"Min bedste oplevelse var en byfest med jomfru Maria"

"Vi spiste ude, der var hornmusik og kulørte lamper og senere på aftenen fyrværkeri. Det guddommelige og det jordiske smeltede sammen," siger journalist og teolog Iben Thranholm om sin bedste kirkelige sommeroplevelse. Læs eller genlæs interviewet fra 2013

Hvad er din bedste kirkelige sommeroplevelse?
Jeg skal helt tilbage til sommeren, før jeg konverterede til den katolske kirke. Jeg boede i Rom hele den sommer, og der mødte jeg kirken og kristendommen på en måde, jeg ikke havde kendt før. I mange små byer i Italien har man den tradition, at man om sommeren går i procession med den lokale helgen. Jeg var på en tur til Amalfikysten ved Napoli i Syditalien, og der var jeg med til sådan en procession.

Det foregik i en lille fiskerby, og alle i byen, både børn og voksne var med. Borgmesteren og alle byens ledende spidser gik foran. Man tog Maria-statuen ud af kirken og bar hende på en båre ned til vandet, hvor hun skulle velsigne havet. Helt fra gammel tid, havde byen været afhængig af en god fangst, og derfor var det vigtigt, at hun velsignede havet.

Det var en fantastisk sommeraften; man spiste ude, der var hornmusik og kulørte lamper, og senere på aftenen var der fyrværkeri. Det, at kirken på den måde kom ud af kirkerummet, gjorde, at det kirkelige var en del af det daglige. Jomfru Maria var en naturlig del af byfesten, hun var det naturlige midtpunkt.

LÆS OGSÅ: Iben Thranholm: Maria viser os vejen til Jesus

Det var en idyllisk og malerisk aften. Det var på en gang både sanseligt og fromt. Det er typisk italiensk, at det hellige på den måde bliver sanseligt. Det var dejligt at være med til. Sådan noget kunne vi jo aldrig finde på i Danmark. Vi har Sankt Hans, hvor vi brænder en heks på bålet, men det er noget helt andet.

Hvorfor skiller den oplevelse sig ud?
Det var det, at det åndelige blev så virkeligt. Det blev så håndgribeligt, så nærværende, så sanseligt, fordi det blev rykket ud af kirkens rum. Kirken aktualiseredes udenfor kirkerummet gennem Jomfru Maria. Jomfru Maria var ikke bare en figur, der hørte til i kirken eller i himlen. Det guddommelige og det jordiske smeltede sammen til denne byfest. Sådan er det katolske. Det er tro, der konkretiseres sanseligt. Det illustrerede denne begivenhed.

LÆS OGSÅ: Laura Kjærgaard: Bedste kirkelige sommeroplevelse på gospelkursus

Hvordan synes du, kirken bedst kan være til stede i sommerlandet?
Jeg ved ikke, om jeg synes, at kirken skal lave særlige arrangementer om sommeren. Mange mennesker tager på ture rundt i landet om sommeren, fordi de vil gerne se og opleve noget, så for kirken gælder det mest om at holde kirkerne åbne, så folk kan komme ind.

I mange katolske lande bruges kirken som et sted, man kan holde en personlig andagt. Tænde et lys. Det er også et køligt stedt midt i den varme sommer. Kirkerummet kan bruges som et sted til ro og fordybelse. Jeg har boet det sidste halve år i Rom, og der er der mange kirker i Rom, som ikke er opført i guidebøgerne. Jeg har, så ofte jeg har kunnet, besøgt disse kirker, og oplevet en utrolig skønhed i dem. Der er også mange ukendte kirker i Danmark, og jeg vil opfordre alle til at gå ind i dem.

Som kirke kunne man måske tilbyde folk at bruge kirkerummet på en anderledes måde. For eksempel til meditation og stilhed. Mange mennesker søger stilhed i dag. Mange har brug for et rum til fordybelse, og der har kirken mulighed for at tilbyde noget. Især hvis der også er en form for kunst, der kan inddrages. Man må så gøre folk opmærksom på, at muligheden er der. Annoncere eller sætte et skilt op.

I den katolske kirke er der også tabernaklet. Det er der, hvor de indviede nadverbrød opbevares. Her findes det levende nærvær af Jesus i brødet. Mange mennesker oplever noget fredfyldt i dette mystiske nærvær. Det vil jeg opfordre folk til at prøve. Man skal bare gå efter den røde lampe, som altid hænger ved siden af tabernaklet. Og så vil jeg opfordre til at se på kunstværker. Lade øjnene åbne sig mod det guddommelige, mod det sanselige. Kunsten kan åbne mennesket for at opfatte Guddommelige gennem sanserne. Skønheden er med til at åbne vores sjæl mod Gud.

LÆS OGSÅ: Gud er personligt til stede i kirkerummet (indlæg af Iben Thranholm om tabernaklet og det katolske kirkerum)

Iben Thranholm er journalist, teolog og katolik. Interviewet blev første gange bragt i juli 2013