Ukendt bispegrav fundet i Odense

Man ved endnu ikke, hvem der ligger i den nyåbnede grav i Odense. Men det er formentlig en 1000 år gammel og betydningsfuld biskop, der gemte sig i byens gamle domkirke. Stedet, der også dannede ramme om mordet på Knud den Hellige

Midt i september kunne arkæologerne endelig åbne den cirka 1000 år gamle stenkiste bygget af frådsten (kildekalk), som de omhyggeligt havde fritlagt i udgravningen i det centrale Odense, hvor en omfattende ledningsomlægning betød, at man fik mulighed for at komme ned i lagene i Odenses undergrund.

Ned til de lag, der altså også gemte byens gamle domkirke Albani trækirke, som dannede rammen om kongemordet på den senere helgen Knud den Hellige i 1086. Og altså ned til de lag, hvor man fandt den store stenkiste – endda helt oppe ved den gamle trækirkes højalter – i det, der nu vurderes til at være den ældst-udgravede bispegrav i Danmark.
 
Stenkisten indeholdt nemlig skelettet af en mand i 40´erne, der var blevet begravet sammen med et nadversæt med kalk til vinen og disk til brødet med både billede og inskription i årerne op til eller omkring 1100. Noget, der netop var tradition for i forbindelse med bispe-begravelser i det sene 1000-tal.
 
”Denne version var dog uden den guldbelægning indvendig i bægeret, som ellers foreskrives ved den slags. Så der er formentlig tale om et kopieret nadversæt i billigere materiale lavet med henblik på at give med i graven,” siger museumsinspektør ved Odense Museum Jakob Tue Christensen, der er direkte involveret i arbejdet med bispegraven.

Han fortæller videre, at inskriptionen lyder omtrent sådan her: ”Herrens højre (hånd) har skabt styrke Amen”.

"Det er en henvisning til Biblen, nærmere bestemt Salmernes Bog kapitel 118, vers 16, som i den danske bibeloversættelse lyder: ”Herrens højre hånd er løftet, Herrens højre hånd bringer sejr!” En tekst, der blandt andet anvendes i påsken, som jo er kirkeårets vigtigste højtid," siger han.

Jakob Tue Christensen oplyser også, at skikken med at blive begravet med et nadversæt i det sene 1000-tal var begrænset til biskopper. Der findes dog yngre eksempler på, at også abbeder og præster kunne begraves med nadversæt. Samtidige paralleller findes blandt andet i bispegrave i Skara i Vestsverige og i ærkestiftets kirke i Bremen, hvor man ofte har fundet netop sådanne nadversæt kopieret i billigere materiale, der er lavet med henblik på at give med i graven.

Hvem den formodede biskop i graven er, vides ikke, men på grund af kistens placering helt oppe ved alteret gættes der på en betydningsfuld biskop. At kirken stadig var i brug i denne urolige – og betydningsfulde – periode i Odenses historie, hvor Odense i 1103 skiftede overhoved fra ærkebiskoppen af Hamborg-Bremen til ærkebiskoppen i Lund, støtter teorien om, at mennesket i kisten har haft betydning for udviklingen.

Den overgang, der ikke gik stille af, og hvor en lokal biskop let kan have spillet en afgørende rolle i det, som også blev overgangen til en egentlig dansk middelalder med en stigende national, kristen og kulturel bevidsthed. Men hvem det er, ved man ikke.
 
Museumsinspektør på Odense Museum Jakob Tue Christensen siger:

”Nej. Vi kender ikke navnene på de(n) fynske bisp(er) i det sene 1000-tal bortset fra Hubald, der forestår skrinlæggelsen af helgenkongens knogler i 1100. Han dør dog først ca. 1117 og må derfor antages at være begravet i den nybyggede Skt. Knuds kirke, som er den nuværende domkirke."

Derfor regner man ikke med, at det er Hubald. Og flere undersøgelser skal kaste lys over sagen, selvom de næppe kan give navnet på kistens beboer:

"Vi kan sige om bispen i graven, at han har været i 40´erne, da han døde. Der skal gennemføres en række naturvidenskabelige analyser, og så kan vi måske sige mere om hans baggrund. Men navn kan vi næppe sætte på ham. Vi ved heller ikke, hvem der var biskop i 1086, da Knud d. Hellige blev dræbt, hvilket sådan set er mystisk, da drabet jo skete i biskoppens egen domkirke. Men måske ligger svaret i vores grav?”

Eller kan der være flere grave? Måske.
 
Jakob Tue Christensen slutter: ”En tilsvarende grav blev udgravet i 1917 lidt vest for vores. Begge grave må have ligget i Albani trækirke (den, hvor Knud d. Hellige blev dræbt), og trækirkens område rummer derfor antageligt stadig ukendte bispegrave fra 1000-tallet.”