Folkekirkens præster
Hvert sogn har tildelt en præst. Men hvad laver præsten? Og hvorfor er det kontroversielt med kvindelige præster? Få svar på det og meget mere her
Har du været til gudstjeneste, dåb, konfirmation, bryllup eller begravelse i folkekirken, har du garanteret mødt en præst. Præstens primære opgave er at forkynde det kristne budskab til menigheden, men arbejdet rummer meget mere end blot det.
Vil du vide mere om folkekirken? Klik her og læs temaartiklen, hvor Religion.dk har samlet alt du skal vide om den danske folkekirke.
Indhold
- Hvad laver en præst?
- Hvordan bliver man præst?
- Præstekjolen
- Kvindelige præster
Hvad laver en præst?
Selvom de fleste kun møder præsten til gudstjenesten, varetager præsten en del andre opgaver. Foruden at planlægge og forberede nogle af sognebørnenes vigtige livsbegivenheder som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse, kan præsten også udøve sjælesorg.
Alle kan opsøge sin lokale præst for en sjælesorgssamtale, hvor man kan tale om lige det, man har brug for.
Ikke alle præster er sognepræster. Ved hver militær ekspedition udsendes en feltpræst, der prædiker for og hjælper udsendte de udsendte soldater, og ved alle hospitaler er der desuden tilknyttet en hospitalspræst. Dertil kan man arbejde i Danske Sømands- og Udlandskirker og som fængselspræst.
Hvordan bliver man præst?
At blive præst i folkekirken kræver som udgangspunkt, at man har en kandidatgrad i teologi, hvorefter man tager en uddannelse på Pastoralseminariet, der klargør præstekadetter til de mere praktiske aspekter af præsteembedet.
Man kan gennem en særlig ansøgelsesprocess blive tildelt et særligt efteruddannelsesforløb, hvis man ikke har en kandidatgrad i teologi, og derefter få adgang til Pastoralseminariet.
Når et sogn mangler en ny præst, er det menighedsrådet, der indstiller deres ønskede præstekandidat til Kirkeministeriet. Man plejer at sige, at præsten “kaldes” til tjeneste i sognet.
Herefter skal præsten bestå en bispeeksamen ved den pågældende biskop og til sidst endelig blive ordineret af biskoppen og dermed få myndigheden til at indstifte nadver, lyse velsignelse og døbe.
Følgende krav skal desuden være opfyldt:
- Man skal være medlem af folkekirken.
- Man skal afgive præsteløfte.
- Man skal have en ren børneattest.
Præstekjolen
Den sorte præstekjole trækker aner til reformationstiden. Luther mente ikke, at præster havde en særlig ophøjet status, og derfor iklædte lutherske præster sig en hvid mere civil beklædning, i modsætning til de mere spraglede præstedragter i den romersk-katolske kirke.
Til særlige lejligheder vil præsten sommetider bære en messehagel - en kåbe, der trækkes over kraven - der skifter efter kirkeårets højtider og de dertilhørende liturgiske farver.
Læs mere om præstekjolens betydning her.
Kvindelige præster
De første kvindelige præster blev ordineret i 1948. I dag er over halvdelen af præsterne i folkekirken kvinder, men at kvinder skal kunne være præster er fortsat noget, der vækker debat i samfundet.
I Danmark findes en ligebehandlingslov, der sikrer ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Denne bestemmelse er folkekirken undtaget fra.
Hvis menighedsrådet teologisk er imod, at en kvinde kan blive præst, kan de vælge at frasortere hende alene på baggrund af dette. Denne undtagelse skal sikre religionsfrihed, men har mødt en del kritik - også blandt folkekirkens ansatte.
DR afslørede i august 2022, at 8 ud af 10 biskopper ønskede undtagelsen fjernet, og blot få måneder efter, den 31. oktober 2022, udsendte alle biskopperne en samlet opfordring til Kirkeministeriet om at afskaffe denne undtagelse, så menighedsrådene ikke kan vurdere personers arbejdsduelighed på baggrund af deres køn.
Selvom de fleste menighedsråd ikke kønsdiskriminerer i ansættelsesprocessen, er kønsdiskrimination for kvindelige præster fortsat et væsentligt problem. DR’s undersøgelse fra 2022 viser, at hver sjette kvindelige præst har følt sig diskrimineret på baggrund af deres køn på deres arbejde.
Ofte skyldes modstanden af kvinder i præsteembedet en meget bogstavelig forståelse af Bibelen. I oldkirkens samtid havde kvinder generelt meget ringe kår, og faktisk var kristendommen endda ofte mere liberal i sit kvindesyn end det øvrige samfund.
Flere bibelske skriftsteder kan dog alligevel chokere, og især Paulus’ breve afslører meget om kvindesynet i oldkirken. Et af de bibelske skriftsteder, der bruges som argument for, at kvinder ikke skal kunne besidde præsteembedet, er blandt andet 1. Tim., 11-12, hvor Paulus skriver:
“En kvinde skal lade sig belære i stilhed og underordne sig i alt; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, heller ikke at bestemme over sin mand; hun skal leve i stilhed.”
Her forstås præsteembedet af nogle som den, der opfører sig som lærer, og derfor mener mange med forståelsen af, at Bibelen skal efterleves konkret, at kvinder ikke må være præst.