Fra ærkeengel til skytsengel

Når engle ofte fremstilles som væsener med vinger, skyldes det beskrivelsen af de såkaldte keruber i Det Gamle Testamente i Bibelen. Det var guddommelige væsner med vinger, som hjalp med at beskytte den regent, der sad på tronen. Statuen her viser ærkeenglen Michael. Foto: Pixabay

Bibelen og kirkehistorien er rig på engle. Nogle er de mest almindelige er ærkeengle, skytsengle, serafer, keruber, budbringere og faldne engle. Læs mere her

Engle nævnes over 200 gange i Bibelen. Oftest er englen et sendebud mellem Gud og mennesker. Det er da også, hvad ordet engel, som kommer af det græske ord angelos, betyder. Især i Det Gamle Testamente kan man dog også finde eksempler på engle, der fungerer som Guds straffende hånd. For eksempel når der spredes pest i israelitternes land og 70.000 dør, eller når assyrerkongens hær bliver slået tilbage med 185.000 dræbte til følge.

Engle som budbringere

Men oftest kommer Bibelens engle altså med bud fra Gud til mennesket: Når tjenestepigen Hagar - muslimernes stammoder - får at vide, at hendes slægt bliver talrig, når Abraham får besked om ikke at ofre sin søn Isak, når der bebudes en undfangelse af Messias, og når der bebudes fødsel af en frelser, så er englen mellemmand.

Og der er mange typer af dem, altså engle, i Bibelen: Ærkeengle, keruber, serafer og endnu flere navnløse af slagsen.

Ærkeengle

Ærkeengle - hvoraf den mest kendte nok er Gabriel, der bebudede for jomfru Maria, at hun skulle have et barn - er engle med en helt særlig status.

I de religiøse traditioner om engle, der findes uden for Bibelen, opfattes ærkeenglene dog som næstnederst i englehierarkiet blandt de ni såkaldte engleordener. Det er kun de to nederste rangordner, som har kontakt med mennesker. Hvor ærkeengle står afhænger af, om man tænker engle ind i jødisk, muslimsk eller kristen tradition, og hvilken englelære - angelologi - man hælder til.

Nogle mener - og det vil gælde en hel del lutherske teologer - at engle alene er Guds sendebud, at de forkynder hans budskab. Andre vil mene, at der i himlen findes en rangorden af engle, som afspejler rangordenen på jorden, og at der efter samme principper også udkæmpes krige i himlen mellem det gode og det onde. Der er afhængigt af sådanne traditioner tre, fire eller syv ærkeengle - og de står her nærmest Guds trone.

Keruber og serfaer

Keruber, som har "skylden" for, at engle i kunst og kitsch fremstilles med vinger, optræder kun i Det Gamle Testamente. De beskrives som guddommelige væsener med vinger og beskrives som væsener, der har enten to eller fire ansigter. Gud skal have brugt keruber til at transportere sig rundt, og vingerne blev også brugt til at beskytte den regent, der sad på tronen.

Beskrivelsen af serafer ligger meget tæt på keruber i de passager, hvor de optræder i Det Gamle Testamente. De er seksvingede væsner, der er tjenere for Gud. De ligner mennesker og er ifølge Enoks Bog også en del af den lovprisende, himmelske hær.

Skytsengle

Ordet skytsengel findes ikke i Bibelen. Men der er bibelske historier, en del fortællinger fra kirkehistorien og ikke så få film, hvor engle optræder som netop beskyttere. Og de findes også i de såkaldte apokryfe skrifter, religiøse tekster fra oldtiden, som ikke kom med i Bibelen, men som handler om nogle af de samme emner og temaer, som Bibelen gør.

Det gælder for eksempel fortællingen i Tobits Bog. Her følger ærkeenglen Rafael den blinde Tobits søn, Tobias, til byen og spiller en meget aktiv rolle i, hvordan Tobias finder faderens penge, finder sig en kone og gør Tobit seende igen.

En anden fortælling fra Bibelen, som ofte opfattes som en historie om skytsengle, er den om Abraham, som af en engel bliver stoppet i at ofre sin søn, Isak. Men generelt er tanken om skytsengle mere en del af kirkens og folketroens historie end en egentlig bibelsk begrundet antagelse.

Engle med og uden navn

Der findes også bibelske engle, som aldrig nævnes ved navn. De spiller i dag særlig en rolle i jødisk mystik. Det giver status at kende navnet på engle, hvis navn er skjult for andre. Blandt andet vil englen, som i Dommerbogen i Det Gamle Testamente bebuder, at Manoas hustru vil få et barn, ikke sige, hvad han hedder. "Hvorfor spørger du om mit navn? Mit navn er underfuldt".

En engel, som har et navn i Bibelen, er den faldne engel, Lucifer. Han beskrives som en engel, der engang havde en fornem plads hos Gud, men som gjorde oprør og endte som Guds modstander, Satan.

Når engle helt grundlæggende har holdt deres popularitet igennem tusinder af år, skyldes det især folkets tro på dem som bringere af hilsener fra de døde, indgriben i ulykker og en ånd, der våger over dem. Engle gør det guddommelige håndgribeligt, men på mange forskellige måder.