Her går de unge i kirke

- Al vores forkyndelse munder ud i en opfordring til praksis, siger Keld Dahlmann, som er præst i Århus Valgmenighed, en af de hurtigst voksende lutherske menigheder i Danmark

Når man kommer ind i kontorlokalerne ude i det århusianske industrikvarter, ligner det umiddelbart enhver anden nystartet virksomhed. Her er driftige unge mennesker og en hyggelig omgangstone, og det adskiller sig formodentlig ikke meget fra det IT-firma, som indtil for nyligt ejede lokalerne. Men det lækkert layoutede banner reklamerer hverken for bredbånd eller softwareprodukter, men for www.kirkeplanternet.dk et læringsnetværk mellem eksisterende og nye menigheder i Danmark.

Netværk i form af forpligtende fællesskab er omdrejningspunktet i Århus Valgmenighed. Menigheden, der er udsprunget af det århusianske studentermiljø, har i løbet af de sidste 10 år mere end firedoblet deres medlemstal. 95 % af medlemmerne er under 40 år, og selvom de fleste af de nytilkomne medlemmer for tiden er børnefamilier, har menigheden i høj grad sin base blandt studerende.

Valgmenighedspræst Keld Dahlmann blev selv tilknyttet menigheden
som studentermedhjælp tilbage i 1997. I dag er han som seniorpræst ansvarlig for menighedens teologiske linie og daglig leder for ca. 12 ansatte og mere end 100 frivillige medarbejdere.

Hvorfor tror du, jeres menighed vokser?
- Fordi vi har skabt et miljø med en god blanding af invitation, støtte og udfordring.

Keld Dahlmann rejser sig, som han gør flere gange i løbet af interviewet, for at anskueliggøre det han siger, ved at tegne en model. Af modellen fremgår det, at man med den rette balance mellem støtte og udfordring kan skabe et miljø præget af vækst frem for blot hygge (fravær af udfordring) eller stress (fravær af støtte).

- Hos os ligger udfordringen i forkyndelsen, mens den rytmiske musik i gudstjenesten nærmere er en invitation eller støtte noget som folk let kan leve sig ind i. I mange sognekirker er det nærmere modsat.

- Vi lægger meget vægt på praksisdimensionen, selvom den kan være svær i det moderne samfund, som ikke understøtter et liv med bibel og bøn. Al vores forkyndelse munder ud i en opfordring til praksis noget man kan gøre.

- Og så leder vi efter pragmatiske svar. Vi voksede fra 200 til 500 medlemmer, fordi vi indførte klynge-fællesskaberne.

Hvad er en klynge?
Keld Dahlmann forklarer, hvordan han og andre fra menigheden i 2001 på en studietur til en anglikansk menighed i Sheffield opsnappede ideen om at organisere den voksende menighed i klynger.

Klyngerne er en ny størrelse fællesskaber, der med 15-40 personer i hver klynge ligger mellem de små cellegrupper bestående af 6-12 pers og hele menigheden, som mødes i det store gudstjenestefællesskab. Hver klynge er et selvstændigt fællesskab, som mødes et par gange om måneden, således at man typisk har et møde om ugen enten i cellegruppen eller klyngen.

De fleste klynger opstår simpelthen ved, at nogle af menighedens medlemmer bliver enige om at oprette en ny klynge. Der findes både klynger for børnefamilier og for studerende og klynger af mere specialiseret art, som "Ghettofever", der bor og opererer i Gellerup-parken.

På klyngeniveauet finder man mange af de engagerede frivillige. I hver af de 20 klynger er der 2-3 ledere, som gennem sparring med kirkens tre præster holdes fast på klyngens vision, der skal indeholde dimensionerne ind (det indbyrdes fællesskab) ud (mission) op (Gudsdyrkelse).

Hvor meget betyder det sociale sammenhold i menigheden?
- Meget! Vi tiltrækker dem, der gerne vil være kristne sammen med andre.

Og vi er et entreprenant miljø. Menigheden har to faste gudstjenester om søndagen: om morgenen kommer ca. 200 og om eftermiddagen ca. 300. Desuden er vi netop begyndt at have aftenkirke i caféstil et projekt, der som så mange af menighedens aktiviteter blev igangsat af et medlem, i dette tilfælde en teologistuderende. På længere sigt håber vi også at kunne have en international gudstjeneste der kommer en del udvekslingsstuderende i menigheden, og allerede nu har vi en international klynge.

Hvad vil I?
- Vores vision er, at vi vil kalde til personlig tro og efterfølgelse af Jesus Kristus og til ansvarligt medlemskab af kirken. Her er discipelskabet meget væsentligt alle har et ansvar for at kalde andre til tro, ikke bare præster og menighedsråd.

- Derudover udarbejder vi 5 års planer, og i øjeblikket har vi 3 satsningsområder:
1. At oprejse 200 nye ledere
2. At plante nye menigheder
3. At øge andelen af medlemmer, der ikke har kirkelig baggrund, fra 13%, som det er nu, til 20%.

- Der er mange, der spørger os, hvorfor vi vil plante nye menigheder. Jeg plejer at sige, at det er det samme, som at folk får flere børn, selvom der er rigeligt med børn i verden i forvejen. Det er en vigtig del af vores ekklesiologi (dvs. kirkelære), at menigheder danner fællesskaber.

Hvad betyder den teologiske linie hos jer?
- En kirke kan ikke have folkeligt gennemslag, hvis ikke den er teologisk forpligtende.

Vi holder medlemskursus for de folk, der gerne vil være medlemmer i menigheden. Det er typisk folk, der er kommet i menigheden igennem et stykke tid. Vi mødes en lørdag, og her kan man få svar på sine spørgsmål om, hvad et medlemskab indebærer. Man må spørge om alt.

I det følgende tydeliggør Keld Dahlmann, at teologi og praksis, måske endda livsstil, er tæt sammenvævet i Århus Valgmenighed.

- Jeg er inspireret af New Monasticism og tror, at ordenstanken er helt afgørende.

- Her er en stor rummelighed, men ethvert rum har jo grænser, ellers er det ikke et rum. Vi har kirketugt for medlemmer. Vi holder hinanden ansvarlige. Hvis jeg for eksempel blev set meget med en anden kvinde end min kone, ville nogen i menigheden straks tage fat i mig og spørge, hvad jeg egentlig havde gang i? Det samme ville ske, hvis jeg begyndte at drikke for meget. Det er faktisk meget udansk!

Hvad får man som medlem hos jer, som man ikke ville få i sognekirken eller frikirken?
- Man bliver en del af noget med en meget stor vision. Her er vi ikke afgrænset af sognet, og vi har et stort netværk, også internationalt.

Samtidig kan man tydeligt se vores tilknytning til folkekirken i gudstjenesten, hvor vi har dåb og nadver ligesom i enhver sognekirke.

- Vi vil gerne inspirere den bredere folkekirke og er for eksempel involveret i lederudvikling i sognekirker. Hver generation må tage troen til sig på ny.

- Sager som den om Brorsons Kirke og forslaget om et forbud mod at bære burka er tegn på et åndstab og på, at kulturkristendommen er blevet meget, meget tynd. Jeg tror ikke på, at den overlever, siger Keld Dahlmann.