Oprør mod New Public Management lurer i folkekirken

Karen Marie

Begrebet New Public Management blev oprindelig formuleret af den britiske professor i forvaltning, Christopher Hood. I 2015 har han sammen med kollegaen Ruth Dixon evalueret brugen af New Public Management i Storbritanniens offentlige sektor over 30 år. Resultatet var, at den offentlige sektor var blevet drevet lidt dårligere, og at borgerne havde fået lidt dårligere service. Paradoksalt, når målet med New Public Management var lige det modsatte, skriver ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen. Foto: Isaac Nissen.

Folkekirkens medarbejdere er også drevet af indre motivation snarere end konkret belønning. Alligevel gennemfører menighedsråd omfattende tidsregistrering af for eksempel organisters arbejde.
Karen Marie Leth-Nissen, teolog og ph.d.-studerende

Folkekirken kan vælge at springe af New Public Management-vognen efter en ny evaluering af styringsformen, da folkekirken ikke er så gennemgribende påvirket af New Public Management som den offentlige sektor, vurderer ph.d.-studerende Karen Marie Leth-Nissen

Folkekirken er en regionalkirke. En kirke, som går ind i kultur- og sprogfællesskabet i en bestemt region, samtidig med at den indlemmes i det politiske og økonomiske system. En kirke, som forkynder evangeliet ind i en bestemt tid på et bestemt sted. Det er regionalkirke i dr.theol. Anna Marie Aagaards forstand.

Som regionalkirke er folkekirken vævet sammen med stat og civilsamfund. Fra staten, gennem Kirkeministeriet, får folkekirken sine regler og forvaltningsformer og dermed legitimitet. Kirkeskatten opkræves, forvaltes og regnskabsføres efter reglerne. Det daglige arbejde i menighedsrådet, også omkring medarbejderne, foregår efter reglerne. Det giver tryghed for folkekirkens medlemmer og medarbejdere. Som regionalkirke er det helt afgørende for folkekirkens funktioner lokalt, at dens troværdighed garanteres af staten.

New Public Managements indtog i folkekirken 

En regionalkirke som folkekirken udvikler sig naturligt i takt med det samfund, den er en del af. I slutningen af 1970’erne truede den voksende velfærdsstat med at undergrave den danske offentlige økonomi. Fra 1983 gennemførtes derfor et kæmpe moderniseringsarbejde i hele den offentlige sektor baseret på den styringsform, der kaldes New Public Management.

Alligevel var det først fra 2003, at New Public Management begyndte sit indtog i folkekirken. Det skete efter Rigsrevisionens kritik i 2003 af Fællesfondens økonomistyring. Administrationen i Kirkeministeriet blev moderniseret. Gennem udvalgsarbejder og betænkninger er gennemført nye eller opdaterede regler på mange folkekirkelige områder.

New Public Management kommer til udtryk gennem eksempelvis sognefuldmagten til menighedsrådene, resultatkontrakter med stifterne, målsætningsarbejde i menighedsrådene og formålskontering. Samtidig kommer New Public Management også til folkekirken fra civilsamfundet, ikke mindst gennem menighedsrådsmedlemmer med erfaring med økonomistyring og ledelse. På lokalt niveau er der mange steder indført New Public Management-inspirerede ledelsesformer, som ikke er initieret af Kirkeministeriet.

Indre motivation er folkekirkens drivkraft 

Hovedmålet med New Public Management var økonomisk styring, men den bragte samtidig en ledelsesfilosofi som bunder i mål, belønninger og resultater, og kræver omfattende dokumentation af medarbejderes arbejdsindsats. Nu begynder medarbejderne at gøre oprør gennem de faglige organisationer. Et eksempel er Dansk Sygeplejeråd, som holdt konference 21. januar, hvor det kom frem, at ansatte i den offentlige sektor er under større pres end ansatte i det private. Offentligt ansatte er samtidig ikke drevet af belønninger, men indre motivation (Weekendavisen 29/1-16).

Oprøret lurer også i folkekirken. Folkekirkens medarbejdere er også drevet af indre motivation snarere end konkret belønning. Alligevel gennemfører menighedsråd omfattende tidsregistrering af for eksempel organisters arbejde. En tidsregistrering, som ifølge organist Jens Ramsing er ramt helt ved siden af. Registreringen kan ikke honorere, at det kræver mange timer ugentligt at holde orgelspillet ved lige, samtidig med at registreringen i sig selv er en tidsrøver og i stedet avler mistillid.

Er det slut med New Public Management? 

Folkekirken kom så sent i gang med New Public Management, at den ikke er så gennemgribende påvirket som den offentlige sektor. Endnu. Men folkekirken har en stor chance i de evalueringer, som netop er foretaget i Storbritannien.

Begrebet New Public Management blev oprindelig formuleret af den britiske professor i forvaltning, Christopher Hood. I 2015 har han sammen med kollegaen Ruth Dixon evalueret brugen af New Public Management i Storbritanniens offentlige sektor over 30 år. Resultatet var, at den offentlige sektor var blevet drevet lidt dårligere, og at borgerne havde fået lidt dårligere service. Paradoksalt, når målet med New Public Management var lige det modsatte.

Med den evaluering in mente, kan folkekirken vælge at springe af New Public Management-vognen og i stedet følge den danske stat i en udvikling mod bedre forhold for medarbejderne. For en regionalkirke, som er indlejret i staten, må det da nærmest være naturligt?

Karen Marie Leth-Nissen er cand.theol. og ph.d.-studerende. Hun skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk.