Analyse

Her er folkekirkens 5 unikke tilbud til medlemmerne

Vores folkekirke bør fremstå med et produkt, der gør den synlig blandt de mange tilbud, som ellers fylder op i danskernes bevidsthed. Og kirken har vitterligt unikke tilbud på hylderne, mener sognepræst Christian Roar Pedersen. Foto: Christian Roar Pedersen

Folkekirken skal i stigende grad sælge sig selv til danskerne. Spørgsmålet er, om vi som kirke har noget unikt på hylderne, som folk vil købe. Sognepræst Christian Roar Pedersen giver sit bud på folkekirkens vigtigste sortiment

Folkekirken er presset. 1,3 millioner danskere er ikke medlemmer af kirken, og vi skal som kirke vænne os til en ny rolle i samfundet. Samtidig er medlemsprocenten for nedadgående, og dåbsprocenten lav. 

På den baggrund er det ikke svært at forstå, at folkekirken i stigende grad gør opmærksom på sig selv. Det sker gennem øget kommunikation og nye aktiviteter.

Indenfor marketing taler man om et unique selling point, når man skal afsætte en vare. Hvis man som forbruger skal vælge den ene hårshampoo frem for den anden, skal der være en grund til det.

”En kirke, der ikke har andet at sige end det, sekulariserede mennesker udmærket godt kan sige sig selv, er så inderlig overflødig på markedet.”

Sådan skrev dr. teol. Anna Marie Aagaard for 11 år siden i bogen "Ånd har Krop". Det er en anden måde at sige det samme på. Eller som Aagaard gør opmærksom på: Kirken og kristendommen er for det moderne menneske et valg. Og hvis man skal vælge kristendommen, skal man vide, hvad man vælger.

Aagaard tager derfor et opgør med den usynlige kirke og slår på tromme for en synlig kirke med krop. Hvis det moderne menneske skal vælge kristendommen som livsorientering, skal den formidles relevant, men samtidig så den kan genkendes som kristendom.

Pointen er mere aktuel i dag end nogensinde før. Hvorfor skal folk vælge kristendommen? Hvad er vores - dvs. folkekirkens - unique selling point?

Der kan peges på en række punkter. Her kommer fem bud.

For det første budskabet. Hvis vi som kirke overser budskabet, kan vi få svært ved at sige folk noget, som de ikke allerede i forvejen kan sige sig selv. I en kirke, der i stigende grad imødekommer en oplevelseshungrende befolkning og vil gøre sig lækker og spiselig over for denne, er det vigtigt at huske på, at vores budskab faktisk er unikt. Kristus har vundet over døden. Når man holder en elsket død i hænderne, er der liv og håb. Det kan folk ikke sige sig selv. Derfor høres der også ramaskrig og opleves stor debat, når kirken selv til tider synes at undsige sig sit eget budskab f.eks. angående opstandelsen.

For det andet er præsterne kirkens helt store selling point. Præsten er en unik person med stort salgspotentiale. Præsterne står til rådighed for gratis samtale uden ventetid, der skrives ikke journaler, og tavshedspligten er 100%. Præstens sjælesorg sælger, hvis den markedsføres ordentligt. Samtidig er præsten kirken. Konfirmanderne går til præst.

For almindelige mennesker, der nok er religiøse, men ikke er troende, repræsenterer præsten kristendommen. Det kan næsten tage karakter af en stedfortrædende tro. Præsten personificerer troen. Almindelige danskere forstår ikke, hvis præster sætter spørgsmålstegn ved kirkens lære. Hvis ikke de tror, hvem gør så?

For det tredje har kirken en række kirkelige handlinger og gudstjenester på hylden. Den afsked, man kan få i kirken, kan man ikke få andre steder. Den vielse, man kan få i kirken, kan man ikke få andre steder. 30% af danskerne går i kirke juleaften. Der går flere i kirke end i biograf og på museer i Nordjylland, viser kirketællinger fra Aalborg Stift. En stor del af folkekirkens fornyelse er også netop kommet i form af en række hverdagsgudstjenester.

For det fjerde er kirkebygningen og kirkerummet unikke. De mange middelalderkirker og de nye flotte arkitektoniske monumenter er synlige i landskabet og i bybilledet. Folk kommer i kirken i løbet af dagen. For at finde en stille stund eller for at opleve kulturhistorien. Ens hjemkirke har danskerne et unikt forhold til, for her blev man døbt, konfirmeret og gift. Her tog man afsked med ens kære. I tårnet finder man kirkens helt eget medium: Klokken, som hver morgen ringer solen op.

For det femte findes der et unikt fællesskab i folkekirken. Fremkomsten af sognegårde har givet nye rammer for dette. På landet er kirken og sognegården de eneste samlingspunkter i byen, efter at forsamlingshuset er lukket.

Disse fem bud viser, at folkekirken har noget unikt, den kan sælge. Og sælge sig selv skal folkekirken i et samfund, hvor der ikke er borgere, men forbrugere. Spørgsmålet bliver, om folket vil købe.

Christian Roar Pedersen er sognepræst og mediekonsulent i Aalborg Stift. Han skriver kristendomsanalysen ved kristendom.dk