Jomfru Maria i den protestantiske, katolske, ortodokse og anglikanske kirke

Jomfru Maria er elsket og afbildet i alverdens kristne kirker, men der er store forskelle i den måde, som hun opfattes - og dyrkes på. Læs i anledning af Mariæ bebudelsesdag den 18. marts om Jesu moder

Jomfru Maria er en essentiel del af kristendommen. Og hendes navn siges også højt hver gang præst og menighed i folkekirken fremsiger Trosbekendelsen, hvor det jo netop lyder født af Jomfru Maria - ligesom hun ofte nævnes i salmerne i Den Danske Salmebog, allermest til jul selvfølgelig, men også ved andre lejligheder.

Alligevel er jomfru Marias rolle i den danske folkekirke ikke stor, omend hun har to dage, der handler om hende.

Den ene er kyndelmisse, som er d. 2. februar, og som bibelsk set er den dag, hvor jomfru Maria igen kunne komme i templet efter at have født Jesus. Dagen er ikke en liturgisk dag i folkekirken, men mange kirker fejrer alligevel lyset på denne dag eller en nærtstående søndag.

Og den anden er Mariæ Bebudelsesdag, der i folkekirken ligger sidste søndag inden Palmesøndag, og som peger frem mod fødslen i Betlehem, da jomfru Maria på denne dag får at vide af ærkeenglen Gabriel, at hun – trods at hun er uberørt af mænd – er gravid og skal føde Guds søn, Jesus.

Jomfru Maria opfattes altså i folkekirken udelukkende som moderen, kvinden, der føder Jesus – og det at hun kun nævnes sporadisk i Nyt Testamente, gør også, at hun kun omtales lidt i prædikener og læsninger i folkekirken i Danmark.

Den katolske kirke
I den katolske kirke derimod er jomfru Maria meget mere end det, selvom det at være mor til Jesus også i den katolske kirke er hendes vigtigste opgave. Men her danner jomfru Maria – eller Den Hellige Jomfru, som hun også kaldes - bro mellem den guddommelige og den menneskelige verden, da hun nok er menneske, men også Guds Moder og Himlens Dronning – og helgen, og hun som en sådan kan gå i forbøn for menneskene. Hun er også helt uden arvesynd.

I alle katolske kirker er der også et jomfru Maria-alter eller en statue eller et billede af jomfru Maria, hvor der ofte brænder masser af lys og er masser af blomster, da mange – både mænd, kvinder og børn – finder det let at henvende sig til jomfru Maria med bønner og lovprisninger.

Ja, enhver katolik har også en eller måske endda flere rosenkranse, som bruges til at bede Ave Maria – en bøn direkte til Jomfru Maria, der blandt andet stammer fra de ord, som ærkeenglen Gabriel sagde til hende på Mariæ Bebudelsesdag, men som også knytter an til de andre dogmer om hende.

Bønnen lyder:
Hil dig, Maria, fuld af nåde!
Herren er med dig!
Velsignet er du iblandt kvinder,
og velsignet er dit livs frugt, Jesus.

Hellige Maria, Guds Moder!
bed for os syndere,
nu og i vor dødstime.
Amen.

Jomfru Maria er altså højt skattet i den katolske kirke, hvor hun også har et væld af helligdage. De vigtigste og dem, der knytter sig til dogmerne om hende, er:

1. januar, hvor man har festen for jomfru Maria som Gudsføderske. Altså det dogme, at hun er Guds Moder.

Så kommer kyndelmisse, hvor man både indvier de lys, der skal bruges i kirken i det kommende år og fejrer, at hun blev optaget i templet igen. Her er der ikke tilknyttet nogen dogmer, men det er en vigtig dag.

25. marts er det så Herrens bebudelse, altså det som hos protestanter hedder Mariæ Bebudelse. Altså det dogme, at hun skal føde Jesus som jomfru.

15. august fejrer katolikkerne Marias optagelse i himlen. Altså det dogme, at hun allerede nu er i Himlen med både sjæl og legeme.

Og endelig er der d. 8. december festen for Marias Uplettede Undfangelse. Altså det dogme, at hun er født uden arvesynd.

Den ortodokse kirke
Men også i den ortodokse kirke har Jomfru Maria en central position og kaldes ofte for Gudsmoder eller Gudsføderske. Hun er – sammen med sin søn Jesus – også det mest yndede motiv på de ikoner, som er en stor del af den ortodokse kirke.

Og ligesom katolikkerne tror også de ortodokse på, at hun er jomfruen og den absolutte fejlfrie og perfekte kvinde, der nu med både krop og sjæl befinder sig i himlen med sin søn Jesus Kristus. Den ortodokse kirke har dog ikke – som den katolske kirke - udarbejdet dogmer til at fastslå jomfru Marias ubesmittede undfangelse og legemlige optagelse til himlen.

Den anglikanske kirke
Endelig lå den anglikanske kirke i århundreder i strid med den katolske kirke om dogmerne om Marias uplettede undfangelse og optagelse i himlen. Ja, mange anglikanere og andre kristne ikke-katolikker betragtede – og betragter stadig - den blandt katolikker gennem alle tider så udbredte tradition for året rundt at hylde og bede til Maria som en slags afgudsdyrkeri.

Men for ti år siden slog en fælles rapport lavet af såvel katolske som anglikanske teologer fast, at jomfru Maria skal tages alvorligt – hvad det så end betyder. De to grupper blev i hvert fald ikke enige om andet end, at Maria var Jesus biologiske mor, at hun var jomfru, og at Jesus blev undfanget ved Helligånden.

Eller med andre ord: Det, som også den danske folkekirke mener.

Kilder: Kristendom.dk, Kristeligt Dagblad, de forskellige kirkeretningers hjemmesider m.m.