Tilføjelse til dåben i vand.
Futte, publiceret d.24/02 08:22 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Hvornår er en dåb gyldig?
Det er rigtigt, at lade et barn blive døbt i vand og blive givet over i Guds hænder, ved denne dåb.
Dåben i vand, renser dette menneske. (Det er, hvad vand symboliserer)
Men der er endnu en dåb, som der, desværre, ikke tales om længere.....:
Johannes døber siger: "Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild."
Altså er der 2 dåb.
1. Omvendelsesdåben med vand. (Den dåb, der vasker det gamle liv bort)
2. Dåben i Ild. (Den dåb, der fylder et menneske med Guds Ånd og leder dette menneske til helligelse, i lydighed mod Ånden og mod Gud)
Desværre tales der ikke om dette, i kirkerne længere.
Men prøv at se, hvad Jesus forsøgte at forklare Nikodemus om dette.
Og læg så vel mærke til, at Nikodemus var en vel uddannet mand, som kendte HELE skriften og som var anset blandt de øverste Jøder. (Det man, i dag, ville kalde en veluddannet teolog.)
Der var et menneske, en af farisæerne, ved navn Nikodemus, medlem af jødernes råd. v2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi, vi ved, du er en lærer, der er kommet fra Gud; for ingen kan gøre de tegn, du gør, uden at Gud er med ham.« v3 Jesus svarede ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født på ny, kan ikke se Guds rige.« v4 Nikodemus sagde til ham: »Hvordan kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin mors liv og fødes?« v5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: Den, der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige. v6 Det, der er født af kødet, er kød, og det, der er født af Ånden, er ånd. v7 Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. v8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden.«
Læg mærke til sætningen: født af vand OG ånd.
Og læg så mærke til, hvad der skete på Pinsedagen, da alle de, der troede på Jesus Kristus, som den opstandne Søn af Gud, var forsamlede:
Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. v2 Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. v3 Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. v4 Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige.
Læg her mærke til sætningen: et kraftigt vinstød....
Jesus har jo lige fortalt Nikodemus, at Helligåndens fødsel/dåb, er som en vind vi ikke ved, hvorfra den kommer og dog kan mærke den.
Altså må et menneske, som ønsker at arve evigt liv, omvende sig. - Og lade sig døbe med vand, samt lade sig føde på ny (døbe igen) med Helligånden, som er ild.
Hvorfor ild?
Jo, fordi, når et menneske bliver fyldt op med Guds Ånd og bliver født ind i Hans Rige, så bliver alt det gamle menneske "brændt af", eller lutret, som Ordet siger.
Alle selvets ønsker og al selvets vilje, er nu borte og erstattet med et ønske om at være lydig mod Gud. (Det her, er en stor hemmelighed, som desværre ikke forkyndes i dag)
Og når Helligånden begynder at vise og fortælle os om den vej, vi skal gå, så er det ofte en vej, som går vort selv, vort ego, imod. - Og det kan føles som en indre ild, når selvet igen og igen må "bøje knæ" og erkende at Gud har ret og at den rigtige beslutning er at adlyde Ham.
Men det, der gør vores undergang, som mennesker, er at vi ikke vil adlyde Gud.
Vi vil selv. Vi ka´selv!
Og vore gerninger, som er styret af dette, snævertsynede, egoistiske, selv, fører til død og ødelæggelse. (Man behøver ikke være teolog, eller professor, for at se, resultaterne her på jorden og i Danmark, af denne "vil selv, ka´selv" tankegang. Alt går ad h...... til. Både den måde vi behandler hinanden på. Den måde vi behandler naturen på. Vore krige. Vores forurening og deraf, penge-påvirkede, beslutninger, som er kortsigtede og egocentrerede.)
(Se blot en enkelt aftens tv, så må da enhver være overbevist.)
Altså er vi nødt til at omvende os. Og lade os døbe med Guds Hellige Ånd og så gøre alt, hvad Han siger,at vi skal gøre.
Det og det alene, fører til evigt liv.
Vil vi det?
Der er i hvert fald ingen anden vej, hvis vi ønsker det evige liv og vore sjæls frelse.
Alt det andet, der forkyndes, med at vi bare kan "sidde på bagsædet" og synde som det passer os og leve, som vi selv vil, med mammon, tilbedelse af ting skabt af hænder, synd i form af porno og sex, fest og ballade, ødelæggelse af naturen og hinandens liv, i egoismens navn og meget mere af samme skuffe, fører ikke til evigt liv. - Og vi ved det udmærket godt, allesammen.
Jesus siger jo selv, at bare en enkelt lille løgn, så er vi ude....
Bare en tanke om at vi hader et andet menneske....., så er vi ude.
Det er ikke "nok", at man bare tror på Jesus og så kan man ellers leve, som det passer en selv. - Nej.
Læs Bibelen.
Det er ikke nok, at man er døbt med vand, en gang, hvor man var 1 år og ikke anede, hvad det vil sige, og så, efterfølgende, levede som verden lever.
Med grådighed, egoisme, penge, synd og al verdens elendighed. Og så tror at Gud vil stå med åbne arme og tage imod, når man forlader sit legeme.
Han vil gerne. Men Han kan ikke. For Gud kan ikke være sammen med synd.
Og er sjælen plettet af denne verdens synd, så må Gud slippe denne sjæl. Hvor meget det end smerter Ham.
Og derfor arbejder djævelen, hele dit liv, på at få dig plettet på sjælen, så du ikke længere tilhører Gud, men satan.
Så enkelt er det.
Hvem vil du gerne tilhøre?
Hvor vil du gerne, at din sjæl skal ende, når dit legeme en dag er endt med at leve?
Valget er dit!