Analyse

Reinkarnation i folkekirken får fire gule kort

Det er næppe tilfældigt, at hverken Fischer-Møller eller Bartholin i deres polemik mod reinkarnationslæren henviser til troen på en konkret og fysisk opstandelse fra de døde. Opstandelsestroen er som bekendt til debat i øjeblikket. Derfor har de to skribenter formodentligt ønsket at vise, at reinkarnationslæren må afvises, helt uanset hvordan man stiller sig i debatten i sporene af Ramsdal-sagen, vurderer teologiprofessor Kurt E. Larsen. Foto: Arkiv

I fodbold løfter dommeren det gule kort, når nogen har forset sig. Sognepræst Annette Berg har allerede fået tre gule teologiske kort for sine udtalelser om reinkarnation, og kirkefædrene ville have løftet et fjerde, hvis de havde været dommere i denne sag, mener teologiprofessor Kurt E. Larsen

I fodbold løfter dommeren det gule kort, når nogen har forset sig. Siden sognepræst Annette Berg den 29. oktober udtalte til TV-øst, at hun troede på reinkarnation, har temaet været drøftet, og hun har allerede fået tre gule teologiske kort.

I en pressemeddelelse af 11. november hæver biskop Peter Fischer-Møller to gule kort. Det første gule kort skyldes, at reinkarnationslæren er i modstrid med den kristne tro på, at det jordiske liv er værdifuldt i sig selv.

Enhver tanke, om at sjælen er vigtigere end det jordiske legeme, kolliderer med julens budskab om, at Guds søn blev menneske. Julen forkynder, at Gud vedkender sig det jordiske liv. Guds søn gik på jorden som et helt menneske og hjalp mennesker på sjæl og legeme.

Det andet gule kort i pressemeddelelsen skyldes, at reinkarnationslæren er i modstrid med den lutherske kernelærdom: At vi frelses ved nåden alene. Reinkarnationslære er ofte knyttet sammen med en karma-lære, der indebærer, at man skal anstrenge sig for ikke at blive genfødt i et ringere væsen i sit næste liv.

Ud fra den religion afhænger menneskets fremtid af dets egen indsats. Heroverfor står det, der var kernen i den lutherske reformation: Guds tilgivelse af syndere, fordi Gud er nådig for Jesu skyld. Dette er, med pressemeddelelsens ord: ”en tro, der kan lede opmærksomheden væk fra os selv og vores mere eller mindre vellykkede liv og ud imod den verden og det medmenneske, der har brug for vores indsats”. Der argumenteres i pressemeddelelsen overvejende skabelsesteologisk.

I en artikel i Jyllands-Posten den 20. november lægger domprovst Poul Henning Bartholin afstand til reinkarnationslæren med et yderligere argument, det tredje gule kort, der er mere frelseshistorisk: ”Reinkarnationslæren er i modstrid med den kristne tro på, at frelsen i Kristus er endegyldig og urokkelig.”

Mennesket har fået et liv givet. Vi skal dø engang, men netop derfor blev Jesus korsfæstet for at tage døden på sig og gøre den til intet. Ved dåben og troen på ham får vi del i en frelse, der ikke kan rokkes. Ingen ny ”inkarnation” kan tage den fra nogen. Den skal vare i al evighed. Fordi den bibelske tænkning om tid er lineær, ikke cyklisk.

Det er bemærkelsesværdigt, at netop domprovst Bartholin, der ellers er kendt som en varm fortaler for en meget rummelig folkekirke, siger fra i reinkarnationssagen: ”..det er ikke sådanne forestillinger, præster kan tillade sig at forkynde eller fremstille som luthersk kristendom”.

Havde kirkefædrene været dommere i denne sag, ville de have løftet et fjerde kort: Reinkarnationslæren er i modstrid med den kristne tro på en opstandelse af både sjæl og legeme.

Kirkefædrene havde en stærk forventning om at skulle opstå med både sjæl og legeme. Da biskop Polykarp i år 165 stod overfor sin martyrdød bad han:”.. jeg priser dig, fordi du har anset mig for værdig til denne dag og time, så at jeg blandt dine vidner skal få del i din salvedes kalk til både sjælens og legemets opstandelse til evigt liv i Helligåndens uforkrænkelighed”.

Ligeledes skrev Justin Martyr omkring år 165: ”Hvis opstandelsen kun var åndelig, skulle han, mens han oprejste de døde, have vist at kroppen lå for sig selv og sjælen levede et andet sted for sig selv. Men det gjorde han ikke, men han oprejste legemet, idet han derved bekræftede løftet om livet for det”.

Det er næppe tilfældigt, at hverken Fischer-Møller eller Bartholin i deres polemik mod reinkarnationslæren henviser til troen på en konkret og fysisk opstandelse fra de døde. Opstandelsestroen er som bekendt til debat i øjeblikket. Derfor har de to skribenter formodentligt ønsket at vise, at reinkarnationslæren må afvises, helt uanset hvordan man stiller sig i debatten i sporene af Ramsdal-sagen.

På fodboldbanen betyder det andet gule kort, at de skiftes ud med et rødt – og spilleren må forlade banen. Hvordan mon reglerne tolkes denne gang på folkekirkens bane?

Kurt E. Larsen er professor ved Menighedsfakultetet, dr. theol. og skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.