Maria skal ikke ophøjes
Jesu mor får rigeligt plads i folkekirken, siger salmedigter Johannes Johansen, som har skrevet Maria-salmen "I verden var du intet værd"
- Jeg ville gerne skrive en Maria-salme, hvor Maria ikke blev ophøjet til at være en himmeldronning, men fik lov til at være det, hun var, nemlig en landsbypige, som fik til opgave at føde Guds søn. Hun fødte Jesus, og dermed blev Gud menneske, han blev en af os. I salmen formulerer jeg hendes fødsel af Guds søn som "Det store i det lille", siger den 81-årige Johannes Johansen, salmedigter og forhenværende biskop over Helsingør Stift om sin Maria-salme "I verden var du intet værd". Salmen blev udgivet i salmesamlingen "Tredjedagens lyse rum : 12 salmedigtere fra vor tid", Unitas Forlag, 2001.
Der findes ikke mange salmer om Jomfru Maria i folkekirkelig tradition, og Johannes Johansen har ikke skrevet en Maria-salme for at give Jesu mor mere plads i folkekirken.
- I folkekirken er Maria det, hun skal være, hun får rigeligt plads. Jeg bryder mig ikke om, at man gør hende til en frelserskikkelse, som man beder til, siger han.
- Jeg skrev denne Maria-salme, fordi en præst fortalte mig, at hendes yndlingssalme var "Nu kom der bud fra englekor", men hun mente, at den fokuserede for meget på Maria. Hun spurgte, om jeg ikke kunne skrive en salme om Maria, hvor hun ikke blev ophøjet, fortæller han.
I salmen skriver Johannes Johansen, henvendt til Maria: "Hvad du begyndte, blev fuldbragt af Sønnen helt alene". Men dermed mener han ikke at give Maria del i Jesu frelsergerning.
- Maria havde gjort, hvad hun skulle. Jesus udførte sin frelsergerning alene. Men Maria kan med sin lovsang være et forbillede for os. For hun lærte os at synge lovsang. Hendes lovsang er smuk, og det er smuk poesi, siger salmemageren, som han kalder sig selv.
Selvom Johannes Johansen for nylig har arbejdet med denne Maria-salme, skriver han ikke så mange salmer længere. Allerede som 10-årig fik han smag for salmerne, fordi han havde en dygtig lærer, der var god til at lære børnene salmer og bibelvers. Måske dér opstod hans lyst til selv at digte salmer. I dag er han repræsenteret med 16 salmer i den nye salmebog, heraf to gendigtninger, og han ser sig selv som en del af den lange, danske salmetradition.
- Måske er jeg lidt for traditionsbunden, men jeg er bundet til den danske salmetone, til fædrenes salmer. Mine salmer er næsten altid inspirerede af en bibeltekst. En undtagelse er min gendigtning af "Det dufter lysegrønt af græs" (DDS 725).
Ifølge Johannes Johansen adskiller salmedigtning sig fra anden digtning. Han fortæller, at han for mange år siden skrev bogen "Rim om Gud og gule ærter", som både rummer salmer og lystige viser, og her er der stor forskel på genrerne.
- Jeg plejer at sige, at en salme er menighedens svar på evangeliet. Det er en genlyd, som er knyttet til et bibelsk budskab. Man må have et personligt forhold til Gud og til kristendom for at kunne digte salmer. Jeg kunne ikke skrive salmer uden at være engageret i gudstjenesten. Salmerne er jo, sammen med de bibelske tekster, grundbestanddelen i gudstjenesten, siger han.
Johannes Johansen peger på H.A. Brorson som sit eget salmedigterforbillede, og det skyldes det høje kunstneriske niveau.
- Brorson har skrevet den smukkeste salme, vi har, nemlig "Den yndigste rose" (DDS 122). Den er digterisk smuk, og samtidig forkynder den. Den forener kunst og kristendom. Selv ateisten Georg Brandes fandt den smuk. Brorson er mit forbillede, undtagen når han bliver for from og lovsynger de kristne, for eksempel i salmen "Som lilliens hjerte kan holdes i grøde" (DDS 646).
Johannes Johansen finder det interessant, at der bliver skrevet så mange nye salmer i disse år. Men han vil helst ikke bedømme dem.
- Nogle af dem er gode, andre knapt så gode. K.L. Aastrup tog fat i 1930'erne. Han sagde: "Grundtvig lukkede leddet efter sig, og det er svært at vriste det op igen". Men det formåede Aastrup, siger Johannes Johansen.
Johannes Johansen: Født 1925, cand. theol. fra Århus Universitet, 1951, sognepræst i Søllinge-Hellerup 1953-59 og på Thurø 1959-75. Domprovst i Helsingør 1975-80, biskop over Helsingør stift 1980-95. Ridder 1980, Kommandør 1991. Kaj munk-prisen 1987. Chr. P. Hansen og hustrus Fondes Hæderspris for omfattende fornyelse af dansk salmedigtning i 1993.