Mit navn det står med prikker... En af påskens hyggelige traditioner er at klippe gækkebreve og sende dem til familie og venner. Læs mere om, hvorfra gækkebrevet stammer og få også gode råd til, hvordan du klipper dit eget gækkebrev

I forrige uge modtog ca. 350.000 danskere et mystisk gækkebrev.

Brevet gik sin sejrsgang på de sociale medier, hvor man ivrigt diskuterede, hvor brevet mon kom fra. Senere oplyste informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, at Super Brugsen havde drevet gæk med folk. Modtagerne af gækkebrevet kunne derfor afhente et påskeæg i den lokale Super Brugsen.

Men hvor stammer traditionen med gækkebreve egentlig fra? Her kan du læse de vigtigste ting, der er værd at vide om gækkebrevet

Gækkebrevets historie

Gækkebrevet er en dansk tradition, der har rødder langt tilbage. Faktisk er det ældste gækkebrev fra 1770. I 1800-tallet bredte traditionen sig først i byen, dernæst på landet. Gækkebrevets forløber er "bindebrevet", der stammer fra Tyskland. Ligesom gækkebrevet havde bindebrevet til formål at drille modtageren. 

Vedlæg en lille vintergæk

Der er tradition for at vedlægge en vintergæk sammen med det sirligt klippede brev. At gække er et gammelt ord for at drille eller gøre sjov med. Vintergækken er en forårsbebuder, men den betyder ikke altid, at vinteren er omme. Med andre ord driver den nogle gange gæk med folk, og derfor lægger man den også i gækkebrevet. I gamle dage, når man åbnede et gækkebrev og greb ud efter vintergækken, betød det, at man blev den andens gæk eller nar. 

Rim og remser

I brevet tilføjer man et lille gækkevers. Nogle er humoristiske, andre er mere poetiske. Nedenfor er to forskellige:

En lille engel jeg dig sender med kjortel hvid og kappe grøn.
Min vintergæk og sommernar
til påske du skal blive.
Digtet i Ribe og skrevet i Rom
gæt så, hvorfra brevet kom.

Omme bag en rosenhæk fandt jeg denne lille gæk.
Den var nylig kommet op,
Den frøs den lille bitte krop 
Jeg sender den til dig, min ven
og håber at få et æg igen 

Mit navn, det står med prikker

I gamle dage underskrev man gækkebrevet med sit navn. I dag afslutter man brevet ved at markere det antal bogstaver, ens navn består af, med prikker. Ud fra prikkerne er det op til modtageren at gætte, hvem der er afsenderen. 
 
Der findes ingen regler for, hvornår man skal have gættet gækkebrevets afsender, men der er tradition for, at det skal være inden Palmesøndag, hvor påsken officielt begynder.  

Gevinsten er et påskeæg

Hvis modtager ikke gætter afsenderens navn, skal man give et påskeæg til den, der har lavet brevet. I gamle dage skulle man betale en for pant for at slippe for at blive en andens gæk. Panten var ofte sukkeræg, som senere er skiftet ud med chokoladeæg. 

Få inspiration til at lave dit eget gækkebrev her ....