Flere skilsmisser bør virke som en advarselslampe for kirken

Skilsmisserne har nået en uhyggelig højde i Danmark. Temaet har fyldt en del i Kristeligt Dagblad. Hvordan skal kirken forholde sig til problemet, spørger professor Kurt E. Larsen

Kærlighed er naturligvis en god ting. Det vil være svært at hævde andet, når nu Bibelen siger, at Gud er kærlighed, og at de største bud er at elske Gud og at elske vores næste. Og når intet på jord er større og mere værdifuldt end den kærlighed, man møder fra sine forældre og siden fra en ægtefælle.

Jo, sandelig skal der tales om kærlighed. Højt og stort. Men på den rigtige måde. Kærlighed kan nemlig også bruges som et tomt begreb.

Man kan sammenligne med den danske færdselslov. Her hedder det i indledningen som grundregel: ”Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed ”. Hvis nu alle levede op til dette, så var der vel ikke brug for flere love om trafikken?

Svaret er jo. For i sig selv er ordet hensynsfuldhed indholdstomt. Hvis der ikke fandtes detaljerede færdselslove, kunne jeg i min egen hensynsfuldhed holde mig pænt i højre side af vejen, og alligevel risikere at støde sammen med en engelsk bilist, der ud fra sin forståelse af hensynsfuldhed havde valgt at køre i venstre side. Færdselsloven behøver detaljer, for dens grundregel er helt åben for subjektiv fortolkning.

Tilsvarende med kærlighed som begreb. Jesus talte om kærlighedsbudet som det første og største, men det kan ikke stå alene uden at ende i en subjektiv fortolkning, der gør det tomt. Det har der været flere eksempler på i dansk kirkedebat i den senere tid.

Kærlighed i skilsmissedebatten

Skilsmisserne har nået en uhyggelig højde i Danmark. Temaet har fyldt en del i Kristeligt Dagblad.

Familievejleder Lola Jensen opfordrer i en ny bog og i Kristeligt Dagblad folk til at kæmpe mere for deres ægteskaber, eksempelvis ved at vise overbærenhed med småting.

Sognepræst Anna Mejlhede, der selv har fem skilsmisser bag sig, så derimod ikke skilsmisser som nogen ulykke. ”Der er ingen tvivl om, at kærligheden ikke udholder alt i et parforhold”, sagde hun i et interview med Kristeligt Dagblad. Hun mente på den anden side, at kærligheden måske alligevel overlever i en uventet form.

Trist, at det således kan se ud til, at kirken – der om nogen skulle værne om ægteskaber og familiesammenhold – kommer til at stå som repræsentant for et luftigt og tomt kærlighedsbegreb i modsætning til en familievejleder.

Kirkens officielle ritualer er klare nok. I vielsesritualet stilles brudeparret det viljesbaserede og ikke følelsesbaserede spørgsmål: Vil du elske og ære? Følelser og romantik er en god ting. Men kærlighed har også med vilje at gøre. To menneskers vilje til at holde sammen, også når kriser eller hverdagens gråhed betyder, at følelserne ikke er helt oppe at ringe.

Kærlighed er en god grundregel, men den skal specificeres. Det gør Jesus med ord som: En mand skal holde sig til sin hustru, og: hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Matthæusevangeliet kapitel 19 vers 6). Apostlen specificerer kærligheden med ordene: Bær hinandens byrder (Galaterbrevet kapitel 6 vers 2). Sæt i ydmyghed hinanden højere end jer selv (Filipperbrevet kapitel 2 vers 3).

Disse ”færdselslove” for kærlighed og samliv mellem mennesker, skal kirken ikke afskaffe. De mange skilsmisser må virke som en advarselslampe for kirken: Tiden er ikke til at føre sig frem med sit store frisind.

Tiden er snarere inde til at overveje, hvordan man hjælpe mennesker (og dermed også børnene!) ved at give dem redskaber til at holde sammen i ægteskaberne. Ved at specificere, hvad kærlighed konkret betyder. Kirken må formidle et sandt kærlighedsbegreb – ikke et tomt.

Kærlighed i flygtningedebatten

I flygtningedebatten slås der også på kærlighed. Man kan høre røster, der nærmest giver indtryk af, at kærlighed indebærer, at man i Danmark skal give asyl til alle. Jo åbnere grænser, jo større kærlighed.

Bibelens tale om kærlighed er konkret og personlig: Gør som samaritaneren og hjælp den, der lider akut nød.

Så konkret er kærlighedsbuddet. Der står ikke noget om, at man nødvendigvis er kærlig, hvis man bruger sine kræfter på at hjælpe de flygtninge, der havde penge og kræfter til at komme hertil. Måske bliver dette på bekostning af de mange svagere flygtninge i nærområderne. Måske er det slet ikke det kærligste at give folk hurtigt asyl og statsborgerskab i Europa, hvis de i længden havde mest glæde af at vende hjem hurtigst muligt.

I Jesu berømte lignelse om den barmhjertige samaritaner stod der ikke noget om, at den forslåede mand automatisk havde ret til at søge politisk asyl i Samaria efter, at han havde mødt den konkrete kærlighed fra samaritaneren.

Det er i disse dage europæiske politikeres uhyre vanskelige opgave at finde en vej frem i verdens uoverskuelige flygtningeproblemer, så disse kan blive løst på den mindst uforsvarlige og mest holdbare måde. Hverken de eller verdens flygtninge har gavn af en overfladisk tale om kærlighed.

Kurt E. Larsen er dr.theol., professor i kirkehistorie og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.