Kristne i vesten er vant til satire

Monthy Pythons film, "Life of Brian", vakte opstandelse, da den udkom i 1979. - Foto fra filmen

Monty Python og Dave Allen er blot nogle få af de mange, der i historiens løb har gjort grin med kirke og kristendom

At gøre grin med selv det mest hellige har siden Voltaire og de andre oplysningsfilosoffer været en almindelig del af den vestlige kultur, præcis som ytringsfriheden og demokratiet er det. Voltaire var i øvrigt også ham, som sagde: Udslet kirken! Så kategorisk har de færreste udtalt sig siden hen, men grin med Jesus, kors og død har mange gjort.

Mange eksempler stammer endda fra vor egen - ellers så sekulære - tid. Det allernyeste eksempel er ikke mere end et par måneder gammelt, hvor det vakte stor vrede hos mange, da en heavy metal-gruppe skrev "Død over de kristne" på en væg i et øvelokale.

Ellers kan de fleste sikkert huske sagen om strandsandalerne fra 2003, hvor Coop Danmark havde hjemkøbt et større parti strandsandaler med billeder af Jesus og Jomfru Maria - lige dér hvor man har sin fod placeret. De blev solgt i kædens Kvickly-forretninger, og gik naturligvis som varmt brød, især efter at samtlige landsdækkende tv-kanaler havde sendt lange reportager med tilfredse forbrugere versus ophidsede kristne. Coop prøvede selv at løse krisen ved at sige, at det slet ikke var Jesus, men apostlen Judas Thaddæus, som var afbildet på sandalerne. Det virkede dog ikke - Coop Danmark var nødt til at kalde restpartiet tilbage fra butikkerne.

Religionen kan altså stadig ophidse danskerne, hvad man også så i de ellers så frigjorte og eksperimenterende 70'ere, hvor kunstneren Jens Jørgen Thorsen provokerede og forargede de fleste med sine billeder af Jesus på korset med et eregeret lem.

Thorsens Jesusfilm, som ellers havde fået 600.000 kroner i filmstøtte i 1973, blev derfor udskudt på ubestemt tid efter flere protestfakkeltoge og hidsige debatindlæg i aviserne. Mange mente, at Thorsen havde overtrådt blasfemi-paragraffen. Den del kom dog aldrig for en domstol. Det gjorde til gengæld anklagen om, at han havde forbrudt sig imod droit moral i Bibelen - det vil sige overtrædelse af en slags respekt-ret. Dén anklage frikendte domstolen imidlertid kunstneren totalt for. Alligevel blev Jens Jørgen Thorsens Jesus-film først til noget i 1989.

Én som ligefrem gjorde en levevej ud af at gøre grin med religioner, var den irske (og katolske) komiker Dave Allen, der i reglen altid skød med skarpt mod paven, Vatikanet og katolske præster, når han på tv entrede barstolen med en whisky og en cigaret. Der var dem, som hylede af grin - og så var der dem, som gerne have lyst den høje irer i band, hvis ellers det stadig havde været praksis i Romerkirken.

Endelig kommer man ikke udenom Monty Pythons film "Life of Brian" fra 1979 - som naturligvis er en karikeret og totalt gakket parallelversion til Jesu liv, lavet som kun de geniale og gale Monty Python-folk kunne det. Filmens sidste scene, hvor de hænger på korsene og kun har den visse død at se frem imod, er filmhistorie og religionshumor i en højere enhed: For hvem andre end d´herrer Cleese, Chapman, Gilliam, Idle, Jones og Palin kunne finde på i sådan en situation at fløjte lystigt og synge: You come from nothing, you go back to nothing, what have you lost? Nothing - So - always look on the bright sides of life ...