Påskedags historie fortalt af fire evangelister

Dag for dag og time for time følger evangelisterne Jesus fra hans påskemåltid med disciplene over tilfangetagelsen i Gethsemane have til forhør, domfældelse, tortur og korsfæstelse. Her ses en neo-gotisk freske forestillende de fire evangelister. Fresken kan ses i St. Nicholas Kirke i Slovakiet og er malet af Leopold Bruckner i 1905 - 1906 Foto: Renta Sedmkov - Fotolia

Alle fire evangelier er enige om, at det var kvinderne, der var først på pletten og opdagede Jesu tomme grav. Men hvad fokuserer Markus, Matthæus, Lukas og Johannes ellers på, når de gengiver opstandelsen? Få et overblik over Det Nye Testamentes beretninger om påskedag her

Lidelseshistorien, det vil sige begivenhederne i Jerusalem op til Jesu opstandelse påskemorgen, er den mest detaljerede del af evangeliernes fortælling om Jesu liv, forkyndelse og skæbne. Dag for dag og time for time følger evangelisterne Jesus fra hans påskemåltid med disciplene over tilfangetagelsen i Gethsemane have til forhør, domfældelse, tortur og korsfæstelse.

Forklaringen er sikkert den, at lidelseshistorien plus forkyndelsen af Jesu opstandelse på den første dag i ugen er fortalt og overleveret af den første generation af kristne. Her var jo det væsentlige i den kristne tro. Det fremgår da også af den formel, som Paulus citerer i 1. Korinterbrev kap. 15,3-5 – ca. 15 år efter:

”Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne, at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne, og at han blev set af Kefas (dvs. Peter) og dernæst af de tolv”.

De tre evangelier, som vi har først i Det Nye Testamente, nemlig Mattæus, Markus og Lukas kaldes de synoptiskekse evangelier, fordi de kan læses ”sammen”, det vil sige, at stort set følger hinanden og har den samme disposition i skildringen af Jesu liv og forkyndelse.

Johannes-evangeliet har derimod en anden struktur i fortællingen om Jesus – og har også en noget andet begrebsverden. Nogle forskere kalder det et meditativt evangelium. Men når vi kommer til selve begivenhederne i Jerusalem, hvor Jesus er kommet for at holde den jødiske påske, så ser vi, at det fjerde evangelium, Johannesevangeliet, stort set følger de tre andre – og et gælder især beretningen om opstandelsen.

Alle fire evangelier fortæller om gravlæggelsen. Dernæst berettes der om, hvordan det konstateres, at graven er tom morgenen efter sabbatten. Endelig fortælles der om Jesu tilsynekomster for sine disciple. Det er i alt fald den grundlæggende struktur, som så varieres af de enkelte evangelister. Johannes har således et større tillæg om Jesu færden efter opstandelsen. Den grundlæggende struktur følges mest konsekvent af Lukas. Her kan du få et overblik over, hvad evangelierne hver for sig fortæller.

Matthæus kap. 28,1-10: Englen fortæller kvinderne om opstandelsen

To kvinder, Maria Magdalene og den anden Maria, kommer til graven den første dag i ugen, dvs. dagen efter den jødiske sabbat. De oplever et jordskælv og en engel kommer og vælter stenen fra graven. Af englen får kvinderne at vide, at Jesus er opstanden. Kvinderne er på én gang bange og fyldt af glæde og vil fortælle disciplene om det.

Jesus viser sig dernæst for kvinderne. De skal forkynde hans opstandelse.

Dernæst følger en kort beretning om, hvordan de soldater, der skulle holde vagt ved graven, bestikkes til at sige, at disciplene kom og stjal liget af Jesus. I kap 28,16-20 fortælles endelig om Jesus, der viser sig for de elleve disciple i Galilæa og giver dem missionsbefalingen. Dermed slutter Mattæusevangeliet.

Markus kap. 16,1-8: Jesus viser sig for to disciple

Tre kvinder går ud om morgenen for at salve Jesu legeme. Graven er åben, og indenfor er en engel, der fortæller, at Jesus ikke er i graven, men at han er opstået. Kvinderne bliver forfærdede, flygter og siger ingenting, for de er bange.

Markus har nu en tilføjelse i kap 16, 9 – 20 , som synes at være kommet til senere. Her fortælles det, at Jesus viser sig for Maria Magdalene. Hun fortæller det videre til disciplene, men de tror hende ikke.

Dernæst viser Jesus sig for to disciple. De øvrige tror ikke. Jesus viser sig for de elleve som gruppe og bebrejder dem deres vantro. Dernæst giver han dem befaling om mission, dåb og oplæring. Deres tro vil blive bekræftet af tegn som dæmonuddrivelser, tungetale mv. Jesus optages i himlen og tager sæde ved Guds højre hånd. Hemed slutter Markusevangeliet.

Lukas kap. 24,1-12: Jesus fremviser hænder og fødder som tegn på lidelsen

Kvinder kommer ud til graven tidligt om morgenen. Graven er åben og tom. To engle forkynder opstandelsesbudskabet stærkt og enkelt: ”Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde?”. Han er ikke her, han er opstået.” Og de mindes nu om, hvad Jesus netop har forudsagt. Kvinderne fortæller disciplene om opstandelsen, men mødes med tvivl. Peter løber ud til graven og konstaterer, at kvinderne talte sandt.

Samme dag, altså påskemorgen fortælles der i en flot formuleret og bred fortælling i kap 24, 13 – 35 om Jesu tilsynekomst for to disciple på vej til Emmaus. Dernæst om Jesu tilsynekomst for disciplene som gruppe. Jesus fremviser hænder og fødder som tegn på sin lidelse og død og spiser med disciplene. Han belærer dem om, at alt dette er sket i overensstemmelse med Skriften, dvs. Det Gamle Testamente. I 24,50-51 fortælles kort om Jesu himmelfart ved Bethania. Dermed sluttes Lukasevangeliet.

Johannes kap. 20,1-10: Maria Magdalene græder og Thomas tvivler

Kun Maria Magdalene går til graven påskemorgen. Hun vender tilbage og fortæller disciplene Peter og Johannes, at graven er tom. Peter og Johannes løber om kap for at komme først til graven. Begge konstaterer, at det kun er ligklæderne, der er tilbage. Og de tror nu det, som Jesus havde forudsagt. Maria Magdalene er nu tilbage ved graven og bøjer sig for at se ind og konstaterer, at den er tom.

To engle sidder inden i graven, hvor Jesus havde ligget. Maria græder, fordi hun ikke kan forstå, hvad der er sket. De spørger, hvorfor hun græder. Og i det samme vender hun sig om og ser Jesus. Hun tror det er havemanden og bebrejder ham, at han har fjernet den døde. Men da Jesus siger hendes navn, genkender hun ham. Hun fortæller så dette videre til disciplene.

Jesus viser sig dernæst for disciplene som gruppe. Disciplene skal danne kirken og gå ud i mission. De modtager ånden og får myndighed til at forlade syndere.

I kap 20,24-29 har vi fortællingen om Jesus og den tvivlende Thomas, der overbevises, idet han stikker sine fingre i Jesu spydsår i siden. Senere viser Jesus sig for disciplene ved Genesaret sø og siger til Peter, at han skal vogte kirken og siden lide martyrdøden. Dermed sluttes Johannesevangeliet.

Jesu tomme grav er afgørende i alle fire evangelier

Alle fire evangelier har motivet med, at det er kvinder, der er de første, som er ude ved graven påskemorgen. Disciplene er de tvivlende, der skal overbevises enten ved selvsyn, hvor en engle tyder det skete for dem og ved, at Jesus efterfølgende viser sig for dem.

De fire evangeliers fortællinger har således to fokuspunkter:
1) Jesu grav var tom
2) Jesus viste sig dernæst for sine disciple. Altså var der ingen vidner til selve opstandelsen. Jesu opstandelse forbliver et mysterium. Evangelierne vil ikke give et bevis på, at Jesus er opstået. Det er en begivenhed, som kun troen kan forholde sig til.

De tre synoptiske evangelier, Mattæus, Markus og Lukas er kortfattede i deres fortælling, mens Johannes fortæller langt mere bredt og detaljeret. Mattæus er nok mest dramatisk med angivelse af jordskælv og englen, der vælter stenen fra graven, mens Markus er mest nøgtern i sin beretning.

De engle, der forklarer, hvorfor graven er tom, gør det forskelligt. Men alt i alt tegner forskellen mellem de tre første evangelier og så Johannesevangeliet på den anden side sig tydeligst, idet Johannes fortæller om de to disciples kapløb og deres reaktion, da de ser, at graven er tom. Hertil kommer så Johannes smukke fortælling om Maria Magdalenes møde med den opstandne Jesus.

En afbildning af, da Jesus tages ned fra korset og bæres i graven. På billedet ses blandt andet Maria Magdalene. Maleriet er af Chacon Francisco.
Krucifikset af den lidende Jesus kan ses i Basilica di San Clemente i Rom, og stammer fra det 12. århundrede. Foto: Verwendung weltweit, usage worldwide