Dansk katolik: Hvad kvinder må og ikke må, fylder ikke i mit trosliv

Den danske katolik Marguerita Hvid Spangsberg håber ikke, at kvinder får mulighed for at blive diakoner på lige fod med mænd. Pave Frans har netop nedsat en kommision, der skal undersøge sagen. Foto: Thomas Hvid Spangsberg

En historisk åbning for kvindelige diakoner kan være på vej i den katolske kirke. Men spørger man den danske katolik Marguerita Hvid Spangsberg, er åbningen hverken afgørende eller ønsket

En sejr for katolske kvinder eller en glidebane uden teologisk belæg? Meningerne blandt katolikker er delte, når det drejer sig om kvinders mulighed for at blive diakoner i den katolske kirke – et embede, der rangerer under præster, men stadig indebærer muligheden for at prædike under gudstjenester og foretage kirkelige handlinger.

Nu er spørgsmålet atter til diskussion, efter pave Frans i sidste uge nedsatte en kommission, der skal undersøge, hvorvidt kvinder skal kunne ordineres til diakoner på lige fod med mænd. 

En af kritikerne herhjemme er den 32-årige danske katolik Marguerita Hvid Spangsberg. Hun er glad for, at paven er villig til at undersøge spørgsmålet til bunds, men håber ikke, at kommissionens arbejde ender med et positivt svar på spørgsmålet.

”Jeg mener ikke, kvinder skal have mulighed for at blive ordineret til diakoner tilsvarende de mandlige. I oldkirken havde man rigtignok diakonisser, som havde en vigtig funktion i kirken, men de hørte til lægfolket. Så jeg vurderer ikke, at der hverken er historisk eller teologisk belæg for at tillade det. Jeg mener, det strider imod traditionen,” siger Marguerita Hvid Spangsberg, som er enig med de kritikere, der ser åbningen for kvindelige diakoner som et skridt imod også at få kvindelige præster i kirken.

Ifølge Marguerita Hvid Spangsberg er kirkens opbygning i sit udgangspunkt ikke demokratisk, og mænd og kvinder har forskellige funktioner i menigheden. Derfor er det for hende ikke vigtigt, om kvinder får lov at bestride de samme embeder som mænd, siger hun.

”Spørgsmålet om, hvorvidt kvinder bør kunne blive diakoner er, efter min mening, det forkerte spørgsmål at stille. I stedet for at diskutere mænd og kvinders forskellige rettigheder, bør man fokusere på, hvordan man hver især kan tjene sin kirke. Generelt er lægfolkets rolle undervurderet, og jeg mener, at der både er behov for og rig mulighed for, at hele menigheden bidrager til kirkens liv. Her i Danmark sidder der kvinder i menigheden med meget store opgaver, og jeg tror ikke, at de føler sig overset.”

Selvom ligestilling er et emne, der generelt fylder meget i det danske samfund i dag, mener Marguerita Hvid Spangsberg ikke, at åbningen for kvindelige diakoner er noget, som i særlig høj grad er i fokus blandt unge katolikker i Danmark.

”Man kan sikkert godt finde nogle feministiske røster blandt danske katolikker, som synes, at spørgsmålet om ordination er vigtigt. Men jeg tror, man skal en generation tilbage, for det er ikke noget, vi har diskuteret i min omgangskreds. Så jeg oplever ikke diskussionen om, hvad kvinder må og ikke må, som noget, der fylder i mit og andres trosliv,” siger hun og tilføjer: 

”Men man kan godt forestille sig, at en genindførsel af oldkirkens diakonisse vil gavne i de dele af verden, hvor kvinder stadig bliver set ned på i samfundet.”

Der er indtil videre ikke sat hverken en begyndelses- eller slutdato for kommissionens arbejde.