Homoseksuelle vielser kan afgøre kirkens position i Norge

I næste uge skal den norske kirkes højeste instans stemme om indførelse af vielse af homoseksuelle par. Udfaldet af afstemningen kan være afgørende for folkets forhold til kirken, skriver ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen

I næste uge skal den norske kirkes højeste instans, "Kirkemødet", stemme om indførelsen af vielser af par af samme køn.

Kirkelige vielser af homoseksuelle par har i mange år været en ømtålelig diskussion i Norge, hvor vækkelsesbevægelser med en mere konservativ teologi traditionelt står stærkere end i Danmark. Men den nye organisation Åpen folkekirke ønsker at åbne for kirkelige vielser af homoseksuelle par, og udfaldet af afstemningen ventes at få stor betydning for forholdet mellem folk og kirke. 

Græsrodsarbejde gør den norske kirke mere liberal
Allerede ved "Kirkemødet 2014" var der mulighed for at vedtage homoseksuelle vielser, men det blev stemt ned.

Afgørelsen vakte stor skuffelse blandt de mere liberale i kirken og førte til en større kampagne op til kirkevalget i 2015, hvor delegerede til Kirkemødet skulle vælges. Den på det tidspunkt helt nye organisation Åpen folkekirke stillede en alternativ liste op i ni ud af elleve bispedømmer og meldte helt klart ud, at dens kandidater alle ville arbejde for indførelse af homoseksuelle vielser.

Ved valget fik Åpen folkekirke flere kandidater ind i Kirkemødet end den traditionelle liste, Nominationskomiteens liste, som er kandidater opstillet af menighedsrådene. De mange nye medlemmer fra Åben folkekirke vækker manges håb om, at også homoseksuelle nu kan blive viet i kirken i Norge.

Samlingen i Kirkemødet finder sted i Trondheim fra 6.-12. april. Afgørelsen spås at få stor betydning for relationen mellem kirke og folk i Norge. Kirkeminister Linda Hofstad Helleland stemte selv på Åpen folkekirkes liste og håber på en vedtagelse, fortalte hun i sidste uge til Aftenposten, Oslo.

Professor i systematisk teologi på Menighedsfakultetet i Oslo og Universitet i Agder, Jan-Olav Henriksen, mener, at sagen er ét af den Norske Kirkes største problemer. Han sagde, da jeg interviewede ham i 2014: ”Det fokus, som har været på homofilt partnerskab og ægteskab har helt mistet proportionerne, når det gælder det, som er kristendommens indhold: At invitere mennesker til det fællesskab med Gud, som Jesus vidnede om og inviterede til”.

Vielse af homoseksuelle er en global udfordring for kirkesamfundene
Vielse af homoseksuelle par er kommet på dagsordenen i kirkesamfund over hele verden, sammen med debatten om kvindelige præster og biskopper. Men under diskussionerne ligger en anden og større dagsorden, forklarer professor i religionssociologi på Lancaster University, Linda Woodhead. Hun har netop besøgt København og sagde ved en forelæsning på Teologisk Fakultet:

”De fleste kirkesamfund bygger på familien som fundament, og når kvinder skal på arbejdsmarkedet og par af samme køn kan gifte sig, så udfordres den traditionelle familiestruktur”.

Det kan altså være et ønske om at beskytte den traditionelle kernefamilie, der ligger bag modstanden mod kvindelige præster og homoseksuelle ægteskaber. Linda Woodhead forsker i udviklingen i den anglikanske Church of England, og undrer sig over, at Church of England fortsætter med sin kamp for familien på bekostning af kvinder og homoseksuelle, da de fleste anglikanere er kvinder.

Eksempelvis blev det først i 2014 vedtaget, at kvinder kunne blive biskopper i Church of England.

Linda Woodhead vurderer, at kirken på den måde støder kvinder fra sig, når de oplever, at kirken arbejder for en tilbagevenden til en familiestruktur, som ikke længere er normen for almindelige englændere.

Her er den norske kirkeminister Linda Hofstad Helleland enig med Linda Woodhead.

Kirkeministen ser en sammenhæng mellem den faldende brug af kirken til dåb, konfirmation, vielse og begravelse og diskussionen af ligestilling. Hun håber, at kirken forstår, at hvis den skal blive ved med at give mening i menneskers liv, så må den arbejde for ligestilling. Dåbsprocenten er i Norge 57,8 procent (2015).

Hvad har andre kirker gjort for i forhold til vielse af homoseksuelle?
Situationen i Norge ligner Skotlands, hvor Church of Scotland gennem de sidste mange år har diskuteret vielse af homoseksuelle. Samtidig har de haft enorm debat om homoseksuelle præster.

Længe var det accepteret at være homoseksuel og præst, men forventningen var, at præsten så skulle leve i cølibat. Først efter lange overvejelser kom man på synodens årsmøde i maj 2015 frem til, at homoseksuelle præster kunne gifte sig eller leve i parforhold uden problemer for deres embede i kirken. Men vielse af homoseksuelle er ikke på tale.

I Sverige har man haft en meget anderledes proces. Allerede i 1972 afgjorde biskopsmødet, at der ikke var principielle forhindringer for homoseksuelle vielser i kirken. Teologisk var det altså farbar vej, og efter indførelse af registreret partnerskab i 1995 indførte man muligheden for at holde forbøn for parret. I 2009 blev borgerligt ægteskab for homoseksuelle par indført, og kirkemødet, den svenske kirkes højeste instans besluttede samme efterår, at vielsesritualet kunne anvendes til vielse af par af både forskelligt og samme køn.

Danmark fik som bekendt loven om par af samme køn i 2012, og der blev her på én gang åbnet for vielse på rådhus og i kirke. Spændende bliver det i næste uge at høre, hvordan Kirkemødet i Trondheim behandler sagen, og om Åpen folkekirke får held med det, de har kæmpet for: At indføre kirkelig vielse af homoseksuelle i Norge.

Karen Marie Leth-Nissen er cand.theol. og ph.d.-studerende. Hun skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.