Jesu lignelser

Lignelsen om de betroede talenter

En “talent” er oprindeligt betegnelsen på en vægtenhed. På Jesu tid var en romersk talent lig med cirka 30 kg sølvmønter, fortæller Kasper Bro Larsen, lektor i Det Ny Testamente ved Aarhus Universitet.

Ligesom de fleste andre af Jesu lignelser er historien om tjenerne, herren og pengene åben for flere fortolkninger. Lignelserne provokerer tilhøreren til at tænke med, mener Kasper Bro Larsen, lektor i Det Ny Testamente ved Aarhus Universitet.

Læs lignelsen om de betroede talenter nederst i artiklen

Hvad siger Jesus egentlig i lignelsen om de betroede talenter?

Lignelsen er i sin mest kendte udgave én af Matthæus "genkomstlignelser".

Vi kender lignelsen om de betroede talenter i fire udgaver: Fra Markusevangeliet, Lukasevangeliet, det apokryfe Nazaræerevangelium og Matthæusevangeliet.

Hos Matthæus er lignelsen placeret i Jesu sidste store tale om de sidste tider i kap. 24-25. Her har evangelisten samlet en lille trilogi af fortællinger, som han forstår som genkomstlignelser. Det vil sige, at de handler om Jesu genkomst til jorden, og om hvordan de kristne skal agere indtil da. Kulminationen i trilogien er lignelsen om de betroede talenter.

Hos Matthæus handler lignelsen om, at mennesker skal have noget at vise frem, når Jesus kommer igen. Mennesker bliver af Jesus bedømt på, om de har forvaltet talenterne godt. I andre lignelser hos Matthæus handler det tilsvarende om at have sit fineste bryllupstøj på og om at have olie på lamperne, når Jesus kommer.

Ligesom talenterne er det alt sammen billeder på de kristnes særlige etiske evner – det, som Matthæus med sit yndlingsord kalder forståelsen af ”retfærdighed”. Den kristne har ifølge Matthæus fået et etisk talent – og hvis det gemmes væk, kan det hele være lige meget.

Hvad betyder ordet “talent”?

“Talent” er oprindeligt betegnelsen på en vægtenhed. På Jesu tid var en romersk talent lig med cirka 30 kg sølvmønter. At ordet sidenhen er kommet til at betyde noget med særlige evner, som i eksempelvis talentshows, skyldes blandt andet denne lignelse om talenterne eller om rigmanden, der drog ud på rejse og betroede sine tre tjenere en stor sølvskat på hhv. 5, 2 og 1 talent – alt efter evne.

Kan vi sige noget om den oprindelige lignelses budskab?

Vi kan næppe rekonstruere den originale lignelse, men hvis vi prøver at betragte lignelsen isoleret, uden om Matthæus’ senere fortolkning af den, åbner der sig en lang række spørgsmål.

Er rigmanden en lunefuld og utilregnelig tyran, der leger kispus med sine tjenere og sætter dem på umenneskelig prøve? I så fald er historien en kritik af samtidens magthavere; Jesu fattige tilhørere ville kun alt for godt kunne forstå den tredje tjeners apatiske handlingsmønster – og genkende uretfærdigheden, da herren til sidst fratager ham det hele.

Men er rigmanden i virkeligheden en herre af den allermest generøse slags? I så fald er den tredje tjener virkelig tragisk. Han kan ikke se, at han har fået enorme muligheder – måske skeler han misundeligt til de andres endnu større skat – og holder sig selv fast i offerrollen.

Sidst kan man spørge, om lignelsen rummer en form for carpe diem- eller lev-i-nuet-filosofi? I så fald handler det om, at alle har et talent; og har man fundet det, så skal man ifølge lignelsen også bruge det. Dit talent er til låns, og du må ikke grave det ned.

Lignelsen om de betroede talenter er åben for flere fortolkninger, og det er denne åbenhed, der kendetegner Jesu lignelser. De provokerer tilhøreren til at tænke med.

Lignelsen om de betroede talenter (Matt. 25,14-30)

v14 Det er som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; v15 én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver efter hans evne; så rejste han. v16 Den, der havde fået de fem talenter, gik straks hen og handlede med dem og tjente fem til. v17 Ligeledes tjente han med de to talenter to til. v18 Men den, der havde fået én talent, gik hen og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. v19

Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskab med dem. v20 Den, der havde fået de fem talenter, kom og lagde andre fem talenter på bordet og sagde: Herre, du betroede mig fem talenter; se, jeg har tjent fem talenter til. v21 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

v22 Også han med de to talenter kom og sagde: Herre, du betroede mig to talenter; se, jeg har tjent to talenter til. v23 Hans herre sagde til ham: Godt, du gode og tro tjener; du har været tro i det små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din herres glæde!

v24 Så kom også han, som havde fået den ene talent, og han sagde: Herre, jeg kender dig som en hård mand, der høster, hvor du ikke har sået, og samler, hvor du ikke har spredt, v25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden. Se, her har du, hvad dit er.

v26 Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jeg ikke har spredt. v27 Så burde du have betroet mine penge til vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom tilbage. v28 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter.

v29 For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. v30 Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.