Indvandrerpræst: Kierkegaard har givet mig en revolutionær samvittighed
Min revolutionære samvittighed ytrer sig blandt andet i en mistro over for det, som alle er enige om og over for magten, særligt i forhold til de kirkelige magthavere, skriver indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen
Hvad betyder Kierkegaard for dig? Hvordan har hans tekster og tanker påvirket dig?
"For mig har Kierkegaard altid først og fremmest være en opbyggelsesforfatter. Opbyggelse i den prægnante forstand, Kierkegaard bruger ordet, handler ikke om at dyrke egen fromhed, men om at lade sig bygge op fra grunden, og det vil sige at lade alle tankekonstruktioner falde sammen og forholde sig til det, som er menneskelivets grundvilkår: døden, kærligheden, angsten."
"Det modsatte af opbyggelse, adspredelse, er en tilstand af opmærksomhed på alt det, der omgiver os, hvori vi modstandsløst bliver opslugt af verden. Kierkegaards forfatterskab har som forudsætning en erfaring af at befinde sig uden for den gældende virkelighed. Jeg tror, at Kierkegaard som Arne Haugen Sørensen så sig selv som 'vogter over en glemt rædsel, som alle tror er udryddet'."
"For mig har det at komme i berøring med Kierkegaard været med til at udvikle det, man kunne kalde en revolutionær samvittighed. Den ytrer sig blandt andet i en mistro over for det, som alle er enige om og over for magten, særligt i forhold til de kirkelige magthavere."
"Det var Kierkegaards opgør med det romantiske kunstnerbegreb, som først fik betydning for mig. Digteren undviger livets alvor, idet han frembringer en ny virkelighed i stedet for gennem angeren at blive forsonet med det, som nu engang er vores liv: 'En digtereksistens er en menneskeofring. Et er nemlig at digte selv, et andet at lade sig digte...' Det fungerer nok ikke som kunstkritik i dag, men i disse tanker ligger et opgør med bevidstheden om, at vi er overladt til at skabe os selv, og en bekendelse til troen på, at vi modtager os selv af skaberens hånd."
Hvor ser man tydeligst Kierkegaards indflydelse på teologi, kirke- og trosliv?
"Historisk går der jo en lige linje fra Kierkegaard til Bultmann, Barth, den dialektiske teologi og dermed Tidehvervsbevægelsen herhjemme. Men jeg er ikke sikker på, at den væsentligste indflydelse kan aflæses gennem den slags teologihistoriske sammenhænge. Jeg tror, at Kierkegaard har været med til at give nogle af os præster en vis ironisk selvbevidsthed. Vi kan godt se, at der er noget rivende galt i folkekirken, men hvad, ordet skal jo forkyndes..."
"Jeg tror også, at Kierkegaard har gjort det vanskeligt at udvikle en stærk ekklesiologi i dansk sammenhæng. I hans tankebaner vil der altid være et konfliktfyldt forhold mellem Kristus og hans kirke. Det skal vi nok være taknemmelige for. Det har bevaret os for alt for megen kirkelig selvhøjtidelighed."
Hvad ville Kierkegaard mene om folkekirken anno 2013 og de aktuelle kirkelige debatter såsom adskillelse af kirke og stat eller vielse af homoseksuelle?
"Vi kan ikke indrullere Kierkegaard i kampen om vor tids kirkelige dilemmaer, men jeg har svært ved at forestille mig, at han ville give afkald på tanken om forholdet mellem mand og kvinde som en skaberordning. Og jeg tvivler på, at han ville tilskrive adskillelsen af stat og kirke nogen undergørende magt for folkets åndelige liv. Men det fritager ikke os fra at tænke disse spørgsmål igennem."
Hvad er din yndlingstekst eller -citat af Kierkegaard?
"For tiden er jeg i gang med at læse Albert Schweizers bog om Apostlen Paulus' mystik. Den har fået mig til at vende tilbage til Kierkegaards tanke om at være samtidig med Kristus:
'Det Forbigangne er ikke Virkelighed: for mig; kun det Samtidige er Virkelighed for mig. Hvad Du lever samtidig med, er Virkelighed: for Dig. Og saaledes kan ethvert Menneske kun blive samtidig: med den Tid, paa hvilken han lever og saa med Eet til, med Christi Liv paa Jorden, thi Christi Liv paa Jorden, den hellige Historie staaer ene for sig, udenfor Historien.' (Fra: Indøvelse i Christendom, 1850)."
Niels Nymann Eriksen er sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken i København.