5 svar om afladshandel

Aflad som begreb er en fast del af det danske ordforråd, men hvordan foregik handlen tilbage i middelalderen? Forstå afladshandlen når indehaver af hjemmesiden martinluther.dk, Richart Riis forklarer

I middelalderen kunne et afladsbrev spare dig tid i skærsilden, stedet hvor sjælen blev renset for synder. Med Reformationen i 1517 oplyste Martin Luther befolkningen om, at der var manglende belæg for skærsildens eksistens i Bibelen.

Forstå afladet når Ricardt Riis, indehaver af martinluther.dk og forfatter bag bogen "Reformation på en misforståelse", konkretiserer afladshandlen.

Hvorfor købte man afladsbreve?

Funktionen med et afladsbrev var at mindske antallet af dage i skærsilden. Med en pengesum kunne man redde en fortabt sjæl. Det var desuden muligt at købe aflad som en fremtidssikring for sig selv eller en slægtning, der allerede befandt sig i skærsilden.

Senmiddelalderens folk frygtede at dø før de havde bekendt og skriftet deres synder. Men munk og afladsprædikant Johann Tetzel spillede på angsten for skærsilden og postulerede, at afladsbreve fungerede som syndsforladelse. Dette er imidlertid en misforståelse: Syndsforladelse fås gratis i kirken, for alle har ret til Gudstilgivelse.

Hvordan foregik handlen med afladsbreve?

Ved særlige gudstjenester kunne man købe aflad. Munken Johann Tetzel solgte afladsbreve i bispedømmet Magdeburg og byen Jüterbog ved Wittenburg.

Johann Tetzel skulle have sagt de berømte ord: "Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer." Dette blev angrebet af Luther, men forsvaret af pavens hofteologi, Sylvester Prierias.

Men der gik efterhånden inflation i afladshandlen. I det 14. århundrede udstedte paven for eksempel såkaldte jubelaflad. I år 1300 bestod jubilæumsafladen af, lad os sige 10, 20 eller 50 års eftergivelse, i år 1400 af 100, 200 eller 500 års eftergivelse. Så får man forklaret ordet ‘inflation’.

Hvem fik pengene fra afladshandlen?

Halvdelen af alle indtjente penge gik direkte til paven. Pengene gik til kirkelige udgifter, for eksempel opførslen af Peterskirken i Rom eller større byggeprojekter i byerne. Martin Luther vidste efter sigende intet om denne pengefordeling.

Men fordelingen har været lagt ærligt frem. Men folket var måske ikke så interesserede i, hvor pengene endte og hvad de blev brugt på; men var interesserede i at købe sig fri fra skærsilden.

Hvad mente Martin Luther om aflad?

I 1517 støder Martin Luther for første gang på handlen med aflad. Det gør han i bispedømmerne Magdeburg og Jüterbog. Afladshandlen var ledet af munk og afladsprædikant Johann Tetzel, Luthers modstander. Denne handel med 'tilgivelse' provokerer Martin Luther både som sjælesørger og prædikant.

I tese nummer 82 spørger Martin Luther:

"Hvorfor tømmer paven ikke skærsilden på grund af sin højhellige kærlighed og sjælenes største nødvendighed, hvilket er den mest retfærdige grund af alle, når han dog udfrier talløse sjæle deraf på grund af beskidte penge, til bygning af Peterskirken, hvilket er en meget ringe begrundelse?"

Hvordan blev afladshandlen stoppet?

Den 31. oktober 1517, Allehelgensdag, opslår Luther de 95 teser imod afladshandlen på kirkedøren i Wittenberg. Derudover sendte Martin Luther et brev til ærkebiskop Albrecht, hvori han vedlagde sine teser.

Under Tridentinerkoncilet1563 blev afladshandlen i den katolske kirke vanskeliggjort og handlen med aflad reelt afskaffet.