sætninger; 4. Anagogisk/mystisk (gr. Anagogi, at "løfte opad", det vil sige opløftende), som er mere personlig, fordi læseren søger det opbyggelige indhold i forhold til sit eget liv, eksempelvis hvilke mål der er gode at stræbe efter. 

Allegorisk læsning er en kristologisk læsning

Ifølge Origenes var en allegorisk læsning altid en kristologisk læsning. Jesus Kristus, Guds søn, er omdrejningspunktet i både Det Gamle og Det Nye Testamente. En allegorisk læsning af Det Gamle Testamente er altså en forudsætning for, at Kristus kan findes i mange af Det Gamle Testamentes fortællinger. Efter Origenes har især Augustin (354-430 e.kr.) læst Bibelen kristologisk. Augustin er den kirkefader, som i højeste grad har influeret vestens kristendom, med blandt andet læren om arvesynden.    

Læs også: 
Er historien om Jesu fødsel en allegori?

Også sidenhen har der i den kristne tradition, uanset konfession, været lagt vægt på Kristi rolle i både Det Gamle og Det Nye Testamente, og at den type læsning har været mulig, skyldes i høj grad Klemens og Origenes arbejde for at fremme den allegoriske læsning i 200-tallet.