Julens måltider smager stadig af middelalderens slagtetid

November blev kaldt "slagtemåned". På den tid af året er temperaturen god til slagtning. Derfor spise man ofte ferskt og godt kød til jul

Hvorfor fylder vi maverne med fed mad og marcipan til jul? Faktisk har mandlerne en helt særlig tilknytning til adventstiden, mens postej og kødboller tidligere var en langt større delikatesse, end de anses for i dag

Juletid er suletid. Og i 1200-tallets Nordeuropa spiste man skam også kød. Men de mest almindelige slagtedyr i middelalderen var høns, får og geder, mens svin var langt mere sjældne end i dag.

November blev kaldt "slagtemåned". På den tid af året er temperaturen god til slagtning, og derudover havde man sjældent foder nok til, at dyrene kunne overleve vinteren. Man slagtede derfor julegrisen og spiste det bedste til højtiden. Det bedste var de fedeste stykker på grisen.

Det er derfor, vi stadig finder så meget sul på vores julebord, og gerne i de fede varianter som sylte, medister og flæskesteg. Det, man ikke spiste til jul af reelle stykker, blev saltet eller røget, mens småkød og tarme gik til pølsefremstilling.

Kødhakkeren blev opfundet i 1600-tallet, og før da var det et krævende arbejde både tids- og mandskabsmæssigt at hakke kød. Postejer og kødboller var delikatesser. 

En anden velkendt julespise, marcipan, er faktisk også en gammel tradition i køkkenet herhjemme. Marcipan menes at være kommet til Europa fra den arabiske verden i den tidligste middelalder.

De første kendte opskrifter, vi har bevaret, er fra 1300-tallet. Mandler var en udbredt luksusvare, som blev brugt til festmåltider i form af mandelmælk, mandelsmør og mandelkonfekt.

Mandler var desuden tilladt spise, og et godt alternativ til mælk, på årets 180 fastedage, herunder i adventstiden op mod jul. Man anvendte mandelmælk omtrent på samme måde, som man anvender kokosmælk i det indiske og thailandske køkken. 

I Persien har man fremstillet rosenvand i over 1000 år, og rosenvand er stadig en del af det arabiske dessertkøkken. Korsfarerne bragte rosenvandet til Europa, og gennem middelalderen blev den anvendt i madlavningen bl.a. i den lækre rosenkonfekt.