- Verden har brug for guddommelighedserfaring

Mange moderne mennesker erfarer meningsfylde, hvor man skulle tro, at kun meningsløshed var mulig. Sådanne erfaringer er fortolkningskrævende, men hvor finder vi i dag et sprog at fortolke dem i? Spørger doktor i filosofi Dorthe Jørgensen Foto: Lars Aarø/Fokus.

Kirken må i bedre kontakt med de erfaringer, moderne mennesker gør, hvis ikke den vil ende som et museum for forældet livsanskuelse, mener doktor i filosofi og idéhistorie Dorthe Jørgensen

Det moderne menneske står i den grad famlende over for erfaringer, der ikke kan måles og vejes og ved simpelthen ikke, hvad det skal stille op med en tænkning, der ikke er målrettet og nytteorienteret. Det mener Dorthe Jørgensen, doktor i filosofi og idéhistorie.

Hjælpen er ifølge hende at hente i den filosofiske æstetik. Her kan det moderne menneske nemlig få hjælp til at forstå og fortolke det, hun kalder guddommelighedserfaringer.

En bedre verden
Guddommelighedserfaringer betegner Dorthe Jørgensen også som transcendenserfaringer og erfaring af merbetydning. Der er ikke tale om erfaringer af det guddommelige, og guddommelighedserfaringer har derfor i reglen ikke en gud som objekt, for eksempel den kristne Gud, men spænder over erfaringer af både æstetisk, religiøs og filosofisk karakter.

- Kendetegnet for dem alle er, at der er tale om ikke-målbare erfaringer af skønhed eller merbetydning, forklarer Dorthe Jørgensen.

Dorthe Jørgensen mener, at verden ville blive et bedre sted, hvis vi gav sådanne erfaringer plads, fordi vi som mennesker så ville udfolde flere sider af os selv og blive i stand til at se ting i et større perspektiv.

- Guddommelighedserfaringen er af en helt anden karakter end den sansemæssige og empiriske erfaring, og det forhold, at vi som mennesker på et eller andet tidspunkt i vore liv overvældes af transcendenserfaringer, det fortæller egentlig i sig selv, at andet er muligt. At man kan se tingene på en anden måde, i et større perspektiv, siger Dorthe Jørgensen.

En ny mytologi
Dorthe Jørgensen har i en årrække beskæftiget sig med disciplinen filosofisk æstetik. Hun har forsket, undervist, holdt foredrag på højskoler og for flere politiske partier og ikke mindst skrevet en række bøger, senest Aglaias dans. På vej mod en æstetisk tænkning, hvori hun blandt andet rejser følgende spørgsmål:

- Mange moderne mennesker erfarer meningsfylde, hvor man skulle tro, at kun meningsløshed var mulig. Sådanne erfaringer er fortolkningskrævende, men hvor finder vi i dag et sprog at fortolke dem i, spørger Dorthe Jørgensen retorisk og svarer:

- Religion, kunst og filosofi er tre forskellige rammer, hvori vi kan tyde og udlægge disse væsentlige eksistentielle erfaringer af merbetydning.

Dorthe Jørgensen mener, at filosoffer, kunstnere og teologer må hjælpe det moderne menneske, og det skal de gøre ved at skabe det, hun kalder en ny mytologi. Denne skal stå på skuldrene af traditionen og samtidig være i kontakt med moderne menneskers aktuelle erfaringsverden.

- Kunsten, filosofien og religionen må udvikle deres formsprog for at kunne være i kontakt med nulevende menneskers oplevelser og erfaringer og for at kunne stille noget til rådighed for udlægningen heraf. For det er jo det, det handler om, siger Dorthe Jørgensen.

Kirken som museum
Ifølge Dorthe Jørgensen må kirken derfor også i bedre kontakt med de erfaringer, moderne mennesker gør, hvis ikke den vil ende som et museum for forældet livsanskuelse, men i stedet have reel betydning for konkrete mennesker.

- Det, religionen kan, er at stille noget til rådighed for os, så vi selv kan komme et skridt videre med fortolkningen af det, som vi selv oplever og erfarer. Dette forudsætter jo så bare, at formsproget i religionen og kunsten og begrebssproget i filosofien er tilgængeligt, at det ikke er alt for altmodisch.

Når Dorthe Jørgensen taler om formsprog kan det være alt fra det fysiske udstyr i kirken til måden, man fortæller evangeliet på. Hvis alt dette virker for støvet for mennesker i dag, vil de ifølge Dorthe Jørgensen ikke føle sig tiltrukket af det og derfor ikke se det som en brugbar mulighed for at få udlagt væsentlige oplevelser og erfaringer.

Konceptkunst i kirken
Dorthe Jørgensen er, når det gælder kristendommen, særligt optaget af formsproget, da hun mener at budskabet stadig må forblive det samme:

- Helt grundlæggende må det være kirkens opgave at forkynde det kristne evangelium, ellers er det jo ikke en kristen kirke længere. Derfor bliver det først og fremmest i formsproget, kirken kan gøre en indsats for at være aktuel for mennesker af i dag, siger Dorthe Jørgensen og tænker sig lidt om for at finde et vellykket eksempel på, hvordan kirken kan gøre i praksis:

- Man lavede et eksperiment i fem kirker på Østerbro i København for nogle år tilbage. Alle kirkerne blev på skift udsmykket af moderne konceptkunstnere. Det er meget interessant i denne sammenhæng, da det er et godt eksempel på en måde, hvorpå kirken kan eksperimentere med sine formsprogsmæssige muligheder, siger Dorthe Jørgensen.

Sol over røde ringbind
Dorthe Jørgensen mener, at alle mennesker har adgang til erfaringer af merbetydning, og hun har i sit 48-årige liv selv gjort sig flere af slagsen.

- Jeg havde en erfaring af merbetydning for over tyve år siden, som jeg stadig husker i dag. Det var i min studietid, hvor jeg en dag trådte ind på mit kollegieværelse, og lyset vældede ind over interiøret. Særligt husker jeg, hvordan det ramte et rødt plastikchartek, der lå på bordet. Alt var, som det plejede, og så alligevel overhovedet ikke. I et splitsekund var det, som om jeg ikke bare så det givne rum, men også noget andet og mere. Der var så at sige mere betydning, end der plejede at være, husker Dorthe Jørgensen og fortæller videre, at hun har gjort lignende erfaringer i mødet med forskellige kunstværker.

Spørger man Dorthe Jørgensen, ville man i middelalderen ganske af sig selv have henregnet erfaringer af denne karakter til et tegn fra den kristne Gud. Sådan er virkeligheden ikke længere, moderne mennesker står langt mere famlende over for sådanne erfaringer, og derfor har vi brug for en erfaringsnær filosofi og en ny mytologi.

Dorthe Jørgensen: Aglaias dans. På vej mod en æstetisk tænkning. 392 sider. 298 kroner. Aarhus Universitetsforlag.