Præstesøn gør op med kristentro

Som præstesøn er Favrholdt vokset op med kirkegang og søndagsskole. Men meget tidligt begyndte han at sige fra. I gymnasiet læste han Kierkegaard og tilsluttede sig dennes filosofi om, at tro ikke kan begrundes rationelt og intet har at gøre med fornuft. Og at man ikke kan begrunde etik ud fra religiøse antagelser.

- Det er beskæmmende for folkekirken, at en af dens biskopper i dag kan udtale, at uden religion ville man ikke kunne have nogen etik. Se på Kina. I over 2000 år har man levet efter Konfutses etik, som blandt andet rummer budet om næstekærlighed, siger Favrholdt.

- Konfutse gav en slags sociologisk begrundelse for etikken. Hans elev Mencius supplerede med en psykologisk begrundelse. Også i oldtidens Grækenland udviklede man en etik, der ikke var baseret på religion, fortæller filosoffen.

Al tale om en Gud er, som Favrholdt i dag ser på det, uforståeligt.

- De fleste forestiller sig Gud som noget menneskelignende. Men den Gud, som man forsøger at forestille sig, er jo hverken mand eller kvinde, hverken ung eller gammel, findes ikke i verdensrummet og har ikke nogen krop, forklarer han.

- Så hvis man bare laver lidt begrebsanalyse her, ender det med, at man i stedet for at tale om en Gud må tale om et ubekendt X. Både den troende og ateisten taler om et sådan et X, som de ikke kan forbinde nogen som helst mening med. Jeg holder hverken med den ene eller den anden part. Jeg er det, man kalder agnostiker, siger Favrholdt og tilføjer:

- Når jeg dør, er mit korte besøg i universet forbi, og dermed er det slut med min eksistens. Det kan jeg godt leve med. Men jeg kan samtidig også godt forstå, at andre ikke er med på den indstilling. For mange er det en psykologisk nødvendighed at tro på noget hinsides, og man skal ikke tage troen fra folk. Jeg tager kun afstand fra dem, hvis de missionerer, indoktrinerer eller ser ned på ikke-troende.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

David Favrholdt

Filosoffen David Favrholdt har stadig tilknytning til Syddansk Universitet i Odense, hvor han i cirka 35 år fungerede som professor. Han er medlem af Viden- skabernes Selskab og Academia Europaea. Han er kendt verden over for sit arbejde inden for filosofi og videnskabshistorie og er en af de meget få danskere, som er optaget i The International Who's Who – den "blå bog" over verdens mest kendte og betydningsfulde personer. Favrholdt har desuden udgivet en lang række bøger både af skønlitterær og filosofisk art. I hans seneste udgivelse, "Spaltningen", skriver han om konflikten mellem de to største navne i atomfysikken, Niels Bohr og Werner Heisenberg, og nævner, at han har haft fornøjelsen af at møde dem begge i videnskabelige sammenhænge.