Kan homoseksuelle ægteskaber starte hetz mod kristne i USA ?

Homoseksuelle i USA har nu ret til at blive gift i samtlige 50 amerikanske stater. Det betyder, at traditionel kristen moral er under pres, mener teolog Iben Thranholm

Den 26. juni 2015 vil gå over i historien som den dag, hvor USA ikke længere kunne kaldes et kristent land.

Så markant har nogle amerikanske kristne udtrykt sig i forbindelse med at landets øverste domstol, højesteret, med et 5-4 flertal denne dato afgjorde, at homoseksuelle har ret til at blive gift i samtlige 50 amerikanske stater.

Det vil sige, at ingen stat nu kan afslå at vie to mennesker af samme køn, men er blevet påbudt at gøre det.

Det har skabt stort røre og protest blandt landets kristne og kirker, som frygter, at højesterets afgørelse vil forandre demokratiet, true religionsfriheden og skabe kristenforfølgelser.

Det er kulminationen på et kulturskifte, hvor traditionel kristen moral nu ikke længere er den herskende norm.

Kritiske kristne røster går på, at eftersom ægteskabet aldrig er blevet indstiftet af staten, har den heller ikke hjemmel eller myndighed til at omdefinere ægteskabet, som er kendetegnet ved at være en særlig institution mellem mand og kvinde, der tager sigte på at skabe nyt liv.

Ægteskabet er gudgivent og en del af den naturlige morallov, som er hævet over staten og regeringen. Staten har således begået et overgreb på ægteskabets institution. 

Mens fortalere for homoseksuelle ægteskaber i USA ser det som tidens vigtigste borgerrettighedsspørgsmål, opfatter kristne det som en trussel mod religionsfriheden.

Hvad vil der der ske med præster, der nægter at vie homoseksuelle?

Og leverandører af forskellige former for service til bryllupper? Bliver de kriminaliseret, hvis de nægter? 

Rod Dreher, som er blogger for magasinet The American Conservative, citerer i online magasinet Time to af de fire dommere som, der stemte imod afgørelsen for at sige, at den efterlader traditionelle troende sårbare. Højesteret har ”opfundet rettigheder” ud af ingenting og Dreher giver domstolens afgørelse tilnavnet ”Obergefell” som en tydelig reference til en totalitær stat, hvor kristendommen trædes under fode.

”Vi må acceptere, at vi virkelig lever i en kulturelt set post-kristen nation. De grundlæggende normer, som kristne har været vant til at bygge på, eksisterer ikke mere. Dommernes flertal i højesteret vil nu påtvinge resten af nationen et nyt syn på tingene, som i øvrigt allerede deles af eliten og størstedelen af befolkningen. Der kommer ingen folkelig opstand, når Obergefell hersker. Nu er det nye det normale”, skriver Dreher og fortsætter: 

”I den forstand må socialt og religiøse konservativt sande, at Obergefell’s afgørelse ikke kom af sig selv. Den er det logiske resultat af den seksuelle revolution, som har favoriseret erotisk frigørelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at heteroseksuelle begyndte at devaluere ægteskabet lang tid før homoseksuelle ægteskaber kom på tale (...). Denne udvikling er helt uforeneligt med ortodoks kristendom (...). Derfor bliver livet langt sværere for kristne nu. De må lære at leve i eksil i deres eget land”, mener Dreher blandt andet.

Også den evangelikale prædikant Franklin Graham udtaler til den konservative tv-kanal FoxNews, at kristne bør være forberedte på forfølgelse. Graham mener, at trosbaserede forretninger bør forberede sig på retssager og undersøgelser. Præster, der som han selv, nægter at udføre en vielse af homoseksuelle og som prædiker imod homoseksuelle ægteskaber, vil blive anklaget for hate-crimes. Al kritik og uenighed vil blive kvalt af regeringen og aktivister, men samtidigt forudser Graham, at et stort antal af kristne vil sætte sig op imod loven. Kristne er de nye undertrykte, der må gribe til civil ulydighed for at leve efter deres samvittighed.

Hvis Graham og Dreher har ret i, at kristne nu bliver jaget vildt i Guds eget land, kan det indvarsle en ny epoke i kirkehistorien. En tid, hvor den vestlige kristne storkultur kollapser ligesom det skete tidligere for kristne storriger i Nord-Afrika og Byzans, hvorefter kristendommen fandt et nyt centrum i Europa. 

Meget tyder på, at kristendommen nu rykker mod øst, efter at den er kommet på retur i vest. I Rusland har kirken har fået en kolossal opblomstring efter kommunismens fald og i Kina overgår kristne nu kommunister i antal.

Det er den traditionelle kristendom, der vinder frem i de gamle kommunistiske lande.

Det er tankevækkende, at mens det førhen kristne Vesten bliver mere og mere gudløst og anti-kristeligt, genopstår kristentroen i gamle kommunistiske og ateistiske lande.