"Luther kan bidrage til at forme fremtiden"

Det er umuligt at tænke nyere europæisk teologi- og idéhistorie uden at beskæftige sig med Luthers tanker, skriver Esben Lunde Larsen (V) Foto: Privatfoto

Vi har brug for at fastholde den åndelige frihed i samfundet samt den lutherske to-regimente-lære, som i dag er under pres, skriver ph.d og viceborgmester Esben Lunde Larsen (V)

Har Luther nogen indflydelse på dansk politik? Kan man bruge Luthers idéer, der stammer fra det 16. århundredes feudalsamfund, i vor tids demokratiske samfund? Vil Luther fremover spille en rolle i den politiske virkelighed i Danmark? Vi har spurgt en række danske politikere.

Det danske samfund er dybt præget af Luther
Reformatoren Martin Luther (1483-1546) er en af de mest centrale personer i en dansk og europæisk sammenhæng. Det er umuligt at tænke nyere europæisk teologi- og idéhistorie uden at beskæftige sig med Luthers tanker.

Det gælder også i det politiske, hvor der er klare forbindelser mellem Luthers teologi og samfundstænkning og nutidens danske samfund. Den lutherske virkningshistorie er enorm. Vi forholder os til den i dag og vil fortsætte med det langt ud i fremtiden. Det gælder såvel samfundsdannelse som frihed.

Fra reformationen og frem til demokratiets indførelse i Danmark i 1849 er den danske samfundsindretning præget af Luthers teologi, og den deraf afledte samfundslære.

Det gælder særligt Luthers to-regimente-lære og Luthers tre-stands-lære. Den danske professor Ove Korsgaard understreger, at eftertiden har misbrugt Luthers to-regimente-lære, når det gælder forholdet mellem kirken og staten.

For det skel, som Luther trak mellem det åndelige og verdslige rige, er ikke - som det hævdes et skel mellem staten og kirken, men kun mellem staten og den usynlige kirke (Korsgaard 2010).

Dette er vigtigt, for med den skelnen af Luther skabes det åndelige frirum, hvor staten ikke skal blande sig i det enkelte menneskes åndelige anliggender. Den verdslige stat hersker kun over legemet, ikke over sjælen.

Luther lagde grunden til den moderne stat
Luther ophæver middelalderens to-sværds-tænkning med sin egen to-regimente-lære, hvorved den synlige kirke blev underlagt staten og blev en gren af statsforvaltningen. Dermed var Luther med til at bane vejen for den moderne stat (Korsgaard).

Den moderne territoriale stat får dermed et grundlag fra den statsteori, som Luthers to-regimente-lære bidrager med.

Luther formulerer det kristne menneskes frihed
I reformationen griber Luther også tilbage til Paulus, når han udformer sin kristne frihedsforståelse. Essensen af denne frihedsforståelse fremstiller Luther i "Om et kristenmenneskes frihed."

Det er en tekst, der øver betragtelig indflydelse på N.F.S. Grundtvigs frihedsbegreb og dermed det danske frihedsbegreb, som vi kender det i dag. Den kristne frihed bliver virkelighed i den retfærdiggørende tro på Kristus, som har skaffet mennesket frihed.

Friheden består kun i samhørighed med Kristus, og mennesket kan ikke nå frem til frelsen alene ved en fri viljesbeslutning. Således opbygger Luther sin lære om den kristne frihed og den trælbundne vilje.

Luthers frihedsforståelse er dialektisk. Et kristent menneske er en fri herre over alle ting og ikke underlagt nogen, men et kristent menneske er samtidig en træl, der tjener alle ting og er underlagt enhver. Her anvendes den paulinske tanke om en gensidig forbindelse mellem frihed og forpligtelse. Den kristne frihed er for reformatorerne en åndelig virkelighed (Gerhard May 1975).

Luther taler til os i nutiden
Den reformatoriske frihedsforståelse og dermed Luther har betydning langt ud over den kirkelige sfære, herunder for fremkomsten af det nutidige politiske frihedsbegreb.

Det udfoldes ved spørgsmålet om samvittighedens frihed, der alene er bundet til den enkeltes forhold til Gud. Den udtrykkelige protest mod samvittighedstvang, afvisningen af kirkens verdslige magtkrav og afvisningen af dens overordning over det statsligt-sekulære område, er væsentlige følger af reformatorernes kristne frihedsforståelse.

I dag har vi stadig brug for at fastholde den åndelige frihed i samfundet samt den lutherske to-regimente-lære. Begge er under pres. Dels fra den generelle historieløshed, dels fra den manglende forståelse af åndelige forhold.

For at beskytte disse bedst muligt, må vi kende til de kampe og tanker, der har formet dem. Her er Luther en nødvendig kilde fra fortiden, som taler til os i nutiden, og som kan bidrage til at forme fremtiden.

Esben Lunde Larsen
Ph.d.-studerende
Viceborgmester og Folketingskandidat i Ringkøbing-Skjern (V)