Klassiker

Bertel Haarder: Min opvækst på en højskole har formet mig

Som minister gennem 20 år har jeg flere gange på regeringsmøder citeret Grundtvigs princip Munden fri og hænderne bundet altså frihed til at bruge munden, men ikke frihed til at begrænse andres frihed, skriver Bertel Haarder (v) Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Venstres Bertel Haarder skal igen være kirkeminister, hvilket han også var fra 2005-2007. Læs eller genlæs i den anledning denne artikel fra 2014, hvor han fortæller om sin åndelige arv

Min opvækst på en grundtvigsk højskole i Sønderjylland (Rønshoved Højskole ved Flensborg Fjord) gav mig klare begreber om oplysning, kristendom, nationalt og kulturelt fællesskab, frihed og mindretalsrettigheder.

Jeg har været meget bevidst om denne arv, og den er blevet genopfrisket ved utallige lejligheder: Som undervisningsminister fik jeg brug for Grundtvigs oplysningsideer. Den sorte skole, som han taler om, er den indholdsløse skole, der beskæftiger sig med ligegyldigheder. Man kan godt være grundtvigianer og gå ind for kærlige krav, for eksempel når det gælder læsning og andre grundlæggende kundskaber.

"Munden fri og hænderne bundet"
Som integrationsminister fik jeg brug for Grundtvigs respekt for folkelige forskelligheder. Men han var ikke halalhippie. Han gik imod det flove kæleri.

Som minister gennem 20 år har jeg flere gange på regeringsmøder citeret Grundtvigs princip Munden fri og hænderne bundet altså frihed til at bruge munden, men ikke frihed til at begrænse andres frihed.

LÆS OGSÅ:
Biskop: Min konfirmationspræst blev afgørende for min tro

I vore nabolande lovgiver man imod nazister og visse islamistiske grupper. I Danmark kan de sige, hvad de vil, men hvis de gør det, de siger, så skal hammeren falde. Det har den fordel, at galskaben kommer ud i den frie debat og bliver imødegået. Og det gør det lettere at holde øje med de rabiate grupper.

Men selvfølgelig skal der være grænser for, hvad skatteyderne skal betale til. Det var mig, der fik indføjet kravet om, at skolen skal forberede eleverne til et samfund med frihed og folkestyre, først i friskoleloven, siden i folkeskoleloven.

Som indenrigs- og sundhedsminister hjalp jeg kommunerne med at smække kassen i, når det gælder offentlig støtte til antidemokratisk undervisning. Vi skal ikke være tossegode. Frihed er ikke det samme som ret til offentlig støtte. Frihed er ikke frihed til at bruge andres penge.

Det bedste åndelige råd
Som ung højskolelærer på Askov Højskole kom jeg i kærlig behandling hos nogle stærke tidehvervs-teologer. De satte mit trosforhold på plads og vaccinerede mig imod alle ismer, herunder demokratismen, der vil gøre de kulturbærende fag til redskaber for demokratisk og social udvikling.

LÆS OGSÅ:
Hvad er Tidehverv?

Professor Løgstrup satte sagen på plads ved en konference i 70'erne, hvor han lige op i hovedet på undervisningsministeren (Ritt Bjerregaard) slog fast, at demokrati hverken er en trossag eller en livsform, men simpelthen en skikkelig måde at være uenig på.

Jeg har gang på gang slået fast, at visse forhold i tilværelsen er så vigtige, at de ikke kan være liberale. Det vigtigste har ikke noget med politik at gøre. De kulturbærende fag ja, alle fag har en egenværdi adskilt fra samfundsværdien. Denne egenværdi var truet i skolen og uddannelserne, da jeg tiltrådte som undervisningsminister første gang i 1982.

LÆS OGSÅ: Fakultetsleder: Luthersk Mission gav mig min åndelige arv

Dansk blev til kommunikation. Historie til samfundstyper og kristendomskundskab til religionsorientering. Min første handling var at nedsætte nye læseplansudvalg. Den økonomiske genopretning skulle følges op af en kulturel genopretning. Som det fremgår, er jeg i disse spørgsmål mere kulturkonservativ end liberal.

Artiklen er skrevet i 2014 og bragt første gang den 25. februar 2014