Martin Luthers hustru ændrede hans syn på kvinder

Lone Fatum og Else Marie Wiberg Pedersen giver hver deres bud på, hvordan Luthers kvindesyn skal forstås. Foto: Morten Langkilde/Polfoto og Petra Theibel Jacobsen

Martin Luther forstod først og fremmest kvinder ud fra Bibelen. Men giftermålet med Katharina von Bora var med til at give reformatoren et mere nuanceret syn på kvinder og deres rolle i samfundet

En kvindeforkæmper, som var progressiv for sin tid, eller reaktionær opretholder af patriarkatet? Martin Luthers opgør med den katolske kirke ændrede også vilkårene for folket - herunder kvinderne.

Men alt efter hvem man spørger, læses Martin Luthers syn på kvinder forskelligt.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at Luthers kvindesyn var entydigt bibelsk begrundet. Det mener Lone Fatum, der er tidligere lektor i teologi ved Københavns Universitet. 

”Skabelsesberetningen er kilden til Luthers forståelse af kvindens rolle. Hun er mandens medhjælper i reproduktionen, som er mandens pligt. Og samtidig er hun, ved at hjælpe med at tøjle hans seksualitet, et middel til at holde ham ude af synd. Men det afgørende for kønsforskellen er, at kvinden er skyld i syndefaldet,” siger hun.

Lone Fatum påpeger, at Luther i sit opgør med katolicismen også var inde og røre ved kvindernes mulighed for uddannelse. For med reformationen fulgte nedlæggelse af klostrene. Og dermed fratog man kvinder muligheden for boglig lærdom.

”For Luther er den offentlige verden mandens, og hjemmet er kvindens. Han skriver et sted, at Gud har givet kvinden en bred bag, så hun kan sidde stille og styre hjemmet,” siger Lone Fatum.

Luther skrev om ægteskabet i 1522, inden han selv blev gift. Da han i 1535-1536 holdt forelæsninger over Første Mosebog, hvor han i mellemtiden havde giftet sig, havde hans syn på kvinder også til dels ændret sig, forklarer Lone Fatum.

”Luthers personlige erfaringer giver ham med tiden både et mere realistisk syn på ægteskabet som social institution og et mere positivt syn på familieliv og husførelse som et hierarkisk partnerskab,” fortæller hun og uddyber:

”Han får en ny respekt for kvindens rolle som husmor. Han tilkender kvinden menneskeværd, men det rokker ikke ved hverken hans forestillinger om, at kvinden er korrumperet på grund af arvesynden og forvisningen fra Paradis eller om kvinders underordning og begrænsede livsudfoldelse.” 

En rolle som "husmor" vil sandsynligvis klinge negativt hos de fleste kvinder i dag. Men det er ikke sikkert, man skal læse Luther så bogstaveligt, når han skriver, at kvindens rolle er i hjemmet. Og hans respekt for kvinder var ikke nødvendigvis begrænset til husmorrollen.

Det mener Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i Systematisk Teologi ved Aarhus Universitet. Hun påpeger, at Luther dels havde korrespondance med flere kvinder på et højt intellektuelt niveau. Dels også, at det på Luthers tid var en anden sag at styre en husholdning, end det er i dag. Og at der her hvilede et stort ansvar på kvinden.

”Hvis vi ser på Luthers kone, Katharina von Bora, så var det jo en enorm husholdning, hun skulle holde styr på. Det kunne være op til 30 mennesker, og gæster kunne blive i dagevis. Hun havde også ølbrygning og landbrug. Det var nærmest som en lille virksomhed, hun drev,” siger Else Marie Wiberg Pedersen. 

Hun var sidste år med til at arrangere en konference, hvor teologer fra hele verden diskuterede alternative måde at læse Luther på. 

Ifølge Else Marie Wiberg Pedersen bør man i sin Luther-læsning være meget opmærksom på de generelle kønsforestillinger i 1500-tallet.

”Man vil ikke kunne finde én eneste på Luthers tid, der havde, hvad vi vil kalde et moderne kvindesyn,” siger hun og peger på, at Luther i den kontekst havde nogle ret progressive ideer:

”Han ville have alle børn, også pigerne i skole, så de kunne læse og forstå evangeliets sociale budskab. Indtil da var det kun adelens børn, der havde den mulighed i klosterskolerne, og spidsborgerskabets børn i de få byskoler. At alle børn skal uddannes ser jeg som et kæmpe fremskridt,” siger Else Marie Wiberg Pedersen og forsætter:

”Jeg mener faktisk, at Luther var progressiv på en række områder og mere liberal, end hans samtid tillod ham at være. Den ambivalens mellem hvad han gerne ville, og hvad han reelt kunne er vigtig at få frem hos Luther.”

Hun forklarer også, at hun i sin forskning er blevet mere og mere opmærksom på, hvilket liv Luther levede og de personlige begrænsninger, han derfor var underlagt.

”Vi skal huske på, at han i mange år levede med en dødsdom hængende over hovedet. Forkætret af paven og lyst i band af kejseren, var han dybt afhængig af sin fyrstes velvilje og underlagt det politiske establishment. Han kunne ikke tillade sig hvad som helst,” siger Else Marie Wiberg Pedersen.

Lone Fatum er enig i, at det er positivt, at Luther ville have alle piger i skole. Men lige meget hvordan man læser ham, kan man ikke gøre Luther til en, der gik ind for ligestilling mellem kønnene. Ligesom man heller ikke kan gøre ham til demokrat. 

Hun ser det som udtryk for ideologisk ønsketænkning, når man prøver at modernisere Luther. En ønsketænkning, som har til formål at sammenkoble dansk nationalisme med kristendommen.

”Når man eksempelvis skriver ind i regeringsgrundlaget, at Danmark er et kristent land, så bliver man samtidig nødt til at modernisere Luther og gøre ham til garant for en moderne ideologi. Men jeg mener, det er historiemisbrug. Han var hverken demokrat eller en, der gik ind for ligestilling mellem kønnene,” siger hun. 

Else Marie Wiberg Pedersen anerkender argumentet om, at kristendommen til tider bliver brugt nationalistisk. Det er en fejl, hvis man bruger Luther-forskningen til at fremhæve egen kultur på bekostning af andres, påpeger hun.

Faren for, at det kan bruges nationalistisk, bør dog ikke hindre os i at påpege positive udviklinger i vores egen kultur. Og Else Marie Wiberg Pedersen mener, at Martin Luther har spillet en positiv rolle.

”Det var jo ikke sådan, at Luther udførte mirakler, og at kvinder fik bedre vilkår fra den ene dag til den anden. Men han satte nogle tanker i gang, som har haft betydning for den udvikling, der er sket i blandt andet Skandinavien. For eksempel ved at få flere piger i skole. Det er der intet problem i at fremhæve,” siger hun.